Papirstynde kartoffelskiver uden olie er i hvert fald ikke et hit. Haha. Så er det prøvet af. De ville sikkert have smagt fint nok, hvis bare de var lidt tykkere eller penslet med olie. Men nu ligger de lige og køler af. Det kan være, at der sker underværker, når de er helt nedkølet. Jeg overvejer, om jeg lige skulle skrælle nogle flere kartofler og prøve pomfritterne. Det kunne jo være, at det var et hit. Men indtil videre er chipsene ikke et hit! Dem kan jeg selvfølgelig også bare lave igen - der er ingen, der har forbudt mig at lave flere slags på én gang - så er det nok også lidt nemmere at vurdere :) Jeg penslede første læs med olie, og de er faktisk rigtig gode, men de er også en millimeter eller to tykkere end de andre. Én millimeter, tror jeg, og de er smukt gyldne og sprøde. Smager dejligt. De andre er slatne og gummiagtige. Jeg er tror ikke, at jeg gør det på den måde igen. Bare skærer dem og smækker dem i ovnen. De skal altså tilbededes først. Hvordan mon man gør det på den mest fedtfattige måde? Nå.
"Vampire, you feed of the life of the pure heart. Vampire, you suck the life the out of goodness. From now on I'll call you England" - Kan I gætte, hvem der synger det? Det er godt nok ingen præmie, og I behøver ikke at skrive det i en kommentar. Men gæt for jer selv. Det er faktisk ret tydeligt, når man tænker over det :P
Ih, hvor er jeg irriteret på Køge kommune. Først nævner Renés sagsbehandler at jeg er overvægtig, hvorefter hun finder alle årsagerne til, at jeg ikke er slank. Jamen... Ja. Renés vægt bliver også kommenteret, fordi hun mener at et vægttab vil gavne ham. Det vil det. Men ikke på smerterne, adskillige læger har sagt at det ville være ligeså slemt hvis han kun vejede 80kg. Men hun nævner det ved ham, og der er ingen årsager til, at han er overvægtig, selvom hans årsager er nøjagtig de samme som mine. Psh. Køge kommune er ikke til at forstå. Men den er sikkert bedre end så mange andre.
Jeg skal tage eftermiddagsmedicin nu, og jeg glemmer det hver eneste dag. Det er bare ikke i orden, men jeg er ikke vant til at tage eftermiddagsmedicin. Dybt besværligt... :S Jeg må have en alarm til at ringe klokken 15.
Jeg skar mig på toilettet i... Var det i lørdags? Efter jeg havde fået en serie myoklonier på det. Da jeg skulle se, hvor slemt det var, skar jeg mig i fingeren. I morgen ringer vi over til ejendomsfunktionæren for at høre, hvordan vi skal forholde os - og jeg skulle gøre toilettet rent. Men hov. Midt i al sæbeskummet glemte jeg HVORFOR jeg gjorde toilettet rent, og jeg skar mig igen - på den anden finger! Så nu har jeg sår på begge tommelfingre. Totalt dårlig stil. Jeg håber ikke, at jeg ender med betændelse. Der er ikke gået betændelse i det fra i lørdags, men det, jeg lige har lavet, kan der godt være gået betændelse i, selvom jeg vaskede det med sæbe. Haha - totalt blod bad, jeg lover jer for at toilettet var soppet ind i blod, og det var kun en lille bitte rift ved siden af neglen. Hehe.
Jeg er SÅ spændt på, hvem der flytter ind ved siden af, nu hvor Mikkel er flyttet. Tænk hvis det er et banderelateret menneske? Eller en enlig mor med 45 børn? Eller 2 gamle sure hønisser? Hvem vil man gerne have som nabo? Jeg forestiller mig lige nu den perfekte nabo... Sød, altid venlig når man støder ind i hinanden, men ikke så venlig at det skal forårsage snak, medmindre begge parter indvilliger i det. Naboer, der godt kan tåle lidt larm, og som ikke larmer sygt meget (men gerne på samme niveau som os). Naboer, der ikke ligger bevidstløse på trappen, fordi der IGEN er indtaget for meget alkohol. Naboer, som lige ringer på, hvis man har glemt sine nøgler i låsen, eller hvis der står en pakke foran ens dør. Den slags nabo vil jeg gerne have. Sådan er jeg selv.
I morgen er det tirsdag, så har jeg... hmm... hvor lang tid mon jeg skal bruge.... i hvert onsdag og torsdag. Måske er tirsdag (i morgen) bedre, for René skal handle med sin mor onsdag. Så hvis vi køber ind tirsdag og torsdag, så er jeg klar til at begynde på maden torsdag aften, og så gøre alt færdigt før Majbritt og Preben kommer. Det kan jeg sagtens nå. No problemo.
Jeg kan slet ikke komme mig over at jeg glemte at toilettet var i stykker, da jeg ville gøre det rent, når det var netop derfor, jeg skulle gøre det rent. Haha. Det er simpelthen for åndssvagt. Måske jeg kan skabe ny mode med plaster på begge tommelfingre samtidig? Narh... Det er vist set før. Hæ.
Åh, klokken er over 22, og jeg er ikke engang kommet i gang med opvasken! Dammit! Og mit plaster må ikke blive vådt...! K-A-O-S!!! Nå. Jeg har vel lidt tid i morgen, de kommer vel for helvede ikke lige så snart man lægger røret på :) Jeg kan nøjes med at skylle af. Så tager jeg opvasken når det passer ind, i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar