Åh nej, ikke igen! Hvorfor er "Dilemma" mit mellemnavn?

Okay, sagen står som følger:

Disse præparater modvirker epilepsi, men giver psykoser:
Lamotrigin
Delepsine
Zonegran

Disse præparater modvirker psykoser:
Seroquel
Abilify


- De er nogle af de præparater, jeg tager. Mit valg er ganske enkelt:

Myoklonier og grandmal anfald eller psykoser

Jeg sidder og tænker over det, fordi jeg er lidt nødt til at vælge lige nu. Hvis jeg går ned i Zonegran, hvilket jeg nok bliver nødt til for at få det bedre, psykisk, får jeg flere myoklonier (for mig: krampetrækninger i arme og ben. Der findes forskellige slags myoklonier) og flere af de store anfald, hvor jeg som oftest kommer tilskade. Så jeg står og skal vælge, og jeg er fuldstændig BLANK. Jeg har en tid på neurologisk ambulatorium den 16. april, det er perfekt - men jeg kan højst sandsynligt ikke komme derud pga. angst. Så hvad gør jeg? Hmm... Svært valg, ikke? Haha.

Okay. Der er gået nogle timer siden jeg skrev ovenstående, og jeg er kommet i et NYT dilemma (det lader til at det er mit lod i livet - hehe). Min far og mor skal til at passe min niece mere fast, fordi hun pt. ikke kan komme i skole. Hun er med sin mor på arbejde engang imellem, men kan ikke være det hver dag (hun er kun 8 år), for hendes mor arbejder som socialrådgiver. Min bror arbejder hos Novonordisk og har ikke mulighed for at tage hende med på arbejde. Mit dilemma: HVIS min far skal hente og bringe Iben, bør jeg så sige til min bror, at min far indimellem har blackouts, jævnligt er på morfin pga. rygsmerter og faktisk, trods sit job som erhvervschauffør i 30 år, kører ret dårligt bil. Jeg har personligt haft nærdødsoplevelser to gange - begge fordi han er mere optaget af sin radio end af andre bilister og betonpiller. Bør jeg sige det, og ødelægge mit forhold til min familie fuldstændigt, eller skal jeg lade være med at sige det, og være sikker på, at han passer på, når han har sit barnebarn i bilen? Jeg er fuldstændig... Jeg ved ikke... Noget siger mig, at det er min niece, jeg skal passe på, og fortælle sandheden til min bror, men at miste min familie... Min bror vil jo selvfølgelig sige det til min far, og så kører møllen. Jeg ønsker heller ikke at ødelægge forholdet mellem partnerne og ungerne, så hvad fanden skal jeg dog gøre? Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre, men jeg kan ikke få mig selv til det på nuværende tidspunkt. Jeg vil virkelig gerne, men... min mor... jeg mister alt. Jeg ved ikke, om jeg kan klare det. Jeg klarede det ikke første gang, det skete - da René forlod min familie. Jeg valgte at støtte ham, men kunne ikke holde det. Hvis jeg mister dem nu... Vil det hjælpe, hvis jeg tænker på, HVORFOR jeg har mistet dem? Jeg ved det ikke, jeg har lyst til at græde, men i stedet sidder jeg på nåle og jeg er så nervøs at jeg ryster. Min niece skal derned i morgen tidlig. Og de skal i Den Blå Planet. Det er meget, meget kørsel. Jeg er SÅ meget i vildrede.