Jeg. Hader. Mine. Fødder.
Jeg havde rigtig pæne fødder i går. De fejlede intet, vandet var næsten væk. Mine strømper faldt af, mens jeg gik turen, så de sad kun halvt på fødderne, og resten lå foran tæerne. Så da jeg kom hjem, puttede jeg strømperne på igen. Intet problem. Der var INTET i vejen. Så tager jeg strømperne af her til aften, fordi jeg ville i bad - og så er de totalt røde, som de var til at starte med, og det gjorde ondt, når vandet ramte dem. Jeg er bange for, at der er gået betændelse i dem igen. Jeg bliver nødt til at tage til lægen i næste uge, hvis rødmen ikke falder i løbet af weekenden. Jeg troede at jeg skulle have en god, afslappende uge. Men de kan nå at gå i orden igen. Jeg holder øje med dem indtil mandag morgen. Og så ringer jeg sgu til lægen igen. IGEN. For det gør jeg jo ikke særlig tit :/ Jeg er træt af, at jeg skal til lægen så ofte. prøv at læse det her:
6. februar. 14. februar. 21. februar. 21. marts. 11. april. 15. april. 25. april.
Det er bare for meget. Alt, alt for meget. Og alle de her tider skyldes vand i ben og fødder. Er det ikke tragisk? Totalt prut. Jeg magter det snart ikke længere.
NOK OM DET
Jeg gik jo i seng klokken 3 i nat, og stod op klokken 13. Jeg havde det ret skidt. Men jeg har fået det bedre; hovedpinepillerne har hjulpet. Men jeg tror, at jeg sætter vækkeuret i morgen. Så jeg ikke sover så længe. Det var forfærdeligt. Hvorfor jeg sov så meget, ved jeg ikke, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det igen. Jeg har bare et problem. Jeg har glemt, hvor jeg har smidt mit vækkeur. Yikes. Jeg har 2 vækkeure, og jeg har en mobiltelefon. Og en computer. Computeren er nok nemmest - den er jo tændt, så sætter jeg bare en alarm, så bliver jeg vækket til tiden :)
Ih... Er musik ikke det allerfedeste i verden? Jeg sidder her og hygger mig med The Law, og jeg elsker den plade. Når mit hår er tørt, smækker jeg de trådløse hovedtelefoner på og går ind i stuen og skriver med nogle stearinlys tændt. Det er så hyggeligt. Måske vil jeg tage udfordringen op og skrive på min historie, selvom inspirationen er væk. Det kan jo være, at det bliver godt alligevel? Under alle omstændigheder skal jeg have fundet en måde at stille den op på. Jeg må finde hjælp et sted fra. Tilde, hvis du falder over det her indlæg, så smider jeg lige en besked på blog.dk
Jeg har, som jeg har nævnt flere gange, pludselig fået en helt ny... ja, tilgang til livet. Til min fortid. Jeg troede, at jeg havde et lorteliv som barn og ung, og at jeg faktisk ikke havde noget godt overhovedet. Men nå jeg mindes skoletiden (folkeskolen), er det stort set kun gode tider. Ferierne. Skolen. Jeg havde det dårligt i timerne, men der var andet end dansk og matematik - jeg pjækkede jo en del, men der var alle mulige projekter, og der blev faktisk gjort meget ud af at vi skulle lære ting. Keramik, glasmaling, sløjd, madlavning, syning, forskellige fristile eller projektopgaver. Mit afgangsprojekt fra 10. klasse, var Camilla, Mette, Louise og mig, der havde skaffet tider til interview hos nogle af de større tv-stationer, og vi fik nogle gode ting med, plus at vi filmede os selv have lidt sjov. Vi besluttede enstemmigt at fremvisningen af vores projektopgave, som vi havde brugt virkelig meget tid på at redigere og tilpasse, skulle vises for klassen med små bøtter med popcorn og sodavand, så det var som en biograftur, hvilket også blev krediteret i afgangspapirerne. Den slags ting. Camilla, Mette og mig. Haha. Hold kæft, vi havde mange gode tider. Som i den periode, hvor vi spillede baseball, og Katja og Maria kom cyklende og råbte "Tør I ikke at bruge makeup? Er I bange for lærerne?" Haha... Nu, hvor dette indlæg er fremme samtidig med et billede med et billede, hvor navnet "Camilla" er nævnt, vil jeg gerne lige slå fast, at det ikke er den samme Camilla.
Ej, mand, Camilla, Mette og jeg havde det SÅ sjovt når vi lavede vores egne film. Dengang interesserede jeg mig faktisk rigtig meget for film... Det er først efter de dissede mig og skred uden at komme med en forklaring, at jeg stoppede med at interessere mig for film... Mon det hænger sammen? Ej, det gør det vel ikke. Det bedste venskab, jeg haft, og min tredje mest interessante (for mig) interesse... Nej. Det hænger ikke sammen. Jeg er vel bare vokset fra ideen om at synes at det er fedt at se film hver dag. Musikken kommer først. Altid. Skrivning nummer to. Og så kommer filmene. Jeg savner ikke Camilla og Mette, men engang imellem kan jeg godt savne det, vi havde sammen. Samtidig er jeg ligeglad, for jeg har det med René. Sygeligt at have det sådan med sin mand, det ved jeg godt, men altså... Nu er det jo sådan, at vi er hinandens bedste venner. Så er det bare sådan.
Nå. Håret er tørt, jeg skal lige have skrevet til Tilde, og jeg skal have det "rigtige" headset på igen :) Jeg håber at I har en god aften, og tillykke til alle jer, som er blevet konfirmeret i dag (hvis nogen er det - jeg mindes bare at have læst, at Store Bededag er en af de mest almindelige konfirmationsdage).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar