René ringede til vagtlægen i nat, som sendte en ambulance, selvom vi gjorde opmærksom på, at det ikke var så slemt, men at vi bare gerne ville vide hvordan vi skulle forholde os. Så kom ambulancen og ambulanceføreren var så venlig at ringe til en sygeplejerske på Køge sygehus og sige: "Vi kommer ind med en skizofren patient, som påstår at lægevagten har ringet til hende" What the fuck?! Så fordi jeg er skizofren, kan jeg ikke finde ud af at tage en telefon? Jeg blev virkelig pissed, men sagde ikke noget. Det fortryder jeg faktisk først nu, hvor jeg kommer i tanke om, at jeg kunne have gjort det. Men personalet på sygehuset var rigtig flinke. Jeg skulle lige have noget nitroglycerin, og jeg lover jer for, at det lort er fælt! Jeg troede at jeg skulle dø af smerte - min mund gjorde så ondt. Men der var ikke noget galt, jeg fik at vide at jeg skulle komme igen, hvis det begyndte at komme igen, og fik samtidig at vide, at jeg har en lille luftvejsinfektion. Og så tog René og jeg en taxa hjem fordi jeg var rystende bange. Jeg var ude. Jeg kunne ikke bare gå ind i min lejlighed igen, for den lå rimelig langt væk. Det gør den formentlig stadig. Det her skete jo i nat. Eller meget tidligt i morges. Vi var hjemme lige omkring klokken 6.
Vi spiste morgenmad og så lidt fjerner, så hoppede vi i seng ved 7-tiden og sov til ca. 11:45, og 12:30 kom Jonna. Det er for mig meget lidt søvn. Men jeg fik ingen kramper - det er hovedsagen! :) Så Jonna var her i 2 timer, superhyggeligt :) Jeg nyder hendes selskab :) - Men Jehovas Vidne? Det bliver jeg aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar