Angst for angst

Jeg har siddet og kigget lidt på nettet efter sider om agorafobi, fordi jeg ville skrive et essay om det. Jeg faldt over en side. Dette uddrag af en tekst om netop agorafobi er skrevet af Elisabeth Aarup.


"Agorafobi er angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er typisk: Menneskemængder, supermarkeder og offentlige i transportmidler. Man kan have tanker om fuldstændig at miste kontrollen, at eksponere sig, at besvime. Dette udløser en angst for selve angsten, og man reagerer ofte ved at undgå de steder og situationer der kunne udløse et angstanfald. Man kan fx opleve at det er svært at forlade hjemmet, svært at tage ud og handle ind, osv. Så man reagerer typisk ved at undgå angstprovokerende situationer, man kan isolerer sig mere og mere, og angsten for angsten vokser. Andre reaktioner og følgelidelser, kan være sygdomsangst og panikangst.
Nogle fagfolk mener, at uden behandling bliver agorafobien vedvarende, mens sværhedsgraden af angsten kan svinge og være helt fraværende i visse perioder. Man kan således opleve at være helt angstfri i perioder, ved helt at undgå at udsætte sig gør potentielle angstsituationer. Her kan det være en god idé at sætte spørgsmålstegn ved, om man i virkeligheden ubevidst lader angsten styrer ens liv, og i hvor høj grad det reducerer ens livskvalitet."

Jeg er blevet skide bange nu. "Nogle fagfolk mener, at uden behandling bliver agorafobien vedvarende" Oh nooo...!!! Det her er sgu værre end jeg troede. Jeg er blevet bange for at være bange. Det tegner godt. Shit. Jeg må øve mig... Komme ud. Jeg behøver jo ikke at gå ned og købe ind i morgen, altså... Jeg kan gå hen til skraldeskuret og lige stå der lidt, se om det er slemt, og eventuelt gå et par skridt videre og se og om det er slemt. Hele tiden gå lidt længere, uden at presse mig selv - og jeg har René med. René er hos mig. Mon jeg skal opsøge en psykolog? Hvad kan sådan en gøre? Hvad kan NOGEN gøre, andet end mig selv? Jeg må overkomme min angst, på den ene eller den anden måde. Jeg kan ikke gå rundt i min lejlighed resten af mit liv, og det eneste friske luft, jeg får, er når der er gennemtræk. Det går jo på ingen måde!!! Jeg er i krise lige nu. STOR krise. Jeg må snakke med René om det. Han vil jo alligevel også gerne høre om, hvordan jeg har det. Han spørger da i hvert fald ind til det...

Han ser noget med musik, jeg er pissebange for.. :O Jeg lytter selv til musik, men jeg kan høre det andet igennem, og det gør mig pisse bange! Jeg er bange for alt efterhånden. Det er noget skidt. Virkelig. Jeg må finde en måde at komme ud af det på! Jeg bliver bange for at blive bange for at komme ud af at være bange! Det går bare ikke længere :( Det er lidt som med tanken om edderkopper. Jeg er pissebange for dem, jeg vil gerne have angsten væk. Men hvis det indebærer at jeg skal røre ved en stor edderkop, vil jeg hellere stille mig op på en stol og skrige. Jeg er ikke villig til at gå igennem terapi for at røre en edderkop, så jeg kan komme af med min araknofobi. Så bange for edderkopper er jeg. Jeg tør ikke. Alene tanken om at se på billeder af edderkopper giver mig kvalme og kuldegysninger. Jeg kan ikke klare det. Al den angst.

Men jeg skal nok komme ud igen. Godt nok slipper jeg - højst sandsynligt, men ikke udelukket - ikke af med min araknofobi, men jeg vil ikke længere være bange for at gå ud.