Kender I godt det, at man har en tanke, der stiller en selv i et godt lys, og man føler sig flov over at tænke den?
Jeg har "småtænkt" på, om Hamid mon stadig er lidt lun på mig, for indimellem kommer han med nogle vendinger, der får mig til at tro det. Men så tænker jeg samtidig: "Nej... Sgu da ikke MIG, jeg er sgu da ikke noget værd". Men i dag sagde René det. "Jeg tror at han stadig er lidt lun på dig". Til jer, der ikke ved det, er Hamid min første kæreste.
Hvad skal jeg gøre ved det? Han kan jo ikke rende rundt og være nedtrykt fordi han er lidt smålun på mig... Men er det mig, der skal gøre noget? Jeg ved det sgu ikke...
Jeg kender ikke svaret.
Left in the dark
Ingen kommentarer:
Send en kommentar