Hjemmehjælperen kom sgu! Klokken 12, mens jeg var i bad. Hun vidste ikke, at vi ikke havde fået at vide, at hun ville komme senere end normalt.
Mand! René er bare superromantisk engang imellem. Da Jonna var her, sagde han, at han ikke ved, hvad der kunne være sket, hvis han var blevet en anden og havde mødt en anden kvinde - men at han havde mødt mig, og jeg er det bedste, han kan forestille sig. Aw... Måske virker det ikke romantisk på jer, men hvis man kender ham lidt, ved man godt, at det er et af de gode komplimenter. Men han har mange, og jeg bliver overøst med dem næsten hver dag.
Min bror og hans familie var på besøg hos vores farmor i dag. Da de skulle til at gå, kiggede Mads på hende og sagde "Jeg tror kun, at jeg har set faster Rikke én gang". Hehe. Han har nemlig kun set mig én gang siden de kom hjem fra USA for et års tid siden. Før det boede de 3 år i Princeton, New Jersey, og han var omkring 1 år, da de tog afsted. Så han må være noget hen ad 5 år eller deromkring. Jeg har besluttet mig for, at jeg hellere må møde op til et eller andet familiearrangement. Jeg orker det bare ikke. Det gør jeg seriøst ikke. Men jeg har altså svært ved at modstå det dér.
Nå, men 4 julekort er skrevet, tegnet og ready to go - der skal bare adresse og frimærke på. Det sker sidst i november, så jeg kan sende dem omkring den 5. december. Katja og jeg plejer at sende vores kort ud 30. november - men jeg gider ikke at sende julekort ud den 1. december i år. Jeg venter til den 5. Det kan jeg bedst forholde mig til i år.
Og hvor har jeg dog ondt i ryggen. Pisselort. Jeg troede at jeg havde læst de første 4 Mosebøger. Men så havde jeg læst meget, meget mere. Yeah. Så nu er jeg på side 367 i Bibelen - det er fandeme mange sider, at I ved det. Måske ikke i en bog, men i Bibelen er det, mand, de sider er lede. De er tynde som... noget der er meget tyndt.
Jeg satser på, at vi skal se "Alle for én" som vi købte... Tja... For længe siden, men ikke har set endnu. Jeg håber at den er god. Det bliver totalt fedt at se en film frem for mystiske ting i tv, mens vi spiser. Men René skal lige have samlet sin computer først. Han er jo i gang med at skifte strømforsyning og grafikkort på den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar