Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 22. april 2013

Lidt sjov skal der være plads til

Hamid skal til Iran her om nogle dage, og han skal være der i en måned. Jeg glæder mig supermeget til at høre historier dernede fra. Hvordan der ser ud, om folkene i den by, han skal bo i, er venligtsindede over for ham og hans familie. Hvordan en almindelig dag er. Billeder. Dem, man ser, er altid fra Teheran eller fra Nyhederne, som kun viser krig og ødelæggelse. Det kunne være spændende at se det hele fra en "almindelig" iraners oplevelse er, når han ikke har været dernede i 30 år. Det er spændende. Jeg vil spørge ham, om jeg må fortælle lidt om det herinde, uden at bringe billeder, han har taget. Det er så spændende. Jeg glæder mig supermeget - og det er ikke engang mig, som skal rejse! Jeg hader at rejse. Hader, hader, hader. Nye omgivelser er ikke noget, der er godt for mig. Jeg får det dårligt bare jeg er i en by, jeg ikke kender. Eller et sted, jeg ikke kender, i en by, jeg kender. Det er fuldstændig åndssvagt.

I aften skal jeg ud at gå. Jeg er bare megabange, men jeg stoler på mig selv. Det er det vigtigste. Wauw. Tænk at jeg skulle tænke det om mig selv... Vildt, alligevel. Jeg har haft det elendigt. Jeg HAR det elendigt. Alligevel stoler jeg på mig selv? Så er alting ikke så slemt, som jeg troede. De ting, jeg skrev forleden er skam rigtige nok, de er der stadig. Men jeg er ikke trist, jeg har lyst til at synge, og der bliver skam også danset lidt under opvasken. Jeg er lidt ... Hmm...

Men Steve... Ham kan jeg li'. Hold kæft hvor jeg altid griner af hans posts på Youtube! Det er så forbandet skægt! Mere Minutes! Hvis man kan lide lidt træarbejde, som er pjattet, men pænt alligevel, så tjek Woodworking For Mere Mortals! Fuck, Steve er bare en sjov fætter. Haha...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar