Uh! Jeg har købt noget! Det er utroligt så meget som det at købe ting kan gøre mig glad. Jeg har købt "Step Brothers" og "You Don't Mess With The Zohan" og "Propaganda"! De kommer lige præcis hjem til mig, sammen med Renés "A Nightmare On Elm Street" boxset og "Abernes Planet" boxset. Det er 8 film i Freddie-boksen, 5 film i Abe-boksen og så de tre dvd'er, jeg gerne ville have. Det blev i alt 428,25 kroner, inklusiv forsendelse. Det er sgu da alligevel ikke galt! Jeg er fuldt ud tilfreds! Der mangler lidt forskelligt - men det kan købes et andet sted i næste måned :) Jeg har lånt en cd ud, tror jeg, som jeg har glemt hvem jeg har lånt den til. I hvert fald har jeg den ikke længere. Den eneste eventuelt mulige er måske Katja. Men jeg tror det sgu ikke... Hun var den eneste der kom i mit hjem, mens jeg havde den plade, så hvorfor skulle det ikke være hende? Hun smider alting væk. Jeg manglede min MM biografi i et år, før jeg fandt ud af, at den lå hos hende. Nu har hun lånt "Anders Matthesen vender tilbage" - men den har jeg noteret ned. Fra nu af noterer jeg ned, når folk låner ting af os, for vi glemmer hvem der låner hvad, og om vi overhovedet har lånt det ud, eller om vi har smidt det væk ved et uheld. Men jeg vil have min Queen og Paul Rodgers plade tilbage, og hvis det betyder at jeg skal betale 200 kroner, så gør jeg det.
Jeg synes at Paul Rodgers synger godt. Han er en af de bedste rocksangere, der er. Desværre laver han altså bare ikke supergod musik... :S Men hans stemme... Oh yeah... Han synger simpelthen så fandens godt. Jeg tror, at han på et tidspunkt blev kendt som "The voice". Med Queen går det hele bare op i en højere enhed, fordi han er en fantastisk rocksanger, selvom jeg lige nu sidder og lytter til noget pop, han har lavet. Jeg kan godt lide - og det er der flere andre, der også kan - at han som sanger for Queen ikke forsøger at erstatte Freddie. Det er enormt cool. Der er heller ingen grund at prøve; ingen ville respektere ham. Heller ikke mig, selvom jeg elskede hans stemme længe før Queen hev ham ind. Hvis du har en plade med et "politiskilt" på en læderjakke, hvor der i midten står "The Law" - så ejer du et eksemplar af Paul Rodgers. Rikkes-musik-kærligheds-debut-Paul-Rodgers-plade. Åben terrassedør, masser af Lambrusco og sol, T-shirts, shorts og bare tæer. Og "The Law" på fuldt drøn. Sådan var det den sommer, jeg husker denne plade fra. Jeg kan ikke huske hvilken, for jeg var ikke så gammel. Min far havde alt muligt fed musik. D.A.D, Pink Floyd, Guns N' Roses, Metallica, Megadeth, The Law, Roger Waters, Beatles, Elvis... Alle de fede. Min far er en rock'n'roll kinda guy. Eller var. Nu er han mere en pop kinda guy.
Jeg faldt over "Feel Like Makin' Love" af Paul Rodgers, og jeg har lyst til at kaste mig frådende over René. Men han vil ikke, fordi det er nogle dage siden han sidst var i bad. Og i øvrigt sover han. Hehe. Man burde vække ham med tusindvis af kys. Bare fordi. Han er godt nok en lækker mand. Han er lige så stor, som er jeg, det ved jeg godt, og de fleste (overfladiske) kvinder (og mænd) vil nok ikke finde ham særlig tiltrækkende, fysisk - for når han snakker, tror jeg at han kan charmere trusserne af enhver kvinde. Haha. Men for mig er han den mest lækre mand i verden. Mere lækker end Jack Black - det siger alligevel noget. Det kan godt være, at René er dobbelt så stor, som han burde være, men jeg elsker hver eneste centimeter, og jeg elsker hans sind endnu mere. Magen til venlig sjæl skal man lede længe efter, og han elsker mig virkelig meget. Det er ægte, det han føler. Det er skønt for mig, for jeg føler det samme for ham. Og han elsker også hver eneste centimeter af mig. Selvom vores eneste fælles interesse er hinanden (haha), er vi sådan lidt perfekte for hinanden. Han er alt det, jeg ikke havde drømt om, men som jeg pludselig vidste, at jeg havde i ham. Jeg havde en idé om, hvordan min "mand" skulle være. Lidt hen ad Marilyn Manson. Pludseilg dukkede René op, og jeg vidste, at han var alt det, jeg havde ønsket mig. Bare i en anden pakke. Og det er som at pakke en ny pakke op hver dag. Han overrasker mig hver dag, enten ved at jeg elsker ham en smule mere, eller ved at han er så betænksom at det halve havde været nok. Jeg kom til at ødelægge min yndlingskuglepen, og han reparerede den. Dagen efter kom han hjem med en til, så jeg har en ekstra, hvis den anden går i stykker igen - og jeg havde ikke engang tænkt på det. Han er simpelthen en rigtig gentleman. Godt nok bliver han lynhurtigt sur på andre og skælder folk ud i butikker (af og til pinligt) og truer folk med tæsk, men han er min dejlige René alligevel. Intet er bedre end ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar