Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 26. april 2013

Avisen og krøllerne

Wauw... Jeg må have været træt... Jeg gik i seng lidt over 3 i nat, og jeg stod op klokken 8. Men jeg blev ved med at falde i søvn foran computeren, så jeg gik i seng 8:30. Klokken 13:00 vækkede René mig. Og jeg har så ekstremt ondt i hovedet! Grunden til, at jeg netop har været ude at tage min temperatur, er at hovedpinen sidder fra cirka midt på hoved og går ned til lige under kindbenene, og jeg har ret ondt i øjnene. Men jeg har ikke feber. Jeg har snuppet et har hovedpinepiller. Jeg sad og beklagede mig til René, og det var ham, der foreslog hovedpinepillerne. Det var overhovedet ikke faldet mig ind. Men så tog jeg et par stykker, og de... virker ikke. Jeg konkluderer, at jeg har sovet ALT for meget. For jeg er jo ikke syg. Jeg har 36,9 - det kan ikke kaldes feber. Hehe. Nej, men jeg har en mindre luftvejsinfektion, så jeg tænkte at det måske var den, der spøgte. Men jeg gider ikke at spekulere mere over det, når jeg ikke har feber. Jeg kan alligevel ikke komme til lægen før i næste uge, og jeg magter ikke flere lægebesøg!

Jeg har fået et af mine ønsker opfyldt af René. Han har et gavekort til Imerco på 500 kroner. Og Povl Pava stellet "Pure Friends" er på tilbud. Godt nok i 2. sortering - jeg er ligeglad. Jeg ønsker mig brændende det stel. Ikke det med farverne, men det hvide. Det er så smukt! Og han vil bruge sine fødselsdagsgave + lidt ekstra på mig! Han har allerede givet mig en fødselsdagsgave, så det kan ikke være det. Men det er lørdag i  morgen, og det er dér, tilbudet starter - og i morgen er der én uge til min fødselsdag, så det kan jo stort set ikke været andet. Lige meget hvad, er han tusind gange dejlig. I forgårs fik jeg jo også lov til at købe alle de film, jeg havde lyst til! Desværre var der kun 3... Men det var cool alligevel! Kys til Nesse.

Hvad mon jeg skal finde på til aftensmad i dag? Det kan meget hurtigt gå hen og blive et problem. Det er ved at være spisetid. Klokken er 16:30, og hvis der skal handles først bliver det jo lidt sent. I går spiste vi omkring klokken 21-21:30, så i dag vil jeg gerne have at maden er færdig ved 18-tiden, så vi kan spise i god ro og orden.

Abilify, som jeg gik ned i så tidligt som i mandags, virker tilsyneladende på den positive måde. Jeg er langt mere glad ved mig selv. Altså "i" mig selv. I harmoni med mig selv, der er en form for indre fred. Jeg regner faktisk med, at jeg får det bedre jo mere jeg falder i dosis i Abilify OG Seroquel Prolong. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe mig.  Det er sgu alligevel cool - ikke?

Hvorfor hjælper de piller dog ikke? For dårligt. Som min gamle skoleinspektør sagde: "Jeg vil ikke udlevere dem, før I kan sige det rigtigt" fordi vi blev ved med at sige "hovedpinspiller" - han sagde, at det betød at de gav en hovedpine frem for at fjerne den, og at de fjernede hovedpinen, hvis man sagde "hovedpinepiller". Haha. Men han var nu meget fair, ham Finn Løbner Olsen. Eller Olesen. Jeg har glemt det sidste. Men han var cool. Skoleinspektør på Uglegårdsskolen i Solrød Strand, i hvert fald i 1990'erne. Om han er fortsat efter, ved jeg ikke.

Uglegårdsskolen. Der gik jeg fra 2. klasse frem til 10. klasse. Skolen var bygget af træ, og der var en kanal hele vejen igennem igennem skolen, som var delt i to. Klasselokalerne lå på den ene side af kanalen, og de andre lokaler lå på den anden side. Skolekøkkenet, biblioteket, gymnastiksalen, sløjdlokalet... Alt lå på den anden side. Én gang om året skulle alle eleverne male skolen med træbeskyttelse. Haha. Hvert år, når 9. klasserne gik ud, var der en masse unger, der røg i kanalen. Der var salamandere, rygsvømmere og alle mulige andre insekter. Om vinteren kom der et skilt op, hvis vandet var frossent nok til, at man kunne gå ud på isen.  Jeg har ikke rigtig nogen billeder fra skoletiden, men jeg har fundet nogle billeder på nettet:

 Det var faktisk en rigtig fed skole, selvom jeg ikke kunne lide at gå i skole. Jeg fik lige læst på en hjemmeside (Wikipedia) at det er Solrøds største skole. Der var mange elever, da jeg gik der, men jeg tror, at der er kommet flere til. Der var sgu alligevel mange fede projekter. Når der var Ugleby, eller når vi blev inddelt i grupper og skulle kæmpe om at lave den bedste avis. Det er sjovt, at tænke på. Ved Ugleby sad jeg altid i "Beautyshoppen" og ordnede hår, og en dag kom der en gut med negerkrøl og skulle have creper. Det var monstersvært. Få år efter så jeg gutten i "Sound Of Seduction" - Remee. På et andet tidspunkt, med avisen, tog vi til København og gik lidt rundt og stødte ind i nogle tosser. Vi interviewede dem, og det blev en god artikel. Senere fik de faktisk ret stor succes! "Cartoons". Et af deres hits er "Doo Dah" Haha. Den slags er sjovt at tænke på. René har gået i klasse med Uffe Holm, ham der laver stand up nu om dage. Jeg er ked af, at jeg ikke har et eksemplar af den avis fra det år, hvor Cartoons var med, selvom de er rigtig irriterende. Men det er alligevel sjovt at have interviewet nogen, som skulle få en stor karriere. Grunden til, at jeg kan huske, at det var dem, var at de rent faktisk havde det dér kluns på :)


Nå, men jeg nu er det tid til at spekulere over, hvad jeg mon skal lave til aftensmad i dag. Det er jo det samme hver eneste dag. Haha. Mon ikke bare pasta med kødsovs dur i dag? Det vil jeg tro - det bliver i hvert fald nok ikke anderledes :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar