Gammel dansk popmusik. Ahh... intet som det. Ray Dee Ohh? Ohh yeah! Lige nu lytter jeg selvfølgelig til "Elskes af dig" - genial sang. Der var jo også dengang, hvor man mere eller mindre var midt i "overgangen" og ville kysse med alt og alle, men sange som Thomas Helmigs "Giv mig din mund" og Ray Dee Ohhs "Brændende læber" fremstod som nærmest klamme. Lidt for... seksuelle, selvom man var 11 år, og var begyndt at onanere året forinden. Jeg vidste ikke, hvad det var, bare at det var rart. Og de to sange lød klamme. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at lytte til de klamme tekster. Der var noget fascinerende over al den klamhed.
Og hvor var Lonnie populær! "Jeg si'r hallo, hallo!" Smuk melodi grand prix fra dengang man rent faktisk gad at se melodi grand prix. Hehe. Og Trine Dyrholms "Danse i måneskin". Dengang man købte det danske melodi grand prix på kassettebånd så snart det udkom - sammen med "Turn Up The Bass". Jeg var ikke mere end 10-11 år, da den første kom. Den havde jeg, også på kassettebånd. Så kom 2'eren og 3'eren, dem havde jeg på cd. Jeg nåede op til den grønne. Det var 3'eren, ikke? Haha...
Jeg regner med at gå ud en tur i dag. I ved, lige ned med skraldet. Jeg kom aldrig ud, sidst jeg skrev om det, så i dag vil jeg helt klart bevæge mit korpus udendørs. Solen skinner. René spurgte mig i går, om 12 grader er varmt. Jeg sagde til ham, at hvis han går ud i dag, solen skinner og det er 12 grader uden for, den varmeste dag efter den lange vinter, vil det føles varmt. Men hvis det var i oktober/november, og det var den første rigtig kolde dag efter en lang varm sommer, ville det føles koldt. Er jeg den eneste med den opfattelse?
Jeg faldt over Cut 'n' Move. Kan I huske dem? Det danske band i 1990'erne, som var virkelig cool? Så cool, at man fik lov at at bruge flere skoletimer på at indøve et "move" så vi kunne lade som om vi var Cut 'n' Move. Jeg spillede på keyboard :) Det gjorde jeg vist i øvrigt også, da vi fremviste "Hallo Hallo" på Carlsberg gården. Totalt awesome sted, som jeg hadede at være. Men det kunne man ikke sige til nogen. Det var en årligt tilbagevendende tradition - en sommerweekend på Carlsberggården Feriekoloni. Jeg kan faktisk ikke engang huske, hvor den ligger henne. Nå, Nykøbing Sjælland. En af klassekammeraterne havde en far, der arbejdede hos Carlsberg, og det blev sagt til os, at det derfor var nemmere at komme ind. Jeg hadede at være der, men samtidig var det hyggeligt.... meget sært.
Jeg skal til lægen i overmorgen. Jeg er begyndt at stresse. Jeg må falde ned igen, ellers kommer jeg ALDRIG ind i den stupide bil. Jeg skal også have snakket med Katja. Hvad tid er det, jeg skal være der? Det må jeg lige få tjekket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar