Når postbuddet har andet end vand i vanddunken

Jeg skal bage et eller andet, for mine sidste 3 æg (nej, jeg har ikke selv lagt dem) udløber i morgen, så det er sidste udkald. Jeg sidder og kigger på kageopskrifter, og der er bare intet der springer mig i øjnene og får mig til at tænke "JA! DET SKAL VÆRE DEN!" Det er ret irriterende, men jeg leder videre.

Vi fik varer fra nemlig i dag. Uh, og postbuddet kom med mine film. Jeg skulle skrive under på, at jeg havde modtaget dem. Jeg skulle skrive under på et stykke papir, der lå løst på kassen, han holdt det fast med en tommelfinger. Jeg spurgte ham, om det var fra Stereo Studio, for pakken så meget lille ud. Han ville ikke svare, så jeg forsøgte at tjekke labelen, der sad på. Det var til mig, og det var fra Stereo Studio. Men jeg skulle jo så skrive under, og han udpegede hvor. Men han ville ikke give slip på hverken papir eller pakke, så jeg stod og gned mig op ad ham for at kunne få skrevet "Rikke Poulsen" - og det blev en sidelæns underskrift. Blokbogstaver, som stort set lå ned mod venstre. Totalt åndssvagt, i stedet for lige at række mig papiret og kuglepennen, så jeg kunne holde det op ad døren eller noget. Men OK - det er åbenbart sådan Postdamnarks postbude omdeler pakker, når de har drukket. Ham her var da i hvert fald ikke helt sober. Måske var han ikke sådan helt klar over, at hans vand i vandflasken var "blevet kælet lidt for" - og det ikke er pis.

Jeg skal SÅ meget se film i dag. Jeg kan slet ikke vælge mellem "Zohan" og "Step Brothers". Jeg er vild med Adam Sandler og Will Farrell. De er vildt skægge. Jeg glæder mig sådan til at se dem! Klokken er snart 20, så jeg tror ikke, at jeg kan nå begge film i dag, selvom jeg ikke har nogen planer i morgen. Jeg snakker med Hr. Poulsen om det :)

Er det her bar' i orden? - Sodastream

Lige en sidste hilsen fra en dag der lige er sat ind

Fristedet - Boblen fra hjørnet

Er det her bar' i orden? - Pure Friends - ganske enkelt genialt

Jeg skal i seng nu, klokken er 2 om natten, men jeg vil efterlade jer med et indlæg med minder fra min barndom og en vurdering af "Pure Friends".

Sov godt, jer alle!

Eller -

Godmorgen, god eftermiddag eller godaften! 

Du vælger selv! 

For mange Piratos = mavepine

Jeg har hældt medicin op. Jeg har tømt postkassen. Hvad siger I så? Det er ved at vende for mig. Til det bedre! Men mit kaliumtal er faldet igen, så mere piller og flere blodprøver. Lykke. Men psykisk går det bedre. Jeg er stolt af  mig selv, jeg det har jeg grund til at være.

René sover, og hans moster har fødselsdag. Han har ikke skrevet tillykke, så jeg har ringet, men hun tager ikke telefonen - de er nok ude at spise. Det er sgu også et dumt tidspunkt at ringe på. Klokken 19. Men når René sover... Jeg vækker ham om 20 minutter, tror jeg, for han skal lige sidde lidt inden han skal ned og købe ind. Det kunne jeg da i hvert fald forestille mig. Selvom butikkerne først lukker klokken 22. Det er meget rart at være i god tid, vil jeg tro :)

Vores bestilling fra Stereostudio kommer i morgen, og vi skal have bestilt fra nemlig i dag, så de kan levere deres varer her i morgen. Det vil passe mig fint :) På torsdag køber René nok træ, hvis hans mor gider at køre ham i Bygma, og så kan vi komme i gang med arbejdsværelset. Awesome. Da jeg var ude i opgangen før, for at tømme postkassen, var der den dejligste duft af sæbe. Det har der ikke været i al den tid Göran har boet ved siden af os.

Jeg glæder mig til at få ordnet både cd'er og køkken, og jeg regner med at få ordnet begge dele i dag. Jeg er jo ikke blevet færdig med at vaske mine cd covers af, så det fortsætter jeg med i dag :) Så er der opvasken, og SÅ: projekt Poul Pava.

Pyh... Jeg er godt nok træt... Jeg har ellers luret den i dag... Men ok; man bliver mere søvnig af at sove for meget. Men men. Jeg skal ikke sove nu, selvom René gør det pokkers indbydende. Tarvelig, er han.

Jeg laver en Duff-man! (Simpsons)

Jeg har været ude at gå. Ja, det har jeg, bare stop med at klappe. For det endte rent faktisk med, at vi gik ind på tanken og købte slik og sodavand. That's right. Jeg var INDE i en butik. Jeg gik rundt og udvalgte mig en slikpose og den sodavand (mmm... Faxe Kondi Free.... Laver en Homer)  jeg gerne ville have, og så gik vi hjem igen. Og jeg var kun oppe på en 7'er i panik på vej derned, og jeg græd kun lidt på vejen hjem! SÅ BØJ JER I STØVET OG KYS MINE FØDDER! Ej, okay, Jeg kan ikke lide når andre rører mine fødder, så I behøver ikke at kysse mine fødder... Men I må gerne tilbede mig ;) Hæhæ.

Jeg har i dag (som alle andre dage) en virkelig slem humørsvingningstendens. Jeg er okay det meste af tiden, men jeg har perioder, hvor jeg er meget vred. Det går ud over René. I dag sagde jeg til ham "Hvordan jeg kunne falde for dig, fatter jeg simpelthen ikke". Eller... "sagde" og "sagde". Jeg halvråbte det på en yderst snerrende måde, fordi han forsøgte at opnå min opmærksomhed ved at "bumpe" ind i min arm flere gange og sige "Mon amour" eller sådan noget. Jeg giver ham også alt for lidt opmærksomhed. Lige pt. er vores eneste samtaler om, hvad der skal på Renés madder og hvad vi skal finde på til aftensmad, og hvad vi skal se mens vi spiser. Jeg sidder her. Foran min computer. Jeg har tusind dokumenter åbne og laver en million ting, og ellers sidder jeg i stuen og skriver eller er kreativ. Af og til tager jeg lure. René ser Youtube, serier, han har på dvd og ellers sover han. Vores forhold er mærkeligt lige nu. Det lader ikke til, at René synes det. Jeg vil forsøge at give ham mere opmærksomhed. Det er bare irriterende, for det eneste vi har tilfælles er intet. Vi har ingen fælles interesser. Men jeg kan jo selvfølgelig lukke mine projekter ned for en times tid, og smutte hen til ham og give ham en god fodmassage. Det ved jeg, at han godt kan lide :) Og det er da en form for opmærksomhed.

Det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre nu. Så vil jeg gemme resten af min 'Kondi og smutte hen til min stol som står derhenne :) Det bliver sikkert rigtig hyggeligt!

... Så er det ikke så slemt alligevel!

Ih! Min mand gik ned i Imerco og købte et stel til 12 personer! Mit dejlige Poul Pava "Pure Friends" spisestel OG matchende glas! Så kan man dårligt forlange mere!

Jonna har mistet det ene af de bogmærker, jeg har lavet til hende, og derfor vil jeg lave et nyt. Jeg har fundet to vers, i forlængelse af hinanden, som bare er "spot on". Jeg har nævnt Jonna ofte, men hvis I ikke ved hvem hun er, så er hun en "pioner" fra Jehovas Vidner, som kommer her rundt regnet hver lørdag. Det er simpelthen så hyggeligt. Hun har været her i dag, og hun hjalp René med at få transporteret Poul Pava stellet hjem.

Jeg kan ikke afsløre mere, eftersom Jonna muligvis læser med, så I må vente med de geniale vers til efter hun har fået dem. De er færdige til lørdag. Uh, og jeg har lige fået en idé, der kan gøre bogmærket endnu pænere! Jeg er genial. Jeg ved godt, at jeg ofte ikke synes det - men det er jeg lige nu. Genial. Jeg er så genial, at jeg sidder her foran min computer og skriver et indlæg, når jeg har et rodet køkken og megamange Pure Friends produkter, jeg skal have vasket af og fundet et sted til... Problem, når man allerede har overdrevet mange tallerkener og glas! For et halvt års tid siden købte jeg jo 12  vandglas af Rosendahl Grand Cru serien, fordi den vandkaraffel, vi fik i bryllupsgave af Solrød Rådhus, da vi blev gift, er af samme mærke. Nu passer det ikke så super godt sammen... :S Men der er lavet Pure Friends vandkarafler, så vi køber bare sådan en med tiden. Vi skal også have købt termokrusene. Men de havde ingen hjemme. Ellers var de ikke med i tilbuddet, det fattede jeg ikke lige helt ud fra Renés samtale med "Marianne".

Ej, for pokker... Snart halv elleve, og mit køkken skal altså ordnes inden jeg går i seng. Det regner jeg med at gøre mellem 2-3, men der er fandeme også meget, der skal ordnes. Og jeg skal rydde op efter mig selv i stuen, hvor jeg producerer det mest geniale bogmærke i verden! Det må jeg gøre i morgen. Andet er der vist ikke rigtig at gøre... I morgen har jeg heller ikke nogen planer :) Det skal nok gå!

Så hermed slutter indlægget om mit nye, lækre spisestel, som jeg forhåbentlig bliver rigtig, rigtig glad for!

Hav en god aften, alle jer, som... Ja. Jer alle sammen. Tak fordi I gad at læse med :P

Jeg synes at det er lidt små-tarveligt... Just saying

I dag er det DAGEN. Får René skaffet mit Povl Pava stel, eller gør han ikke? Det bliver stensikkert lynhurtigt udsolgt, og han er for doven til at få lettet popoen... :( Bare jeg selv kunne gå derned. Det ville være så cool, for jeg er oppe og klar til at gå. René laver alt muligt andet. Det går mig på, men jeg må ikke sige det højt, for han er træt af at høre på det. Men det er jo rigtigt. De bliver hurtigt udsolgte. Han siger at han vil købe det til mig, og så han alt, hvad han kan, for at jeg ikke skal få det? Jeg forstår det ikke. Virkelig. Hvorfor så begynde at snakke om spisestel, hvis han ikke vil have det? Mærkeligt.

Er det her bar' i orden? - Vil du vide mere?

Nok om fødderne. De skal bare liiiiige nævnes

Jeg. Hader. Mine. Fødder.

Jeg havde rigtig pæne fødder i går. De fejlede intet, vandet var næsten væk. Mine strømper faldt af, mens jeg gik turen, så de sad kun halvt på fødderne, og resten lå foran tæerne. Så da jeg kom hjem, puttede jeg strømperne på igen. Intet problem. Der var INTET i vejen. Så tager jeg strømperne af her til aften, fordi jeg ville i bad - og så er de totalt røde, som de var til at starte med, og det gjorde ondt, når vandet ramte dem. Jeg er bange for, at der er gået betændelse i dem igen. Jeg bliver nødt til at tage til lægen i næste uge, hvis rødmen ikke falder i løbet af weekenden. Jeg troede at jeg skulle have en god, afslappende uge. Men de kan nå at gå i orden igen. Jeg holder øje med dem indtil mandag morgen. Og så ringer jeg sgu til lægen igen. IGEN. For det gør jeg jo ikke særlig tit :/  Jeg er træt af, at jeg skal til lægen så ofte. prøv at læse det her:

6. februar. 14. februar. 21. februar. 21. marts. 11. april. 15. april. 25. april.

Det er bare for meget. Alt, alt for meget. Og alle de her tider skyldes vand i ben og fødder. Er det ikke tragisk? Totalt prut. Jeg magter det snart ikke længere.

NOK OM DET

Jeg gik jo i seng klokken 3 i nat, og stod op klokken 13. Jeg havde det ret skidt. Men jeg har fået det bedre; hovedpinepillerne har hjulpet. Men jeg tror, at jeg sætter vækkeuret i morgen. Så jeg ikke sover så længe. Det var forfærdeligt. Hvorfor jeg sov så meget, ved jeg ikke, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det igen. Jeg har bare et problem. Jeg har glemt, hvor jeg har smidt mit vækkeur. Yikes. Jeg har 2 vækkeure, og jeg har en mobiltelefon. Og en computer. Computeren er nok nemmest - den er jo tændt, så sætter jeg bare en alarm, så bliver jeg vækket til tiden :)

Ih... Er musik ikke det allerfedeste i verden? Jeg sidder her og hygger mig med The Law, og jeg elsker den plade. Når mit hår er tørt, smækker jeg de trådløse hovedtelefoner på og går ind i stuen og skriver med nogle stearinlys tændt. Det er så hyggeligt. Måske vil jeg tage udfordringen op og skrive på min historie, selvom inspirationen er væk. Det kan jo være, at det bliver godt alligevel? Under alle omstændigheder skal jeg have fundet en måde at stille den op på. Jeg må finde hjælp et sted fra. Tilde, hvis du falder over det her indlæg, så smider jeg lige en besked på blog.dk

Jeg har, som jeg har nævnt flere gange, pludselig fået en helt ny... ja, tilgang til livet. Til min fortid. Jeg troede, at jeg havde et lorteliv som barn og ung, og at jeg faktisk ikke havde noget godt overhovedet. Men nå jeg mindes skoletiden (folkeskolen), er det stort set kun gode tider. Ferierne. Skolen. Jeg havde det dårligt i timerne, men der var andet end dansk og matematik - jeg pjækkede jo en del, men der var alle mulige projekter, og der blev faktisk gjort meget ud af at vi skulle lære ting. Keramik, glasmaling, sløjd, madlavning, syning, forskellige fristile eller projektopgaver. Mit afgangsprojekt fra 10. klasse, var Camilla, Mette, Louise og mig, der havde skaffet tider til interview hos nogle af de større tv-stationer, og vi fik nogle gode ting med, plus at vi filmede os selv have lidt sjov. Vi besluttede enstemmigt at fremvisningen af vores projektopgave, som vi havde brugt virkelig meget tid på at redigere og tilpasse, skulle vises for klassen med små bøtter med popcorn og sodavand, så det var som en biograftur, hvilket også blev krediteret i afgangspapirerne. Den slags ting. Camilla, Mette og mig. Haha. Hold kæft, vi havde mange gode tider. Som i den periode, hvor vi spillede baseball, og Katja og Maria kom cyklende og råbte "Tør I ikke at bruge makeup? Er I bange for lærerne?" Haha... Nu, hvor dette indlæg er fremme samtidig med et billede med et billede, hvor navnet "Camilla" er nævnt, vil jeg gerne lige slå fast, at det ikke er den samme Camilla.

Ej, mand, Camilla, Mette og jeg havde det SÅ sjovt når vi lavede vores egne film. Dengang interesserede jeg mig faktisk rigtig meget for film... Det er først efter de dissede mig og skred uden at komme med en forklaring, at jeg stoppede med at interessere mig for film... Mon det hænger sammen? Ej, det gør det vel ikke. Det bedste venskab, jeg haft, og min tredje mest interessante (for mig) interesse... Nej. Det hænger ikke sammen. Jeg er vel bare vokset fra ideen om at synes at det er fedt at se film hver dag. Musikken kommer først. Altid. Skrivning nummer to. Og så kommer filmene. Jeg savner ikke Camilla og Mette, men engang imellem kan jeg godt savne det, vi havde sammen. Samtidig er jeg ligeglad, for jeg har det med René. Sygeligt at have det sådan med sin mand, det ved jeg godt, men altså... Nu er det jo sådan, at vi er hinandens bedste venner. Så er det bare sådan.

Nå. Håret er tørt, jeg skal lige have skrevet til Tilde, og jeg skal have det "rigtige" headset på igen :) Jeg håber at I har en god aften, og tillykke til alle jer, som er blevet konfirmeret i dag (hvis nogen er det - jeg mindes bare at have læst, at Store Bededag er en af de mest almindelige konfirmationsdage).

Er det her bar' i orden? - Sensodyne

Avisen og krøllerne

Wauw... Jeg må have været træt... Jeg gik i seng lidt over 3 i nat, og jeg stod op klokken 8. Men jeg blev ved med at falde i søvn foran computeren, så jeg gik i seng 8:30. Klokken 13:00 vækkede René mig. Og jeg har så ekstremt ondt i hovedet! Grunden til, at jeg netop har været ude at tage min temperatur, er at hovedpinen sidder fra cirka midt på hoved og går ned til lige under kindbenene, og jeg har ret ondt i øjnene. Men jeg har ikke feber. Jeg har snuppet et har hovedpinepiller. Jeg sad og beklagede mig til René, og det var ham, der foreslog hovedpinepillerne. Det var overhovedet ikke faldet mig ind. Men så tog jeg et par stykker, og de... virker ikke. Jeg konkluderer, at jeg har sovet ALT for meget. For jeg er jo ikke syg. Jeg har 36,9 - det kan ikke kaldes feber. Hehe. Nej, men jeg har en mindre luftvejsinfektion, så jeg tænkte at det måske var den, der spøgte. Men jeg gider ikke at spekulere mere over det, når jeg ikke har feber. Jeg kan alligevel ikke komme til lægen før i næste uge, og jeg magter ikke flere lægebesøg!

Jeg har fået et af mine ønsker opfyldt af René. Han har et gavekort til Imerco på 500 kroner. Og Povl Pava stellet "Pure Friends" er på tilbud. Godt nok i 2. sortering - jeg er ligeglad. Jeg ønsker mig brændende det stel. Ikke det med farverne, men det hvide. Det er så smukt! Og han vil bruge sine fødselsdagsgave + lidt ekstra på mig! Han har allerede givet mig en fødselsdagsgave, så det kan ikke være det. Men det er lørdag i  morgen, og det er dér, tilbudet starter - og i morgen er der én uge til min fødselsdag, så det kan jo stort set ikke været andet. Lige meget hvad, er han tusind gange dejlig. I forgårs fik jeg jo også lov til at købe alle de film, jeg havde lyst til! Desværre var der kun 3... Men det var cool alligevel! Kys til Nesse.

Hvad mon jeg skal finde på til aftensmad i dag? Det kan meget hurtigt gå hen og blive et problem. Det er ved at være spisetid. Klokken er 16:30, og hvis der skal handles først bliver det jo lidt sent. I går spiste vi omkring klokken 21-21:30, så i dag vil jeg gerne have at maden er færdig ved 18-tiden, så vi kan spise i god ro og orden.

Abilify, som jeg gik ned i så tidligt som i mandags, virker tilsyneladende på den positive måde. Jeg er langt mere glad ved mig selv. Altså "i" mig selv. I harmoni med mig selv, der er en form for indre fred. Jeg regner faktisk med, at jeg får det bedre jo mere jeg falder i dosis i Abilify OG Seroquel Prolong. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe mig.  Det er sgu alligevel cool - ikke?

Hvorfor hjælper de piller dog ikke? For dårligt. Som min gamle skoleinspektør sagde: "Jeg vil ikke udlevere dem, før I kan sige det rigtigt" fordi vi blev ved med at sige "hovedpinspiller" - han sagde, at det betød at de gav en hovedpine frem for at fjerne den, og at de fjernede hovedpinen, hvis man sagde "hovedpinepiller". Haha. Men han var nu meget fair, ham Finn Løbner Olsen. Eller Olesen. Jeg har glemt det sidste. Men han var cool. Skoleinspektør på Uglegårdsskolen i Solrød Strand, i hvert fald i 1990'erne. Om han er fortsat efter, ved jeg ikke.

Uglegårdsskolen. Der gik jeg fra 2. klasse frem til 10. klasse. Skolen var bygget af træ, og der var en kanal hele vejen igennem igennem skolen, som var delt i to. Klasselokalerne lå på den ene side af kanalen, og de andre lokaler lå på den anden side. Skolekøkkenet, biblioteket, gymnastiksalen, sløjdlokalet... Alt lå på den anden side. Én gang om året skulle alle eleverne male skolen med træbeskyttelse. Haha. Hvert år, når 9. klasserne gik ud, var der en masse unger, der røg i kanalen. Der var salamandere, rygsvømmere og alle mulige andre insekter. Om vinteren kom der et skilt op, hvis vandet var frossent nok til, at man kunne gå ud på isen.  Jeg har ikke rigtig nogen billeder fra skoletiden, men jeg har fundet nogle billeder på nettet:

 Det var faktisk en rigtig fed skole, selvom jeg ikke kunne lide at gå i skole. Jeg fik lige læst på en hjemmeside (Wikipedia) at det er Solrøds største skole. Der var mange elever, da jeg gik der, men jeg tror, at der er kommet flere til. Der var sgu alligevel mange fede projekter. Når der var Ugleby, eller når vi blev inddelt i grupper og skulle kæmpe om at lave den bedste avis. Det er sjovt, at tænke på. Ved Ugleby sad jeg altid i "Beautyshoppen" og ordnede hår, og en dag kom der en gut med negerkrøl og skulle have creper. Det var monstersvært. Få år efter så jeg gutten i "Sound Of Seduction" - Remee. På et andet tidspunkt, med avisen, tog vi til København og gik lidt rundt og stødte ind i nogle tosser. Vi interviewede dem, og det blev en god artikel. Senere fik de faktisk ret stor succes! "Cartoons". Et af deres hits er "Doo Dah" Haha. Den slags er sjovt at tænke på. René har gået i klasse med Uffe Holm, ham der laver stand up nu om dage. Jeg er ked af, at jeg ikke har et eksemplar af den avis fra det år, hvor Cartoons var med, selvom de er rigtig irriterende. Men det er alligevel sjovt at have interviewet nogen, som skulle få en stor karriere. Grunden til, at jeg kan huske, at det var dem, var at de rent faktisk havde det dér kluns på :)


Nå, men jeg nu er det tid til at spekulere over, hvad jeg mon skal lave til aftensmad i dag. Det er jo det samme hver eneste dag. Haha. Mon ikke bare pasta med kødsovs dur i dag? Det vil jeg tro - det bliver i hvert fald nok ikke anderledes :)

Bloggens død - og genopstandelse

Fordi jeg tænkte på alle fejlene i det, jeg skrev, alle de mærkelige, sexistiske ting, alle de diskriminerende ting, jeg skrev, har jeg valgt at slette alle indlæggene på bloggen "Det her er bar' i orden!". Men fordi jeg har besluttet mig for at anmelde ting som hjemmesider, billeder, mad, drikke, tøj, bøger - you name it, bare ikke musik og film, så jeg har lavet den om til en side, hvor der kun bliver skrevet indlæg om ting, der skal anmeldes. Men det er ikke sådan noget med "3 stjerner ud af 5" - det er bare min personlige holdning, sammen med en beskrivelse af den ting, jeg nu engang skal anmelde.

Det virker måske fjollet at slette et halvt års indlæg. Men jeg har hele tiden været utilfreds med den. Dum blog. Men nu bliver den bedre, håber jeg. Jeg er i hvert fald glad for ideen om, hvad den skal indeholde :) Jeg tror ikke, at jeg kommer til at anmelde alt, men lige her i starten er det jo sjovt, og derfor vil jeg selvfølgelig anmelde en masse ting. Det kan jeg ikke lade være med. Men altså... Jeg skal nok prøve at holde den til én anmeldelse om dagen! Haha.

Jeg har gået en fuckerlang tur i dag, mens det var lyst, så jeg har det rigtig godt med mig selv. Jeg vil gå en tur igen i aften, hvis jeg kan finde overskuddet til det. Det er jo ikke helt sikkert. Jeg tror dog ikke, at det bliver et problem :) Hvis det gør - så har jeg været ude i dag. Både til lægen og ude at gå. Yeah. Det går fremad.

Så i dag har jeg det godt med mig selv. Jeg er lidt "tung" i hovedet, jeg ved ikke hvorfor. Det føles som om jeg ikke er helt psykisk med. Så har jeg fået lidt hovedpine. Spændinger i nakken, tror jeg. Jeg skal ud og lave aftensmad, men jeg er minus sulten. Jeg tror, at jeg spiser René af med nogle madder, og laver mad senere, selvom klokken er 20.

Det her er bar' i orden - Ellos

Paul Rodgers feels like makin' love

Uh! Jeg har købt noget! Det er utroligt så meget som det at købe ting kan gøre mig glad. Jeg har købt "Step Brothers" og "You Don't Mess With The Zohan" og "Propaganda"! De kommer lige præcis hjem til mig, sammen med Renés "A Nightmare On Elm Street" boxset og "Abernes Planet" boxset. Det er 8 film i Freddie-boksen, 5 film i Abe-boksen og så de tre dvd'er, jeg gerne ville have. Det blev i alt 428,25 kroner, inklusiv forsendelse. Det er sgu da alligevel ikke galt! Jeg er fuldt ud tilfreds! Der mangler lidt forskelligt - men det kan købes et andet sted i næste måned :) Jeg har lånt en cd ud, tror jeg, som jeg har glemt hvem jeg har lånt den til. I hvert fald har jeg den ikke længere. Den eneste eventuelt mulige er måske Katja. Men jeg tror det sgu ikke... Hun var den eneste der kom i mit hjem, mens jeg havde den plade, så hvorfor skulle det ikke være hende? Hun smider alting væk. Jeg manglede min MM biografi i et år, før jeg fandt ud af, at den lå hos hende. Nu har hun lånt "Anders Matthesen vender tilbage" - men den har jeg noteret ned. Fra nu af noterer jeg ned, når folk låner ting af os, for vi glemmer hvem der låner hvad, og om vi overhovedet har lånt det ud, eller om vi har smidt det væk ved et uheld. Men jeg vil have min Queen og Paul Rodgers plade tilbage, og hvis det betyder at jeg skal betale 200 kroner, så gør jeg det.

Jeg synes at Paul Rodgers synger godt. Han er en af de bedste rocksangere, der er. Desværre laver han altså bare ikke supergod musik... :S Men hans stemme... Oh yeah... Han synger simpelthen så fandens godt. Jeg tror, at han på et tidspunkt blev kendt som "The voice". Med Queen går det hele bare op i en højere enhed, fordi han er en fantastisk rocksanger, selvom jeg lige nu sidder og lytter til noget pop, han har lavet. Jeg kan godt lide - og det er der flere andre, der også kan - at han som sanger for Queen ikke forsøger at erstatte Freddie. Det er enormt cool. Der er heller ingen grund at prøve; ingen ville respektere ham. Heller ikke mig, selvom jeg elskede hans stemme længe før Queen hev ham ind. Hvis du har en plade med et "politiskilt" på en læderjakke, hvor der i midten står "The Law" - så ejer du et eksemplar af Paul Rodgers.  Rikkes-musik-kærligheds-debut-Paul-Rodgers-plade. Åben terrassedør, masser af Lambrusco og sol, T-shirts, shorts og bare tæer. Og "The Law" på fuldt drøn. Sådan var det den sommer, jeg husker denne plade fra. Jeg kan ikke huske hvilken, for jeg var ikke så gammel. Min far havde alt muligt fed  musik. D.A.D, Pink Floyd, Guns N' Roses, Metallica, Megadeth, The Law, Roger Waters, Beatles, Elvis... Alle de fede. Min far er en rock'n'roll kinda guy. Eller var. Nu er han mere en pop kinda guy.

Jeg faldt over "Feel Like Makin' Love" af Paul Rodgers, og jeg har lyst til at kaste mig frådende over René. Men han vil ikke, fordi det er nogle dage siden han sidst var i bad. Og i øvrigt sover han. Hehe. Man burde vække ham med tusindvis af kys. Bare fordi. Han er godt nok en lækker mand. Han er lige så stor, som er jeg, det ved jeg godt, og de fleste (overfladiske) kvinder (og mænd) vil nok ikke finde ham særlig tiltrækkende, fysisk - for når han snakker, tror jeg at han kan charmere trusserne af enhver kvinde. Haha. Men for mig er han den mest lækre mand i verden. Mere lækker end Jack Black - det siger alligevel noget. Det kan godt være, at René er dobbelt så stor, som han burde være, men jeg elsker hver eneste centimeter, og jeg elsker hans sind endnu mere. Magen til venlig sjæl skal man lede længe efter, og han elsker mig virkelig meget. Det er ægte, det han føler. Det er skønt for mig, for jeg føler det samme for ham. Og han elsker også hver eneste centimeter af mig. Selvom vores eneste fælles interesse er hinanden (haha), er vi sådan lidt perfekte for hinanden. Han er alt det, jeg ikke havde drømt om, men som jeg pludselig vidste, at jeg havde i ham. Jeg havde en idé om, hvordan min "mand" skulle være. Lidt hen ad Marilyn Manson.  Pludseilg dukkede René op, og jeg vidste, at han var alt det, jeg havde ønsket mig. Bare i en anden pakke. Og det er som at pakke en ny pakke op hver dag. Han overrasker mig hver dag, enten ved at jeg elsker ham en smule mere, eller ved at han er så betænksom at det halve havde været nok. Jeg kom til at ødelægge min yndlingskuglepen, og han reparerede den. Dagen efter kom han hjem med en til, så jeg har en ekstra, hvis den anden går i stykker igen - og jeg havde ikke engang tænkt på det. Han er simpelthen en rigtig gentleman. Godt nok bliver han lynhurtigt sur på andre og skælder folk ud i butikker (af og til pinligt) og truer folk med tæsk, men han er min dejlige René alligevel. Intet er bedre end ham.

Bare fordi jeg ikke nåede at komme i gang noget før...

Mand! Jeg har haft supertravlt i dag - og jeg er ikke færdig. Jeg er i gang med lister. Lister! Jeg ÆLSKER lister.  Faktisk elsker jeg dem så meget, at jeg har siddet med lister hele dagen, bortset fra, da jeg fik lyst til at skrive en anmeldelse om Saxo - nogen af jer kender måske firmaet. Jeg sætter et link ind længere nede :)

Men som I kan regne ud, er jeg nulstillet på produktiv-kontoen, men i det mindste har jeg fået lavet en komplet liste over alle dvd'er i alfabetisk orden, og nu er jeg i gang med musikken. Der er så over 350 cd'er, og det er flere end dvd'erne - men jeg tror nu, at jeg nok skal få det ordnet. Ikke i dag. Jeg skal megatidligt op i morgen. Min far henter mig 07:45. Så har vi et kvarter ekstra til en tur, der normalt tager det halve. Men myldretiden er slem, og lægen har praksis i Solrød Strand - det er et af de steder, hvor det er allerværst.  Men jeg stoler på, at min far har styr på det.

Men nu er klokken snart 20, jeg er næsten færdig med at lave mad, og jeg skal også i bad. Ja, det rimer, men jeg kan ikke på siddende røv finde på nogle andre ord. Jeg er ved at løbe tør for tid... Lidt uheldigt at komme i gang så sent. Men okay: 100% min egen skyld.

Jeg skal også have fundet noget tøj frem til i morgen, jeg skal ikke senere op end 6:45, måske 6:30, og så nytter det ikke noget, at jeg skal rende rundt og lede efter kluns. Jeg har jo muligvis kramper. Meeen... Jeg håber på, at jeg ikke får kramper. Det vil jo bestemt være det meste optimale. At jeg ikke får kramper.

Nå, men maden er ved at være der.

Det her er bar' i orden! - Saxo

Dette indlæg for 0 stjerner ud af 5 mulige

Hm. Jeg vågnede for et par timer siden, og jeg drømte, at jeg skulle anmelde en plade, som jeg havde fået. Godt nok noget iransk folkemusik - men jeg ville høre den alligevel. En ting, mens jeg sad og morgentissede, der slog mig, var at man kan anmelde andre ting end film og musik. Hvad med om man anmeldte - ja, andre ting? Det kunne da ellers være okay morsomt :) Jeg vil da helt klart forsøge mig med ideen!

Stolthed eller taknemlighed?

Den tur jeg gik mandag aften har virkelig bare... Alt er vendt op og ned. Alt er vendt på vrangen. Alt er sært, men alligevel ikke. Jeg har ikke været ude siden mandag aften, jeg har ikke engang været i nærheden af et åbent vindue. Men jeg føler at jeg har overskredet alle de grænser, jeg havde. Alle mine grænser er overskredet. Hvorfor? Fordi jeg skred. Jeg freaking skred. Jeg tog René i min hånd og mit nøglebundt i den anden. Og så skred jeg. Jeg gik ud af min dør og så gik jeg bare. Hjernen slog fra. Faktisk kan jeg ikke engang huske turen, men René har fortalt mig alt om den. I går da jeg kom hjem, var jeg helt slap, jeg har tilbragt en hel tirsdag i sengen, mere eller mindre, og jeg sidder her nu, natten til onsdag, og har endelig fundet roen. Jeg føler en sær "indre ro" eller en form for "harmoni med mig selv". Jeg er ikke klar til at kaste mig ud i at gå turen igen, og jeg skal ikke ud at gå lange ture igen sådan lige umiddelbart. Angsten er der stadig. Men det, at jeg har trodset angsten og har været i stand til at gå den lange distance, gør mig 10 meter høj, og jeg føler mig almægtig, selvom jeg samtidig føler mig lille bitte og ydmyg, fordi det teknisk set var René og nøglebundtet, der gav udslaget. Det er det eneste jeg husker. Og den ømme arm, som jeg brugte da jeg holdt René i hånden og nøglernes mærke i min håndflade. De to ting er der stadig, og jeg ved ikke, om jeg skal føle mig stolt, som René siger, eller taknemmelig, som jeg selv føler, jeg burde være.

Jeg ved ikke, om stolthed eller ydmyghed/taknemlighed er noget af det, jeg burde føle. Men nu er klokken 2, og jeg vil gå i seng nu. Jeg vil gerne snakke med René inden virkningen af hans sovepille sætter ind.

Sov godt, alle sammen.

Netto & blomsterforstøvere

Jeg gør det ikke. Jeg går ingen steder i dag. Jeg bliver hjemme og tænker på succesen i går.. Jeg kan ikke finde modet til at gå ud i dag. Jeg har absolut ingen lyst til at forlade mit hjem - der er minus på mod-kontoen. Jeg ved godt, at jeg skal ud i dag, hvis jeg skal holde det ved lige. Men... nej. Jeg gør det fandeme ikke. Ikke i dag. I morgen. I morgen gør jeg det. Og torsdag skal jeg jo til lægen. I dag er lige tidligt nok efter den dramatiske tur i går. Jeg var meget bange, selvom jeg klarede det. Jeg vil ikke. Vil ikke. Betyder det ikke noget?

Jeg ved ikke helt, om jeg kommer i bad i morgen, men det må jeg jo se på, når det kommer tættere på. For ærligt talt, så synes jeg, at jeg bruger al min kraft på at bekæmpe angst. Jeg har ikke overskud til at bekæmpe manglen på energi. I hvert fald ikke, hvis det skal være samtidig.  Jeg har ellers købt en shampoo, jeg rigtig godt kan lide, fordi jeg kan rede mit hår ud uden problemer overhovedet, selvom jeg ikke har brugt balsam. Head & Shoulders. Genial shampoo. Jeg har godt nok brugt den i et stykke tid, men i går indviede jeg den med citrusduft. Jeg har godt nok ikke skæl. Men den kan også bruges til fedtet hår - og det har jeg jo fået. Eller; fedtet hovedbund. Mit hår er ikke fedtet. Jeg har, som en læser herinde her foreslået - forsøgt at rede det hver dag, men det blev utrolig elektrisk. Derfor begyndte jeg at sprøjte lidt vand i håret (med en af dem der... hvad hedder de... blomsterforstøvere?) for at dæmpe det lidt. Det hjalp på elektriciteten, men ikke på hovedbunden. Så nu tager jeg kampen op med shampoo mod fedtet hår. Jeg kan godt forstå, at jeg har fedtet hovedbund, fordi jeg pt. lever som jeg gør. Jeg kan ikke overskue at lave mad, og spiser alt for meget junk i stedet for. Ikke slik og den slags, det spiser jeg ikke specielt meget af. Men pizzaer får jeg spist en del af. Og når jeg spiser for meget junk, får jeg fedtet hovedbund og hud i ansigtet. Alle får det vel i ansigtet, og jeg går ud fra, at det er normalt, at det også ender i håret. Men jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at (i det mindste) forsøge at kæmpe imod den dér barriere, jeg har, og så få lavet noget ordentligt mad. Det sparer os penge OG kilo, og jeg får en langt pænere hud. Jeg har ikke nogen bumser, men jeg har den fedtede hud. Stadig kun nogen dage... Meget mystisk. Min hud er ikke tør nu. Men den er ikke direkte fedtet. Det var den i går. I forgårs var den som den er nu. Jeg synes at det er mærkeligt.

Jeg har spurgt Hamid om han vil sende mig billeder fra Iran - og han sidder og suger internettet tynds for billeder at sende mig. Jeg er irriteret over det. For jeg kan godt selv finde billeder af Iran på nettet. Jeg vil se de billeder HAN tager. Men nu har jeg skåret det ud i pap for ham.

René og jeg blev lidt uvenner i går, fordi han forsøgte at forklare mig noget med computeren med ryggen til, henne fra sin egen computer. Jeg brugte ord, som han så brugte, da han skulle forklare mig det næste trin, men så havde jeg glemt ordet. Han var skidesur, og gik i Netto. Da han kom hjem, havde han snakket i telefon med sin mor, der havde foreslået ham, at vi talte med KBJ om det. René følte sig virkelig dum, fordi han er uddannet inden for IT (han er IT supporter) fordi jeg ikke forstod hvad han sagde, når jeg burde være den, der havde lettest ved det, når nu vi er gift. Da han kom hjem og fortalte mig det, måtte jeg forklare ham, hvad der sker. Han bruger et ord, som jeg måske har brugt, men ikke kan genkende, fordi jeg har fundet på et nyt, og når han bruger det, har jeg måske fundet på et tredje. Det er normalt inden for den lidelse, jeg har, og det hjalp ham rigtig meget at få det at vide. Han ville gerne have vidst det for længe siden, og det er også mærkeligt, at jeg ikke har sagt det, for det er et problem, vi tit løber ind i. Så han ringede til sin mor og fortalte hende, at vi ikke behøvede at få en ekstra samtale med KBJ om at vi har svært ved at kommunikere engang imellem. Det er helt naturligt, fordi jeg ofte laver mine egne ord, eller bruger forkerte ord til ting, som hedder noget helt andet, og derfor ikke er til at gennemskue. Så vi fik talt ud om det. Jeg læste en passage i en bog, jeg har, og det hjalp ham.

Der er en opvask med mit navn på. Jeg gider ikke, og jeg udskyder den nok en halv times tid. Men på den anden side er det sgu rart at få den overstået! Hehe. Der er ikke noget værre end at sidde og vente på lorten, som man ved kommer... Jeg har ret. Jeg får den overstået med det samme. Tak fordi du gad at læse med :)

Na na na na na!!!

Gæt hvem der gik en tur i dag! Længere end normalt! Jeg kan jo desværre ikke beskrive hvor - men jeg gik måske 5 gange længere, end jeg plejer, hvis ikke mere, og fand'me om jeg ikke også gik hjem igen! Jeg var pissebange, tudede, alt var uden kontrol, det hele sitrede, ingen øjenkontakt - men jeg klarede det fandeme! HELL YEAH! I morgen går jeg ingen steder... På den anden side er jeg nødt til at holde den kørende så jeg ikke falder tilbage til angsten. Pyha... Det var nervepirrende! Min arm er stadig smadret efter at have knuget Renés arm i så lang tid.

I FREAKING DID IT! Yeah! Jeg kan det lort. Go Rikke, go Rikke, go Rikke!

Lidt sjov skal der være plads til

Hamid skal til Iran her om nogle dage, og han skal være der i en måned. Jeg glæder mig supermeget til at høre historier dernede fra. Hvordan der ser ud, om folkene i den by, han skal bo i, er venligtsindede over for ham og hans familie. Hvordan en almindelig dag er. Billeder. Dem, man ser, er altid fra Teheran eller fra Nyhederne, som kun viser krig og ødelæggelse. Det kunne være spændende at se det hele fra en "almindelig" iraners oplevelse er, når han ikke har været dernede i 30 år. Det er spændende. Jeg vil spørge ham, om jeg må fortælle lidt om det herinde, uden at bringe billeder, han har taget. Det er så spændende. Jeg glæder mig supermeget - og det er ikke engang mig, som skal rejse! Jeg hader at rejse. Hader, hader, hader. Nye omgivelser er ikke noget, der er godt for mig. Jeg får det dårligt bare jeg er i en by, jeg ikke kender. Eller et sted, jeg ikke kender, i en by, jeg kender. Det er fuldstændig åndssvagt.

I aften skal jeg ud at gå. Jeg er bare megabange, men jeg stoler på mig selv. Det er det vigtigste. Wauw. Tænk at jeg skulle tænke det om mig selv... Vildt, alligevel. Jeg har haft det elendigt. Jeg HAR det elendigt. Alligevel stoler jeg på mig selv? Så er alting ikke så slemt, som jeg troede. De ting, jeg skrev forleden er skam rigtige nok, de er der stadig. Men jeg er ikke trist, jeg har lyst til at synge, og der bliver skam også danset lidt under opvasken. Jeg er lidt ... Hmm...

Men Steve... Ham kan jeg li'. Hold kæft hvor jeg altid griner af hans posts på Youtube! Det er så forbandet skægt! Mere Minutes! Hvis man kan lide lidt træarbejde, som er pjattet, men pænt alligevel, så tjek Woodworking For Mere Mortals! Fuck, Steve er bare en sjov fætter. Haha...

Klokken 20

Mine 5 statements for nu

Kaj og Andrea frimærkerne er cool

At gå til tandlægen er cool (savner det)

At skulle ud at gå i aften er sygt cool

Det er cool at vaske sit tøj INDEN man løber helt tør

Det er cool bare at sidde og skrive for sig selv i stearinlysenes skær.

Så sådan er det

Jeg gjorde det fandeme! Jeg gik ned til vejen - og OVER den! Jeg rystede en del. Men jeg klarede det. Jeg græd, da vi kom hjem. Men jeg klarede det! Yeah! I må gerne røre min lillefinger, hvis I kan nå :P

Jeg har en mening. Det er sgu rigtigt. Mange skuespillere er kommet frem på held. En instruktør er kommet gående ned ad gaden, spekulerende på, hvem han skulle sætte i rollen som den lille vampyrpige i "Interview With The Vampire", ingen skuespillerinder i den alder passede til rollen, og BANG! Så stod hun der. Kirsten Dunst, midt på gaden, sammen med mor, og instruktøren fik hende ind i filmen. Hendes karriere startede med den film. Som sagt er der mange, hvis karrierer der er startet med held. Johnny Depp blev introduceret for Nicolas Cage, som rådede ham til at tage jobs som skuespiller. And so he did. Han har lavet en del teenage-ting eller sådan deromkring, men han har fandeme også lavet meget godt!!! Jeg vil gerne - i fulde alvor - påstå, at Johnny Depp er en af de mest talentfulde skuespillere, der er på nuværende tidspunkt. Han kan spille alt. Han tager roller, man ikke havde troet han ville tage, og han gennemfører stort set dem alle til UG. Hans største mesterværk, er - efter min vurdering - den rolle, han spiller i "The Ninth Gate". En fantastisk film, som er fantastisk godt lavet. Johnny Depp spiller fantastisk i den rolle, og jeg kan på ingen måde se andre i den rolle. Han er dygtig. Og Jack Sparrow? Hvem ellers kunne have spillet den rolle? Der er mange roller, hvor man sidder tilbage og tænker, at han må være født til den rolle - og når det er så mange gange over forskellige film, man tænker over det, må man sige at det er en utrolig god kompliment! Johnny Depp må være min yndlingsskuespiller, fordi han er så alsidig. Han er speciel, vælger anderledes roller. Jeg kan li' det.

Jeg har også en anden mening. I 1980'erne blev der lavet så mange "Å-film" (rigtig dårlige film), og det gjorde der for så vidt også i 1990'erne. Men i det nye årti, og ind i 10'erne, har der ikke været andet end prequals og genindspilninger af film fra 80'erne og 90'erne. Der er vitterligt ikke andet. Genindspilninger af gamle film og prequals. For helvede! Skriv noget nyt! Lav nye historier!!! Det her er en tragedie. Jeg synes at det er en sørgelig tidsalder at leve i. Muligvis er mange prutfilm fra 80'erne og 90'erne blevet bedre og endda måske kassesucceser - men de ER lavet, så lad dem være og lav for pokker noget NYT til os, som HAR oplevet de gamle film. Eddie Murphy laver de samme film, altid en familie, hvor alle rollerne er spillet af ham selv. Men det er ikke den samme historie. Den afdankede 80'er skuespiller som alle afskrev efter Axel F. rollen, hvor han blev lige en tand for kæphøj og havde lidt større mening om sit talent end alle andre havde, lavede rent faktisk noget nyt og kom igen. Han startede ud med "Dr. Dolittle" og den film var jo noget så dejlig. Jeg fik aldrig set 2'eren. Men så kom "The Nutty Professor", og oh, we all loved it. Og nu er Eddie troværdig igen, han er igen en god skuespiller, som man rent faktisk gider at se film med. Jeg elsker især "Norbit", som jeg har set 3 gange eller sådan noget. Jeg elsker simpelthen den film.

Jeg har da også en tredje mening, for lige at lukke min meningsudveksling. Denne gang om medicin. Jeg har "en ven" som også er skizofren, og som tager store doser medicin. Han tager f.eks. 45 mg Abilify, selvom man meget strengt skal holde sig til, at man under ingen omstændigheder må tage over 30 mg. Så tager han en ret stor portion Risperdal oven i, jeg er ikke sikker på hvor meget, men sidst, jeg hørte noget, var han på 10 mg. Udover det for han medicin for diabetes type 2, for højt blodtryk og for højt kolesterol. Når han tager sin medicin, sover han i 12 timer. Han har indimellem symptomer på angst eller psykose ("pcykose"), og jeg har sagt til ham 500 gange: "DET ER FORDI DU FÅR FOR MEGET MEDICIN! Snak med din psykiater!" Men han lytter ikke efter, og han stiger og stiger i medicin. Det virker indimellem som om, nogen får profit af de gange, de udskriver et bestemt præparet. Jeg fik 30mg Abilify og 600mg Seroquel. Vi har, i samråd med KBJ, besluttet at gå ned til 25mg Abilify, fordi tanken er opstået at JEG måske får for meget medicin, og at det er derfor jeg konstant er syg. Jeg er sat ned fra i dag.

Det var mine holdninger for nu. Så sådan er det.

Undskyld på forhånd

Jeg sad i dag og lyttede til "Hånd i hånd" med Sys Bjerre, som er en total positiv sang, virkelig, og hun nævnte "Romeo og Julie". Og så begyndte jeg at græde, for det kunne jo være René og mig. Jeg græder temmelig ofte. Som regel er det latter, der udvikler sig til hulken, men det sker også, at jeg uden umiddelbar grund eksploderer i gråd. Af og til begynder jeg at græde, hvis der er 3 rundstykker tilbage i en pose, hvor der skal være 2. Jeg kan ikke hælde medicin op, fordi ulige piller giver mig myrekryb og jeg begynder at skrige. Jeg har lyst til at være superglad, og jeg er god til at blive superglad - men det varer aldrig særlig lang tid. Så er jeg nede igen. Det er som om min hjerne bare modsætter sig at jeg skal være glad.
Jeg har som ofte store barrierer som gør, at jeg ikke bare kan kaste mig ud i at lave f.eks. mad eller vaske op. Gå i bad eller bare børste tænder. Jeg havde menstruation i sidste weekend. Den varede i 3 dage. Jeg kom ikke i bad, og jeg skiftede kun bind én gang, selvom jeg havde normal blødning, fordi det virkede alt for uoverskueligt at skulle række op på hylden med hygiejnebind, tage det af, jeg havde på, pakke det sammen, sætte et nyt på og smide det gamle ud. Jeg går med det samme tøj i dagevis. Et par trusser kan sagtens holde en uges tid, bh'er skifter jeg kun når jeg alligevel skal i bad, det samme med strømper og øvrigt tøj. Det er primært fordi jeg ikke kan overkomme at skulle skifte tøjet og slet ikke at skulle i bad - men også fordi det rene tøj lige så stille forsvinder, fordi René har for ondt til at vaske alene. Det er kun det mest nødvendige, der bliver vasket.  Vi bestiller pizza flere gange om måneden, 4-5 gange, fordi René smertemæssigt ikke kan overkomme at lave mad, og jeg ikke kan komme ud over min barriere. Engang imellem sidder jeg og hulker fordi jeg skal lave mad, ellers sidder jeg og hulker mens jeg laver maden, for det trækker al energien ud af mig.
Samtidig betyder det, at jeg ikke kan gå ud, for jeg bliver skidebange, når bare det ringer på døren - og jeg skal lukke døren op. Jeg kan ikke klare det, jeg synes at det er så skræmmende. Jeg har ikke nogen form for tanker om, at der vil ske noget, hvis jeg gør det. "Hvis jeg åbner døren, dør verden" - sådan er det ikke. Jeg tør bare ikke. Engang imellem må folk godt komme ind. Men det er ikke altid, at folk jeg kender godt og måske endda elsker (som f.eks. min mor) kan få lov til at komme ind. René er her, det skal være sådan. Ellers er jeg jeg mest tryg alene. Ikke helt alene, så bliver jeg bange, men... det er kompliceret.

Jeg bliver nødt til at skrive tonsvis af indlæg om det, I må leve med det, eller læse noget andet. Jeg har ingen, sådan rigtigt, at snakke om det med, og jeg har en blog, hvor jeg kan skrive om hvad jeg vil. Jeg er ked af, hvis jeg generer jer, men det går vel forhåbentlig væk på et tidspunkt.

Fristedet - nyt indlæg 

  

Hvad har jeg gjort galt?

Jeg kommer sgu til at kæmpe hårdere end jeg tror, jeg kan mage. René siger, jeg inden for max 2 måneder skal stå nede i Fakta. Alene det lægger et kæmpe pres på mig - men måske er det alligevel det, jeg har brug for... Mon jeg skulle ringe til KBJ på mandag og spørge om det er en god idé? Nej. Jeg vil ikke tage hans tid med sådan noget ligegyldigt pis.

Jeg drømte at jeg var forelsket i den smukkeste og dejligste pige, men at jeg havde en konkurrent, som jeg vidste ville behandle hende rigtig dårligt. Jeg vidste, at hun ville have det langt bedre sammen med mig, fordi jeg - modsat den anden mand - var en hæderlig mand, som behandlede kvinder som dronninger, som de fortjente. Jeg havde en halv times forspring, og jeg løb så stærkt jeg kunne. Jeg løb nærmest ind i hende, og erklærede min kærlighed, og hun kiggede mig dybt i mine øjne, med de store grønne øjne, hun havde. Hun smilede lidt, det var som om om smilet voksede. Den anden mand brasede ind i rummet og råbte "Jeg elsker dig!" til hende, jeg tog hendes hænder, og hun så igen på mig, hvorefter hun igen kiggede på den anden mand. Og så vækkede René mig. Jeg elsker at drømme når jeg er en mand, som er forelsket i en kvinde. Det er så vidunderligt. Jeg elsker også, når er bedste ven med en, som jeg mener trænger til en bedste ven eller som er genial at have det sjovt sammen med. Jeg elsker også at drømme om andre ting, men de nævnte er mine yndlings. En ting, jeg ofte drømmer om, som jeg virkelig hader, er når jeg er et par øjne i en seriemorder. Jeg deltager ikke i noget, jeg ser bare det hele ud fra hans perspektiv.

Jeg ved ikke helt... Nej. Jo. Måske. Jeg har gjort René ked af det. Han siger nej. Jeg siger måske Jeg ved det jeg ved det.

mærket i nakken på min bluse klør jeg er sulten jeg vil ikke lave mad men jeg er tørstig hvorfor har jeg ikke lavet noget koldt til køleskabet det er sgu da for dumt rené er lige gået forbi han siger jeg skal stoppe med skrive nu nu

Angst for angst

Jeg har siddet og kigget lidt på nettet efter sider om agorafobi, fordi jeg ville skrive et essay om det. Jeg faldt over en side. Dette uddrag af en tekst om netop agorafobi er skrevet af Elisabeth Aarup.


"Agorafobi er angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er typisk: Menneskemængder, supermarkeder og offentlige i transportmidler. Man kan have tanker om fuldstændig at miste kontrollen, at eksponere sig, at besvime. Dette udløser en angst for selve angsten, og man reagerer ofte ved at undgå de steder og situationer der kunne udløse et angstanfald. Man kan fx opleve at det er svært at forlade hjemmet, svært at tage ud og handle ind, osv. Så man reagerer typisk ved at undgå angstprovokerende situationer, man kan isolerer sig mere og mere, og angsten for angsten vokser. Andre reaktioner og følgelidelser, kan være sygdomsangst og panikangst.
Nogle fagfolk mener, at uden behandling bliver agorafobien vedvarende, mens sværhedsgraden af angsten kan svinge og være helt fraværende i visse perioder. Man kan således opleve at være helt angstfri i perioder, ved helt at undgå at udsætte sig gør potentielle angstsituationer. Her kan det være en god idé at sætte spørgsmålstegn ved, om man i virkeligheden ubevidst lader angsten styrer ens liv, og i hvor høj grad det reducerer ens livskvalitet."

Jeg er blevet skide bange nu. "Nogle fagfolk mener, at uden behandling bliver agorafobien vedvarende" Oh nooo...!!! Det her er sgu værre end jeg troede. Jeg er blevet bange for at være bange. Det tegner godt. Shit. Jeg må øve mig... Komme ud. Jeg behøver jo ikke at gå ned og købe ind i morgen, altså... Jeg kan gå hen til skraldeskuret og lige stå der lidt, se om det er slemt, og eventuelt gå et par skridt videre og se og om det er slemt. Hele tiden gå lidt længere, uden at presse mig selv - og jeg har René med. René er hos mig. Mon jeg skal opsøge en psykolog? Hvad kan sådan en gøre? Hvad kan NOGEN gøre, andet end mig selv? Jeg må overkomme min angst, på den ene eller den anden måde. Jeg kan ikke gå rundt i min lejlighed resten af mit liv, og det eneste friske luft, jeg får, er når der er gennemtræk. Det går jo på ingen måde!!! Jeg er i krise lige nu. STOR krise. Jeg må snakke med René om det. Han vil jo alligevel også gerne høre om, hvordan jeg har det. Han spørger da i hvert fald ind til det...

Han ser noget med musik, jeg er pissebange for.. :O Jeg lytter selv til musik, men jeg kan høre det andet igennem, og det gør mig pisse bange! Jeg er bange for alt efterhånden. Det er noget skidt. Virkelig. Jeg må finde en måde at komme ud af det på! Jeg bliver bange for at blive bange for at komme ud af at være bange! Det går bare ikke længere :( Det er lidt som med tanken om edderkopper. Jeg er pissebange for dem, jeg vil gerne have angsten væk. Men hvis det indebærer at jeg skal røre ved en stor edderkop, vil jeg hellere stille mig op på en stol og skrige. Jeg er ikke villig til at gå igennem terapi for at røre en edderkop, så jeg kan komme af med min araknofobi. Så bange for edderkopper er jeg. Jeg tør ikke. Alene tanken om at se på billeder af edderkopper giver mig kvalme og kuldegysninger. Jeg kan ikke klare det. Al den angst.

Men jeg skal nok komme ud igen. Godt nok slipper jeg - højst sandsynligt, men ikke udelukket - ikke af med min araknofobi, men jeg vil ikke længere være bange for at gå ud.

Jeg er rimelig irriteret, efterhånden

Jeg stod op til Jerusalems ødelæggelse i mit køkken. Katja havde sat alt, hvor jeg ikke selv ville have sat det. Jeg ligner seriøst et bombet lokum. Så jeg tænkte "Jeg har været på toilettet og jeg har snakket i telefon med min far - der er sgu nok ikke noget i dag". Men det var der. Pludselig bankede jeg baghovedet ind i en skabslåge, bankede knæet ind i en anden, og det andet langs gulvet: Kramper. Da de var nogenlunde drevet over, skulle jeg fra køkkenet og ind på stolen - og eneste måde er at kravle. Så... Jeg kravlede. Jeg har fået så ekstremt ondt i ryggen. Men knæene... Mit højre knæ føles som om hver ende af knoglerne er lavet af sandpapir, og gnider mod hinanden, når jeg bevæger benet. Samtidig føles det som om knæskallen splintres i tusind stykker. De knæ irriterer mig sygt meget.

Nyt indlæg

Fristedet - den evige mor

Citron, stram tidsplan og sensitivt øre. Så bliver det ikke meget bedre!

Jeg har en parfume. Faktisk en eau de toilette. En Biotherm, som har en meget kraftig duft af citron. René siger at den dufter af Ajax. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor jeg købte den? Men jeg vil ikke have den stående, når jeg ikke skal bruge den. Så nu prøver jeg at afsætte den til Katja. Det kan være, at hun kender en, som bare eeeelsker citron. Og de gummisko, jeg købte, som jeg har haft på én gang, gået 20 meter i, og indset at jeg ikke kunne bruge. Dem kan hun måske også skaffe et hjem til? Katja er hende, man giver ting til, for hun kender stort set altid nogen, der kan bruge det.

Min tidsplan er stram, og jeg går i gang når hjemmehjælperen er gået. Jeg skal have renset mørbraderne, det aner jeg ikke hvor lang tid tager, det samme gælder for tøjet. René er nødt til at gå i Netto, så jeg kan ikke gå i bad før han kommer tilbage. Det gør han omkring klokken 17:00, og jeg skal starte på madlavningen senest klokken 17:00. Men når jeg er gået i gang klokken 17, har jeg et tidsrum på ca. 45 minutter til at gå i bad, hvor jeg kan nå at bade, tage tøj på og lægge makeup. Håret plejer at sætte sig selv, men jeg tror at jeg sætter det op i dag. Alt burde være færdigt præcis 19:15. Det er 5 minutter efter forventet ankomst. Det er helt fair, synes jeg. Så er der lige lidt tid at løbe på :) Jeg har lovet at maden er klar omkring ankomsten. Så det skal nok gå!


Jeg har fået ondt i mit venstre øre. Oh no. Jeg ved godt hvorfor. Jeg hører for høj musik. Det kan mit venstre, følsomme øre ikke tåle. Hørelsen på høje øre er nedsat. Når jeg hører for høj musik i længere tid, får jeg ondt i venstre øre. Men hvis jeg slipper hovedtelefonerne, går der omkring 20-30 minutter, så er smerten væk. Lad nu være med at sige at jeg måske har tinnitus. Der er ikke noget "måske" her. Men musik er godt i almindelig lyd. Desværre har jeg en tendens til at sammensætte playlister med kun de allerfedeste sange - og så er det ikke godt i almindelig lyd. Så skal der skrues op.

Men nu, om små 7 minutter, rammer klokken halv to om eftermiddagen, og jeg skal jo have lagt alt det tøj sammen. "Alt det" er måske en overdrivelse - men det er vigtigt at det bliver lagt på plads. Jeg skal rense mørbraderne bagefter. Jeg tror, at René har købt to. Jeg ved det ikke. Jeg skal lige have dem tjekket. Det lød som om René tog slagterens ord for gode varer, da han sagde "De mørbrader, der ligger derovre, kan godt holde til fredag" (han købte dem i onsdags). Men hvis René ikke har tjekket datomærkningen, og mørbraden kun kan holde f.eks. til i går, så bliver jeg pissed på den slagter. Han har mistet al respekt, både af mig og af René. Narrøv og lorteslagter.

I'm 17 and I have 4 children. Just saying...

Jeg skrev om Score Kaj i nat, right, og jeg søgte lidt på det på nettet. Jeg fandt noget, faktisk, og jeg fatter slet, slet ikke, hvordan jeg har kunnet more mig over det! Haha. Sådan er det vel ret ofte. Det, man synes som ung er måske ikke helt så cool når man er voksen.

Jeg skrællede en ananas i går, right, og den dufter, helt ude fra køkkenet. Men jeg kan ikke tage en bid, for jeg har kramper, og hvis jeg taber en hel ananas eller en tallerken på gulvet... Øv. Men for helvede, hvor den dufter!

"CRASH! BOOM! BANG!" Jeg har ramt muren af træthed, without mercy. Jeg sidder og sover :S Jeg er fuldstændig overdrevet træt.Jeg er nødt til at sove inden Kaj og Holst kommer. Her er listen:

Ryd cd'er væk
Stil flasker væk
Læg tøj sammen
Læg tøj på plads
Gå i bad
Læg makeup
Lav mad

- og nu også "Tag en lur". De kommer først 19:10, så jeg burde kunne nå det, men pludselig er klokken 18:17:35, og jeg har ikke fået ordnet en skid. Psh. Derfor bliver jeg nok nødt til at gå i gang med det samme. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal lave først.

Jeg har engang spillet et træ i et teaterstykke på skolen (børnehaveklassen). Just saying. Da jeg var ældre, skulle jeg være en nissemor, og jeg valgte at jeg skulle være 27 år, selvom jeg skulle have 4 nissebørn. Det gjorde jeg, fordi jeg altid har haft en fascination af tallet "7". Teaterstykket var på engelsk. Alle gør det, de nu skal, og så er det min tur. Jeg træder frem og siger "Jeg er 17 år og har 4 nissebørn". Hele salen udbrød i latter. Jeg skammede mig så meget, at jeg stadig husker det, selvom det er over 20 år siden.

Kajs scoretrick: Husk de 3 S'er: charme, selvtillid og lækkert hår

Jeg har fundet opskriften på de kartofler, jeg har tænkt mig at lave i morgen, på Alletiders Kogebog - og så har de endda fået et navn! Et navn, jeg vil bruge fremover. Katja kalder mine kartofler for "Hvidløgskartofler" og jeg kalder dem for "Cremefraichekartofler" - under alle omstændigheder er det bare bagekartofler med fyld af kartoffelmos lavet af deres eget mos blandet med cremefraiche, hvidløg og salt og peber. Denne opskrift er lidt anderledes, men jeg synes at mine kartofler kvalificerer sig til at kunne bære navnet: "Simons score bagekartofler". (Og ja, "Kaj" er en figur, spillet af Peter Mygind, som var totalt skæg da jeg var ung og smuk, et tv-indslag)

* * *

Dette er min far

Han er sgu god nok. Tillykke med de 63 år i morgen, gamle ;)

 

Fucking BOLCHER!!! Stik de åndssvage bolsjer skråt op!

Her til aften har jeg skvadret i telefon i en hel time og 10 minutter med min farmor. Det var simpelthen så hyggeligt og sjovt. Holdt kæft hvor vi grinte. Hun gav mig nogle gode madlavningstips. Awesome. Jeg skal dog ikke bruge dem alligevel! Men fedt nok at hun gad at forklare mig, hvad der var bedst!

For pokker, hvor er jeg bare ikke sulten, og René er! Jeg bliver nødt til at smøre nogle madder til ham. Og jeg havde forkerte strømper på i går, så mine fødder er hævet til dobbelt størrelse, og det gør ondt at støtte på dem. Latterligt. De svider og gør bare generelt ondt.

Jeg gav KBJ en gave i dag, bare en pose Nørregade bolcher (for fanden! Det staves fandeme "bolcher" selvom min stavekontrol vil have "bolsjer"!!!), og så havde jeg skrevet et citat til ham. Han sagde, at han ikke er så god til engelsk, så han ville læse det, når han kom hjem. Jeg havde også lavet et til fru KBJ, som er sekretær i biksen :) Hun var dog ikke på arbejde, så han fik det med hjem. Det var "Jeg er sikker på, at du har fødselsdag i dag" metoden, og han oplyste mig sgu om sin fødselsdag! Haha. Men han blev glad. Jeg er nu bare i tvivl om det nu også var den 3., men det var i hvert fald i august. Jeg vil give ham en fødselsdagsgave. Altså, en 50'er-gave, det er ikke noget der skal koste mange millioner. Bare en hyggegave. Måske er det bedst at lade være :)

Det var rart at se KBJ igen, dog, han er så rolig. Han er en rar mand. Jeg er glad for, at han og René kommer så godt ud af det sammen. Vi tre er et godt team. KBJ er meget omhyggelig. Jeg er meget glad for ham, og det ved han godt. Om ikke andet, så når han har læst det citat, jeg har skrevet til ham, og kommenteret under. Kort tid efter jeg var startet deroppe, elskede jeg allerede at gå der, så jeg skrev et digt til ham, og puttede det i en ramme. Det har han faktisk hængt op på sin væg på sit kontor, ved siden af billedet af hans chinchillaer. Hehe. Han er simpelthen det flinkeste menneske, jeg kender. Han blev helt rørt, da han fik det, og var ved at græde. Det er nok heller ikke så normalt, gætter jeg på...

René har rigtig, rigtig, RIGTIG mange smerter i dag, og Kaj & Holst kommer i morgen... :S Men i morgen er første dag i denne uge, hvor vi ikke har skullet tidligt op, så han håber at det hjælper. Jeg ved det ikke. Jeg er dog meget i tvivl om, hvordan jeg skal tackle det. Jeg kan godt klare ham, når vi bare er alene. Men kan jeg også det, når vi ikke er? Jeg aflyser ikke for det her, så slemt er det ikke, så jeg må bare få ham igennem så smertefrit som muligt.Vi går i seng om snart, så får han en god nats søvn. Det hjælper måske.

Jeg har en masse at ordne og jeg sidder bare her og glor! Jeg er simpelthen for åndssvagt. Jeg får et presset skema i morgen :S Men hey - sådan er det jo bare :) Godt nok er det René, der har inviteret Kaj og Holst, men Kaj er vores begges veninde, og Holst er en gammel ven til René. Det var os fire i sommerhuset, da jeg mødte René første gang. Men den historie har I jo hørt så tit!

Fristedet - nyt indlæg

Når svigermor rager på ens brugte trusser

Pyh... Overstået. Nu vælger jeg selv, hvor lang tid der skal gå før næste gang jeg skal ud! Ingen lægeaftaler eller noget. Lækkert, ikke? Men selvom det (for første gang) var skræmmende hos KBJ, var det alligevel hyggeligt. Vi kom blev enige om, at min dårligdom kan skyldes for meget medicin. Derfor er jeg foreløbig sat 5mg ned i Abilify, og jeg går ud fra, at det næste er Seroquel. Jeg tror, at det vil virke. For meget medicin er også en bitch.

Mens vi har været væk, har min svigermor vasket op, ryddet op og redt vores seng. Det er lidt småpinligt. Hun har lagt mine sure underbukser fra i går sammen og lagt dem på min seng med resten af det kluns, jeg havde på i går, inden jeg gik i bad. Det er dejligt, men pinligt  :S - hehe...

Jeg har fået nogle af prøvesvarene fra KBJ i dag. Mine levertal er en smule forhøjede, mit kolesterol ligger som det skal, men mit stofskifte er for højt. Det skal ligge mellem 0,5 og 4,0, og mit ligger på 5,7. Muligvis skal jeg i behandling for det også. Men i det mindste er mit kolesteroltal pæne!

Jeg glæder mig til Katja og Holst kommer i morgen. Ikke så meget fordi de kommer (selvom det glæder mig rigtig meget), men fordi jeg får muligheden for at være værtinde og lave den perfekte middag. Det vil jeg nemlig supergerne!

Jeg er sulten, selvom jeg lige har spist. Jeg gætter på, at det er Delepsine, der gør sit indtog igen-igen. Det gør den jo jævnligt. Det bliver altså dejligt, hvis jeg kan få fjernet noget af den psykofarmaka, jeg tager, for så virker antiepilepsimedicinen bedre. Det er min teori. Ved ikke om det er sandt, jeg ved bare, at den medicin, jeg får, nedsætter virkningen af den antiepileptiske :)

René har købt en ekstra af min yndlingskuglepen,som gik i stykker i går, men som han lavede. Han er så betænksom. Det er han dog næsten hver dag.

Næh!

Hvis det ikke havde været nogle tabere, jeg havde været sammen med - ville jeg ikke skamme mig, som jeg skrev i forrige indlæg. Men sådan er det nu engang.

Jeg skal køre om en halv time, og jeg sidder på nåle. Jeg har det pissedårligt. Hvorfor mon psykiatere ikke laver hjemmebesøg? For dårligt!

Kuglepennen kom tilbage til livet! Hooraay!

Ih, René har været så sød ved mig, efter jeg luftede dødstruslen for ham. Så nu snerrer han ikke mere af mig i dag. Rart. Om lidt går han over og smider noget tøj i maskerne, så der er rent tøj til i morgen. Nice. Det er rart med rent tøj. Jeg skulle have været i bad. Det kan stadig nås. Jeg går i bad når René kommer tilbage. Han vil helst have at han er hjemme, når jeg går i bad, fordi jeg indimellem skvatter derude, og ikke kan komme op igen.

Jeg skal også lige have vasket op - men det er i tørretumlerpausen. Det hele kommer til at gå op i en højere enhed, not to worry.

 - I øvrigt har René lavet min yndlingskuglepen! Awesome! Jeg elsker den knægt. Som er 4 år ældre end mig. Men stadig en knægt. Jeg troede faktisk at jeg var så fæl og klam og ulækker at jeg aldrig ville kunne få en kæreste. Nu har jeg så en mand. Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg kan stadig ikke fatte at et andet menneske elsker mig højere end livet. Det er vildt. Jeg havde sgu ikke forventet, at jeg nogensinde ville få så en så dejlig titel som "Dronning" af en mand som René. Det siger han ofte. "Min Dronning". Hvis jeg havde vidst det her da jeg var 17 år, havde jeg ikke været sådan et svin med min... Ja. Ikke fordi jeg synes at man er fæl, fordi man har mange partnere. Men René har aldrig været sammen med andre end mig. Jeg syntes at det allermest romantiske i verden ville være, hvis jeg heller aldrig havde været sammen med andre end ham. Og nu har jeg jo så flere på samvittigheden. Jeg har det så dårligt med det. Jeg ville have (tror jeg) det anderledes hvis René også havde haft flere partnere. Hans forældre er barndomskærester, de har altid været sammen. Mine forældre knaldede til højre og venstre indtil de var 28 år og stødte ind i hinanden på HF i 1978. Min far plejer at sige "Jeg tog hende med hjem fra en fest, og hun gik sgu aldrig hjem igen". På hendes ruskindspenalhus, som hun stadig har, står der "Arne elsker Kirsten" overalt, og der er fyldt godt ud med hjerter.

Jeg kunne godt tænke mig, at René skred i over på vaskeriet nu. Ellers bliver det for sent, jeg skal være oppe senest, allersenest klokken 6:45. Så har jeg ca. 3 kvarter til at sidde og sumpe indtil svigermor kommer, og så skal jeg lige have lagt sidste hånd på indkøbene - Katja og Holst kommer først i overmorgen, men Majbritt og René handler i morgen. Så er det bestemt :)

Kuglepennen er fortid

Jeg er sgu i dårligt humør i dag. Jeg vågnede op, forsinket, til en irritabel mand, som også var forsinket, og han har bare vandret rundt og snerret af mig hele dagen. Det er et fåtal af dage, der er sådan, men når de er her, har jeg lyst til at pakke mine ting og skride. Men jeg elsker jo stodderen, og jeg kan ikke undvære ham, fordi han har en dårlig dag. Han holder jo også til mine dårlige dage. De er generelt indadvendte, men han får da nogle over fingrene, rent verbalt, engang imellem.

Jeg er i dårligt humør, som sagt, for jeg skal ud i morgen. Meget tidligt. Så der er en risiko for, at jeg har kramper og skvatter på stentrappen. Hvad fanden tænkte jeg på, da jeg sagde ja til den tid?! Det er fuldkommen latterligt! Direkte livsfarligt! Hvis jeg falder bagover på en stentrappe?! Jeg vidste godt, at jeg ikke sådan helt liiige tænker mig om i enhver situation, men den her - den er så dum, at jeg som person fremstår som komplet åndssvagt. Jeg kan rent faktisk dø. DØ. Jeg bryder mig ikke om tanken om at skulle dø. Men jeg kan jo selvfølgelig lade være med at tænke på det hele tiden. Ja, siden jeg kom i tanke om det for 7 minutter siden.

Jeg har lige opdaget, at jeg har en profil på Trustpilot. Haha. Hvornår mon jeg har oprettet den? Jeg har hele 6 anmeldelser nu. Den sidste har jeg lige lavet, fordi Stereostudio bad mig om at lave en. Jeg har anmeldt Fætter BR, Euroflorist, Saxo, Nemlig, Dvdoo og så Stereostudio. Der kan man se.

Hold op, hvor er jeg sulten! Og jeg kan bare ikke samle mig om at lave mad :/ Jeg har sådan en kæmpe barriere, som jeg bare ikke kan overkomme, så jeg sidder bare og hader mig selv for ikke at kunne i gang. Jeg smågræder lidt. Det er nederen.

Jeg har ødelagt min yndlingskuglepen. Øv. Lortekramper :/ 

Cut

"Cut". Af Plump. Virkelig, virkelig god sang. Jeg ville se videoen for 1½ år siden. Der var igen, men der var en "fanmade" video. Så den satte jeg mig til at se. Og jeg så den, med voksende rædsel. Tænkte jeg. Men ordet var "længsel". Jeg ønskede at skære i mig selv igen, jeg ønskede det så meget. Men jeg kunne ikke. Nu, i år, er det 10 år siden jeg sidst har skåret i mig selv. Jeg tænker på den video hver eneste dag, og når jeg når ned forbi "Plump" i listen, overvejer jeg seriøst om jeg skal droppe hele mit liv for at hengive mig til selvdestruktivitet.
Og nu er jeg kommet til den svære beslutning, at det eneste fornuftige, der er at gøre, er at slette den. Jeg kan ikke tåle at have den.

You sexy thing - or not?

Mit højre knæ vil ikke som jeg vil, og jeg tror, at jeg har fundet årsagen: Nogle af de piller, jeg tager, forårsager nedbrydning af muskelvævet - og de sidste 3 måneder har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at hjælpe det på vej: Jeg har ikke været ude og bruge benet. Jeg har været inaktiv. Siddet på min flade. Jeg har tabt mig, ja, men jeg har faktisk mest bare siddet foran min computer. Derfor tror jeg, at jeg hurtigst muligt skal i gang med at genoptræne mit knæ. Men... Hvordan? Jeg tør ikke at gå ud, og før jeg har overvundet det, kommer jeg jo ingen vegne. Så det kommer til at tage min "helingstid" - og jeg kan ikke sige hvor lang tid det tager mig at være ude igen. Så jeg må gå rundt inde i lejligheden og bøje knæene lidt. Men ikke for meget, for jeg har jo slidgigt i dem. Det er svært at skelne.

Her for lidt siden syntes jeg, at jeg hørte et pistolskud. Lidt efter kom der en politisirene, så det kan muligvis godt være det. Det kan også have været et kanonslag, men nu? Jeg ved det ikke, jeg blev bare utryg. Men det gør jeg jo ved at åbne døren. Jeg er meget spændt på, hvem der flytter ind ved siden af.

Jeg har glemt en cola i fryseren. Den har ligget derinde i 4 timer. Bundfrossen. Men det siger sig selv. Jeg så Shakiras "She Wolf" video, jeg ved ikke, hvorfor jeg først har set den nu, men den er jo faktisk udmærket. Bedre end udmærket. Den er rigtig god. Jeg kan godt lide det dér bur. Det er cool. Og damn, hun har nogle wicked moves! Hun har sådan et vindende smil. Og hun er jo også sexet, det kan jeg godt se, selvom hun ikke er sexet på "min" måde. Jeg ved ikke, hvem af de kvindelige sangere pt, som jeg synes er sexede på "min" måde. Altså, ikke den måde jeg er sexet på (jeg er ikke sexet), men den måde, jeg synes er sexet til kvinder. Jeg har egentlig altid syntes at Angelina var den mest sexede kvinde i Hollywood, men nu er hun blevet helt mærkelig. Jeg kunne lide hende, da der var noget råt og dyrisk over hende. Det, hun er nu, er ikke sexet. Lady Gaga er sexet, og hun er nok den eneste, der er værdig til titlen. Ellers er der pt. ikke andre, hverken i musik- eller filmbranchen. Men OK, det er ikke det, det skal gå op i. Jeg synes bare, at det er synd at Angelina er endt, som hun er. Jeg vil gerne have hende tilbage som den frækkert, hun var før. Ikke som den Hollywood frue, hun er nu. Men okay - jeg kan jo selvfølgelig ikke sidde her i Køge og bestemme over Angelinas stil. Men hvis jeg kunne, ville det være awesome. Især hvis det var alle stjerner! Og nej, ingen ville være nøgne, for jeg er ikke fascineret af nøgne mennesker. Men hvis jeg kunne klæde Manson på, som han var i Antichrist perioden bare engang imellem... Mmm.... Se, dét er sexet. Manson er sexet.  Men hans nye jakkesæt-stil er også cool til ham. Den giver ham faktisk et mere "melankolsk" look end de gamle kostumer, fordi de gamle jo var skabt til Antichrist Superstar. Antichrist og Manson er jo ikke den samme person, og jeg synes at han er interessant at se på i jakkesæt, selvom jeg indimellem savner hans gamle stil.

Sådan er det vel altid. Oh well. Min blog har rekordmange visninger i øjeblikket, og jeg tænker lidt på, om jeg er til grin et sted på nettet. Hvis jeg er: Det gør ikke noget; jeg kan ta' det :) Jeg synes bare at det er voldsomt, altså. Jeg havde vist 169 besøgende i går. Det har jeg haft i et par uger. I starten, efter jeg skiftede mit "Babe it must be art!" ud med det mindre fængende, men danske "Kort og godt: Kunst", mistede jeg over halvdelen, langt over halvdelen, af de sædvanlige visninger. Og lige pludselig, stort set fra dag til dag, men nok snarere i løbet af en uges tid, kom den op på 80-90 stykker igen, og nu ligger den generelt et sted mellem 130-160. Det er voldsomt. Det er altså hver dag. Men jeg er da glad for, at folk gider at mødes om mig på nettet og få en lille griner over mine skøre indlæg, for de er sgu lidt mærkværdige engang imellem. Men det er jeg også, så det går nok! ;) Haha


Slut herfra

For nu

Svin og æbler

Jeg har besluttet mig for, at jeg hellere vil have svinemørbrad til retten end oksekød, fordi oksekød er for ordinært til retten.

Og så er jeg kommet i tanke om, at man jo kan lave en dessert. Jeg vil lave bagte æbler. Bagte æbler med kanel og marcipan. Jeg har en rigtig lækker opskrift, nemlig. Håber jeg. Jeg har ikke lavet den så længe, at jeg faktisk ikke ved, om jeg stadig kan lide den. Men så er det jo bare endnu mere spændende!

Jeg er i gang med at planlægge mine overraskelser til KBJ og Lisbeth, men jeg er ret sikker på, at Lisbeth ikke er på arbejde om torsdagen. Derfor vil jeg bare efterlade min hilsen på hendes bord. Jeg har bare købt (tak, René) en pose Nørregade bolcher og skrevet et kort, hvor der står "Jeg er sikker på, at det er din fødselsdag i dag" - og jeg lægger det bare ved hendes bord. Hun kommer nemlig på fredag :)

Kors, hvor er jeg træt! Jeg er faldet i søvn 3 gange (foran computeren) og jeg sidder og nikker konstant. Jeg burde faktisk gå i seng og sove ud. Men jeg sidder jo og chatter med Katja. Ej, men jeg bliver nok nødt til at sige til hende, at jeg ikke har overskud til mere snak for i dag :S

Jeg er nærmest så træt, at hvis der går meget mere end 5 minutter fra nu, får hun det ikke at vide før i morgen, eller hvornår hun kommer på arbejde. Nå, der skrev hun.

Jeg tager en lur. Hav en god eftermiddag, de to timer, der er tilbage af den :)

Spændende ret eller noget værre rod

Jeg vil lave det her, når Katja og Holst kommer på fredag: 

Kogte bagekartofler skåret over på midten på langs. Udhulet og indmad gemt, blandet op med Cheasyfraiche 5%, hvidløg, salt og peber og sprøjtet tilbage i kartoflerne.

Salat bestående af hele spinatblade nederst i et fad, revet gulerod ovenpå, en anden grøntsag, jeg ikke har bestemt endnu, toppet af med æbler i tern.

Dressing lavet af fedtfattig yoghurt natural med hvidløg, salt, peber, lidt hakket spinat og lidt sød chilisauce

Marineret oksekød (hjemmelavet marinade), skåret i strimler og stegt på panden.

Jeg vil servere den første portion færdig, og stille resten af maden ind på bordet, så man kan spise mere, hvis man har lyst. Sådan tror jeg, at jeg vil gøre det denne gang, for jeg er træt af bagekartofler, bøffer og sovs. Det får vi ALTID. Ikke denne gang. Det gider jeg simpelthen ikke.

Grålig hud - hvorfor ser den mon sådan ud?

Katja. Hun er altid så rar. Hun kørte mig til lægen i torsdags, og hun har lige - uopfordret - tilbudt at hjælpe mig med at vaske mine badeværelsesvægge ned, fordi jeg er misundelig over at hun har ordnet sine. Jeg har dog ikke så meget brug for det nu, men jeg har mere brug for at få vasket mine køkkenskabe :)

Vi har besluttet os for, at vi vil benytte vores hjemmehjælp til noget andet end støvsugning. Vi skal have tjekket hvad vi kan have gavn af, og er der intet, må vi melde fra. Dem, der kommer og gør rent, gør ikke ordentligt rent, og vi skal rende i røven på dem og gøre rent efter dem. Det er jo dumt. Så kan vi lige så godt gøre det selv. Det er hårdt, ingen af os kan klare det på én dag - men sådan bliver det altså, hvis det her fortsætter. Det er totalt farce at rengøringshjælpen ikke kan finde ud af at gøre rent. Der ligger kæmpe nullermænd i hjørnerne, og de smider bare moppen i spanden bagefter, så skal vi selv samle den op, lige skylle den igennem og hænge den til tørre, før den kan komme ned i vasketøjskurven.


Jeg er i gang med at rense cd covers, jeg har valgt at bruge mildt sæbevand og køkkenrulle, og det fungerer vist meget godt. Om små 10 minutter skal jeg ud og vaske op, for det "glemte" jeg i går. Nu er opvasken stor igen. Pis. Men okay; jeg er jo selv ude om det.

Jeg skal lige huske at tjekke mel og sukker, så jeg kan skrive ned hvornår det sidst er tjekket (for dyr), og så skal jeg finde på noget aftensmad :) Jeg vil gerne have noget, der undgår at bruge ovn, for jeg vil gerne have den renset i dag. Jeg har købt ovnrens, nemlig, fordi brun sæbe bare ikke rækker til at fjerne det, der sidder i bunden af min ovn. Jeg skal have have skilt den ad og renset alt, hvad der er inden i, og så skal jeg have kørt selvrensningsprogrammet. Det bliver en smuk ovn. Og så lige lidt støvsugen i skuffen under ovnen - den med pladerne.

Jeg har en forfærdelig hud i dag. I ansigtet. Jeg er helt bleg og grålig. Det ser helt horribelt ud. Jeg har også en masse svedperler, men jeg sveder ikke. Det er mystisk, ikke? Det går nok over, når jeg får noget at spise. Det plejer at hjælpe  på den slags ting. Det er også 8 timer siden jeg spiste sidst, og derfra var der gået en hel aften + nat uden mad. Så jeg trænger nok bare til lidt mad. René går ned og køber ind ved 20-tiden, siger han. Hehe. Det tror jeg ikke på. Men OK - det er helt hans eget valg. Jeg har bare fået besked på at vække ham klokken 19, så han kan komme ned og handle :) Butikkerne lukker først klokken 22. Men det er et spørgsmål om mad på bordet - hvad fa'en skal vi finde på? Nå... Vi tager sgu nok bare noget af det, vi allerede har.  Det er nemmere. Det kan jeg også lave, så det er færdigt til klokken 19, når René vågner.

Vent! Katja og Holst kommer til middag på fredag, right, og jeg har gået rundt og tænkt på, hvad fa'en jeg skal lave. Men nu ved jeg det. Miniforårsruller. Jeg køber en pakke miniforårsruller og steger lortet, koger nogle ris og laver en sur/sødsauce til. Muligvis en på dåse, men nu må jeg lige se tiden an :) Mener bare, at de har en fabulous en i Netto :)

Hvorfor går tiden altid så hurtigt når den ikke skal?

Pyh... jeg skal afsted igen om kun 9 timer. Det er jeg slet ikke klar til. Det var en hård tur på skadestuen, jeg er ikke kommet væk fra angsten, selvom jeg ihærdigt forsøger at fortrænge den. Det er bare ikke altid let. Jeg skal dog nok klare det. Det skal jeg bare. Det er min svigermor. For pokker! Jeg skal have min svigermor med til lægen, så jeg er nødt til at opføre mig ordentligt. Jeg kan ikke gå i panik. Det må jeg altså forstå.  Jeg må tage mig sammen. Jeg er bare så bange!  Uh!

Jeg kan ikke overkomme verden. Kender I ikke det? Jeg bliver jaget ud til alt muligt pis. René har tilbudt at vi kan aflyse min tid hos lægen i morgen. Jeg måtte tage et valg,og jeg valgte nej. Det skal overstås. Og torsdag KBJ. Derefter er ugen slut. Så skal jeg ikke ud mere. Thank GOD! Turen på skadestuen var meget grænseoverskridende og er det stadig, selvom den er slut for længst.. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre og være klar til i morgen tidlig. Shoot!

Men jeg skal nok klare det, for det skal jeg. Ingen diskussion. Ganske enkelt.

Jeg har pakket min fars fødselsdagsgave ned i en kuvert, som jeg sender på fredag. Jeg skal lige have tjekket vægten i henhold til porto, og så smider vi den bare i postkassen. Han skal først have den lørdag, nemlig. "Farfars bagebog". Hehe. Han har fødselsdag på lørdag.  Jeg kommer jo af gode grunde ikke. Det forstår han godt, siger han, og han gider faktisk slet ikke at holde fødselsdag. Men jeg har overvejet lige at lave den om, for jeg kan se, at nogle af opskrifterne er skrevet skævt. Jeg tror dog ikke, at jeg gør det. Op i røven med det. Den er håndskrevet, så hvad kan man forvente? Hehe.

Jeg har tænkt mig at invitere Katja + gemal på besøg i den kommende uge. Det er ikke sikkert, at de kan - men så har jeg i hvert fald taget initiativet til det. Og så kan jeg evt. aftale noget med hende i den efterfølgende uge. Nu må vi lige se, hvordan det hele falder. Jeg vil helst ikke have dem herned i den uge, der indeholder lørdag den 4. maj. Så slipper jeg ikke for at lave lagkage, og jeg har ikke lyst til at lave lagkage. Jeg har faktisk ikke engang lyst til at spise lagkage. Så den kommende uge, ugen efter, så spring over et par uger, og så kan vi starte forfra igen. Bare ikke ugen med den 4. i, og ugen efter - så burde jeg være reddet. Jeg har ikke lige noget med ugenummer på. Nå, men det finder vi sikkert ud af :)

Mine tæer er iskolde... Det hader jeg. Virkelig. Jeg har taget et bad, for ligesom at blive ren og velduftende, men jeg føler mig ikke ren og velduftende. Jeg føler mig faktisk ret klam og menneskelugtende. Det er ikke så cool. Jeg må nok hellere tage noget parfume på, inden jeg går i seng, så jeg ikke vågner op med stanken af menneske i næsen. Jeg oceaner af Rexona på, men den tager ikke al menneskelugten. Kun svedlugten. Mine fingre er også iskolde.

Cd'erne er sorteret, og mange af dem er meget støvede og beskidte, så jeg vil rense dem,  inden jeg sætter dem på plads. Det har jeg i morgen og tirsdag til, har jeg aftalt med René, medmindre Katja og Holst kommer, for så  rydder jeg dem selvfølgelig af vejen før. Jeg spekulerer i, om jeg mon ikke får det bedste resultat ved forsigtigt at køre en spritvædet klud hen over coverne. Jeg skal jo bare have inlaysene ud først, så de ikke kommer til skade. Jeg har husholdningssprit, og mon ikke jeg kan finde gamle klude et sted? Ellers er der de dér engangskarklude. Dem har jeg nogle stykker af, og jeg kan jo bare klippe den i små tern :) Det skal jeg i hvert fald i morgen, samtidig med, at jeg chatter med Katja :P

Ellers har jeg intet at udtale mig om.

Musikken er lækker

Ahh... Søndag formiddag. Først nu har jeg ikke ondt længere. Til gengæld har jeg fået menstruation. Hehe.

Men jeg sidder og kigger forelsket på min D.A.D "Overmuch Box" - deres 25-års jubilæumssamling af alle deres sidste 11 studieplader. Den er så forbandet cool, den box. Først var jeg skuffet over den, fordi cd'erne ligger i papcovers, bare med pladeomlaget trykt for forsiden. Men de står i en flot box, og endda med en tyk booklet med både historien om D.A.D og alle teksterne! Den er så totalt cool! Jeg elsker den!

Jeg er i gang med at skrive om JW, men mit håndled gider ikke den bærbare? Dumme. Fuck den. Men jeg har skrevet 3 stykker papir forkert nu, ca. ½ side på hver, så jeg er nødt til at skrive en kladde. Ellers fælder jeg jo en halv regnskov helt alene. Yikes. Det minder mig om, at jeg i øvrigt kan gå ind på hjemmesiden, frem for at vente til Jonnas næste besøg :)

Jeg tror faktisk, at jeg vil ordne musikken lidt i dag. Tjekke cd'erne og sådan. Det kunne være hyggeligt. Jeg synes om at de står pænt, men at have styr på dem også, gør mig glad! Så det skal jeg havde ordnet. Jeg skal jo selvfølgelig også have noteret info omkring dem - men den tid, den sorg. Først og fremmest skal jeg finde ud af, hvordan de skal stå :) Har jeg mon overhovedet styr på, hvad vi har? Jeg har en liste, der siger 357 titler, og jeg 357 forskellige titler - men jeg vil gerne lige tjekke dem ordentlig ud. Så mon ikke det er meget smart, sådan lige at tjekke dem ud igen? Jeg kan jo tage én hylde ad gangen. Eller... Nej. For så kommer de ikke i den orden, jeg gerne vil have. Nu må jeg lige se på det. Jeg kan jo gøre det med det samme! Jeg elsker cd'er, og det gør mig faktisk ondt, at de er på vej ud, til fordel for online musik. Men jeg vil samle på dem så længe det er muligt at få fat i dem! Haha. Jeg er nok lidt en tosse :) Nogen skal jo være det, right? - Jeg melder mig frivilligt og tager slæbet fra alle jer andre. Ofrer mig selv for folk, jeg aldrig har mødt (går jeg ud fra) - men det er fair, for jeg er alligevel tosset :P

Nu vil jeg råbe PIK og skride.

Blå blink

René ringede til vagtlægen i nat, som sendte en ambulance, selvom vi gjorde opmærksom på, at det ikke var så slemt, men at vi bare gerne ville vide hvordan vi skulle forholde os. Så kom ambulancen og ambulanceføreren var så venlig at ringe til en sygeplejerske på Køge sygehus og sige: "Vi kommer ind med en skizofren patient, som påstår at lægevagten har ringet til hende" What the fuck?! Så fordi jeg er skizofren, kan jeg ikke finde ud af at tage en telefon? Jeg blev virkelig pissed, men sagde ikke noget. Det fortryder jeg faktisk først nu, hvor jeg kommer i tanke om, at jeg kunne have gjort det. Men personalet på sygehuset var rigtig flinke. Jeg skulle lige have noget nitroglycerin, og jeg lover jer for, at det lort er fælt! Jeg troede at jeg skulle dø af smerte - min mund gjorde så ondt. Men der var ikke noget galt, jeg fik at vide at jeg skulle komme igen, hvis det begyndte at komme igen, og fik samtidig at vide, at jeg har en lille luftvejsinfektion. Og så tog René og jeg en taxa hjem fordi jeg var rystende bange. Jeg var ude. Jeg kunne ikke bare gå ind i min lejlighed igen, for den lå rimelig langt væk. Det gør den formentlig stadig. Det her skete jo i nat. Eller meget tidligt i morges. Vi var hjemme lige omkring klokken 6.

Vi spiste morgenmad og så lidt fjerner, så hoppede vi i seng ved 7-tiden og sov til ca. 11:45, og 12:30 kom Jonna. Det er for mig meget lidt søvn. Men jeg fik ingen kramper - det er hovedsagen! :) Så Jonna var her i 2 timer, superhyggeligt :) Jeg nyder hendes selskab :) - Men Jehovas Vidne? Det bliver jeg aldrig.

Blod, hjerte og lakridser!

Jeg behøvede ikke at få taget blodprøver i dag, det kan vente til på mandag. Så det var jo nemt nok. I dag har jeg skrevet en masse på ... tja. Rapporter? Jeg har færdiggjort et essay om 1990'erne, det blev ret langt, men det kommer til gengæld rundt om alt det, jeg kan huske. Så har jeg taget en lur, spist noget aftensmad og slappet lidt af foran computeren. Næh... Jeg har faktisk ikke siddet ret meget foran computeren i dag... Det er sært, for jeg kan ikke huske, hvad fa'en jeg ellers har lavet. Så er det nok ikke noget vigtigt.

Jeg har dog fået anskaffet mig en pose Poletter. De dér lakridser? Mums! De er bare så superlækre, sådan lidt som halspastiller eller sådan noget. De minder jo også om pastiller. Tja. Godt smager de!

Ih, jamen... Ærligt talt, så burde jeg slet ikke sidde og spise lakridser lige nu. Overhovedet. For jeg ondt omkring (eller i?) hjertet.Indtil videre har det varet i 2 minutter. Hvor lang tid mon det skal vare, før man skal gøre noget ved det? Hm. Den tid den sorg. Det er vist allerede på tilbagetog :) Nå, der kom det igen. Måske jeg lige skulle informere René om det. Hm. Nu har det varet  i 6 minutter. Hehe :) Bivirkning ved at være fed, eller bivirkning af alt for lidt kalium? Who knows? Jeg spørger lægen, næste gang jeg snakker med ham :)

Overraskende og skræmmende telefonopkald

Yikes. Klokken 17:55 ringede min telefon. Hemmeligt nummer. Jeg tog den, i den tro, at det var KBJ. Det var det ikke. Det var vagtlægen, der ringede ganske uopfordret til mig. Og hun sagde, at de havde fået svarene på de blodprøver, jeg fik taget i formiddags. Mit kaliumtal er faldet yderligere. Jeg skal tage sindssygt meget mere kalium indtil i morgen, hvor jeg skal have taget en ny blodprøve. Jeg skal ringe til min læge i morgen tidlig, sagde hun. Bestille en tid. Hun spurgte mig om jeg har nogen symptomer. Jeg svarede nej, for jeg fejler ikke noget, jeg ikke har haft i lang tid. Min mor sagde, at jeg skulle tjekke det på nettet, og jeg fandt ud af, at det meste af det, jeg har gang i, kropsmæssigt, KAN skyldes kaliummangel, men ikke nødvendigvis gør det. Men de ting skal jeg have sagt til lægen i morgen tidlig. Jeg ringer først til lægen. Han kan altid give mig en tid, hvis han vurderer, at jeg skal komme derned. Måske vurderer han, at jeg lige skal vente nogle dage. Og så er der KBJ på .. hmm... torsdag? Den 18., i hvert fald, og det er den 20. om lørdagen, så ja, det er en torsdag. Så skal lægen være mandag.

Men Renés mor kommer og henter mig og kører mig hjem, hvis jeg skal til lægen. Det er mægtig sødt af hende. Det er en dejlig svigermor at have.

Jeg har fået mine cd'er, de er ankommet i god ro og orden, og jeg har latterligt monsterondt i lænden, jeg kan ikke være nogen steder, jeg overvejer faktisk at tage et par hovedpinepiller. Det er sidste udvej for mig, uanset hvad. Jeg har ikke lyst til at fylde min krop med smertestillende medicin. Men 2 Ipren virker ret indbydende lige nu. Og de ligger her i skuffen ved siden af mig. Fristende. Men jeg vil nu alligevel lige se, om det går lidt over. Ellers må jeg over i sengen og ligge. Selvom det betyder at jeg falder i søvn og vågner ved midnat og ikke kan sove mere, står op, går i seng klokken 3:30 og bliver vækket af vækkeuret 7:45 og er træt resten af dagen. Psh. Som om jeg aldrig har prøvet det før. Men okay; René sidder op og sover, kan jeg høre og se. Måske jeg bare skulle gå i seng, her nu, 21:18. Hehe.

Jamen, så... Måske godnat - og husk at være glad på mine vegne over at jeg KAN blive kørt frem og tilbage i morgen, hvis det er nødvendigt for mig at tage til lægen.