Jeg gør det ikke. Jeg går ingen steder i dag. Jeg bliver hjemme og tænker på succesen i går.. Jeg kan ikke finde modet til at gå ud i dag. Jeg har absolut ingen lyst til at forlade mit hjem - der er minus på mod-kontoen. Jeg ved godt, at jeg skal ud i dag, hvis jeg skal holde det ved lige. Men... nej. Jeg gør det fandeme ikke. Ikke i dag. I morgen. I morgen gør jeg det. Og torsdag skal jeg jo til lægen. I dag er lige tidligt nok efter den dramatiske tur i går. Jeg var meget bange, selvom jeg klarede det. Jeg vil ikke. Vil ikke. Betyder det ikke noget?
Jeg ved ikke helt, om jeg kommer i bad i morgen, men det må jeg jo se på, når det kommer tættere på. For ærligt talt, så synes jeg, at jeg bruger al min kraft på at bekæmpe angst. Jeg har ikke overskud til at bekæmpe manglen på energi. I hvert fald ikke, hvis det skal være samtidig. Jeg har ellers købt en shampoo, jeg rigtig godt kan lide, fordi jeg kan rede mit hår ud uden problemer overhovedet, selvom jeg ikke har brugt balsam. Head & Shoulders. Genial shampoo. Jeg har godt nok brugt den i et stykke tid, men i går indviede jeg den med citrusduft. Jeg har godt nok ikke skæl. Men den kan også bruges til fedtet hår - og det har jeg jo fået. Eller; fedtet hovedbund. Mit hår er ikke fedtet. Jeg har, som en læser herinde her foreslået - forsøgt at rede det hver dag, men det blev utrolig elektrisk. Derfor begyndte jeg at sprøjte lidt vand i håret (med en af dem der... hvad hedder de... blomsterforstøvere?) for at dæmpe det lidt. Det hjalp på elektriciteten, men ikke på hovedbunden. Så nu tager jeg kampen op med shampoo mod fedtet hår. Jeg kan godt forstå, at jeg har fedtet hovedbund, fordi jeg pt. lever som jeg gør. Jeg kan ikke overskue at lave mad, og spiser alt for meget junk i stedet for. Ikke slik og den slags, det spiser jeg ikke specielt meget af. Men pizzaer får jeg spist en del af. Og når jeg spiser for meget junk, får jeg fedtet hovedbund og hud i ansigtet. Alle får det vel i ansigtet, og jeg går ud fra, at det er normalt, at det også ender i håret. Men jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at (i det mindste) forsøge at kæmpe imod den dér barriere, jeg har, og så få lavet noget ordentligt mad. Det sparer os penge OG kilo, og jeg får en langt pænere hud. Jeg har ikke nogen bumser, men jeg har den fedtede hud. Stadig kun nogen dage... Meget mystisk. Min hud er ikke tør nu. Men den er ikke direkte fedtet. Det var den i går. I forgårs var den som den er nu. Jeg synes at det er mærkeligt.
Jeg har spurgt Hamid om han vil sende mig billeder fra Iran - og han sidder og suger internettet tynds for billeder at sende mig. Jeg er irriteret over det. For jeg kan godt selv finde billeder af Iran på nettet. Jeg vil se de billeder HAN tager. Men nu har jeg skåret det ud i pap for ham.
René og jeg blev lidt uvenner i går, fordi han forsøgte at forklare mig noget med computeren med ryggen til, henne fra sin egen computer. Jeg brugte ord, som han så brugte, da han skulle forklare mig det næste trin, men så havde jeg glemt ordet. Han var skidesur, og gik i Netto. Da han kom hjem, havde han snakket i telefon med sin mor, der havde foreslået ham, at vi talte med KBJ om det. René følte sig virkelig dum, fordi han er uddannet inden for IT (han er IT supporter) fordi jeg ikke forstod hvad han sagde, når jeg burde være den, der havde lettest ved det, når nu vi er gift. Da han kom hjem og fortalte mig det, måtte jeg forklare ham, hvad der sker. Han bruger et ord, som jeg måske har brugt, men ikke kan genkende, fordi jeg har fundet på et nyt, og når han bruger det, har jeg måske fundet på et tredje. Det er normalt inden for den lidelse, jeg har, og det hjalp ham rigtig meget at få det at vide. Han ville gerne have vidst det for længe siden, og det er også mærkeligt, at jeg ikke har sagt det, for det er et problem, vi tit løber ind i. Så han ringede til sin mor og fortalte hende, at vi ikke behøvede at få en ekstra samtale med KBJ om at vi har svært ved at kommunikere engang imellem. Det er helt naturligt, fordi jeg ofte laver mine egne ord, eller bruger forkerte ord til ting, som hedder noget helt andet, og derfor ikke er til at gennemskue. Så vi fik talt ud om det. Jeg læste en passage i en bog, jeg har, og det hjalp ham.
Der er en opvask med mit navn på. Jeg gider ikke, og jeg udskyder den nok en halv times tid. Men på den anden side er det sgu rart at få den overstået! Hehe. Der er ikke noget værre end at sidde og vente på lorten, som man ved kommer... Jeg har ret. Jeg får den overstået med det samme. Tak fordi du gad at læse med :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar