The Lonely Island & Akon

Jeg ved godt, at jeg ikke burde skrive dette herinde, og jeg vil lade være, af respekt for René. Han bryder sig ikke om at jeg skriver den slags på nettet. Men jeg vil i stedet sætte en sang ind, som forklarer alt.

Det er første gang i over et år. Det er ikke en forbedring, for René var på medicin, fordi vi skulle have været ovre og vaske. Det kommer vi ikke i dag. Det gør vi bare i morgen. Herligt, ikke? Lige nu er der 3 timer og 22 minutter til min bryllupsdag. Klokken 11 blev vi gift, tilbage i 2007. Men klokken 11 er svigerforældrene her nok. Men burde han få bogen klokken 11? Det kunne faktisk være ret awesome. Det vil jeg gøre. Selvom svigerforældrene er her - der er alligevel ikke nogle "uheldige" billeder i. Jeg har valgt alle de billeder, hvor jeg er smuk! Hvad ellers? Hehe.

Men det bliver en dejlig dag. Vi er i Kvickly klokken 9, når de åbner, og køber sodavand, så er vi hjemme omkring halv ti - kvart i ti, og de kommer klokken ti. Det er fint nok. Kommer de ikke (de kommer an på deres helbred i morgen - måske kommer de slet ikke), går vi ned hos en bager, vi har fundet ud af ligger i Boholte centeret, og så køber vi en kanelstang til hygge om aftenen. Kommer svigermor og far til morgenkaffe, beder vi dem om at købe en med. De skal alligevel ind og købe morgenmad.

Uh! Så har jeg endelig fået proppet de to breve, der er blevet sendt hertil, i postkassen. Det ene var lukning af et firma - det stod uden på. Det andet brev var til en anden mand, og det var sendt fra Tyskland. Jeg har besluttet, at der - måske - bliver sendt julebreve ud til folk. Jeg har været sløv med flyttekortene, så der er faktisk ikke blevet sendt et eneste. Jeg overvejer at sende dem nu, og så bare skrive lidt om flytningen i brevene, der ikke er til dem, som var med. Men det er vist mest René, der er interesseret i at få sendt julebreve ud. Haha.

Ellers går det som fint nok. Det har været en DEJLIG dag. Det er længe siden vi har haft så skøn en dag. Jeg håber at det bliver lige så hyggelig i morgen! Men det skal det skam nok blive. Jeg elsker René. Det gør jeg virkelig. Også selvom vi hver især af og til overvejer at gå fra hinanden pga skænderier. De forsvinder, når presset forsvinder. René er meget presset alle steder fra, og jeg forstår ham godt. Det skal nok gå. Det satser jeg meget stærkt på.

FUCK

Hvorfor? Hvorfor er ALT så besværligt? Hvorfor er der ikke noget, der går let? HVORFOR???? Jeg hader mig selv SÅ meget lige nu. Mig selv, mine regninger og alt muligt andet. Det er er noget pis! Jeg må gøre noget - men hvad? Mit liv smuldrer mellem fingrene på mig!!!!!!!!!!!

Hjælp?

Kender I det, når I ikke kan klare jeres økonomi, så I videregiver den til jeres partner, der så ligger søvnløs om natten fordi der er flere regninger, end der er penge ind, fordi folk fucker op i det, når de sender os regninger og ikke vil erkende det? Jeg har det virkelig dårligt med, at jeg har sluppet alt for René, for nu er han ved at give op. Vores forhold er virkelig dårligt for tiden, alt er surt og trist, og vi venter bare på, at regningerne stopper. Så kan vi arbejde på vores forhold. Men.... Er det så for sent? Jeg har mange bekymringer - om penge og kærlighed.

Det stiger os over hovedet. Det er ikke til at kapere... Hjælp. Nogen, ligegyldigt hvem. Bare hjælp.

Tilfældigheder

Nu har jeg en ven, hvis datter blev konfirmeret i maj måned, og hendes tvillingebror har valgt ikke at blive konfirmeret fordi han har en psykiatrisk diagnose, der gør, at han ikke kan klare mange mennesker. For et par år siden blev hans ældste datter konfirmeret.

Til den første konfirmation fik hans datter 4.000 kroner af sin far. Da tvillingerne skulle konfirmeres, havde han ingen penge, fordi han havde brugt dem på sig selv, og i stedet lavede han en afdragsordning med hans datter. Hun ville få 1.000 kroner om måneden, eller sådan noget, indtil de nåede op til de 4.000 kr. Men så kom der jo det problem, at hans ældste dreng - ham med den psykiatriske diagnose - valgt ikke at blive konfirmeret. Så min ven søgte i statsamtet, for "han holder jo ingen konfirmation". Så han vil ikke give sin søn de penge, han burde, fordi han vælger sin konfirmation fra af åbenlyse årsager. Hvad sker der så, når den yngste skal konfirmeres? Han har lige fået min vens "gamle" mobiltelefon, som er ret ny, fordi min ven har købt ny mobiltelefon -  for de penge, han ikke har til sin datter?

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det.

Men jeg tænker. Nogle forældre vælger at deres barn skal døbes. Barnet bliver døbt og alt det dér pjat, og så, rundt regnet 15 år senere, skal de bekræfte deres tro på Gud. Jeg siger ikke, at unge på 15 år ikke er i stand til at vide, om de tror på Gud eller festen. Mange holder en "nonfirmation", som er ildeset af mange forældre - dem, hvis børn skal konfirmeres. Men jeg vidste da ikke, at jeg ville tro på Gud som 15 årig. Jeg håbede det, for jeg ville SÅ gerne være satanist. Men den gik bare ikke. Nu er jeg så heller ikke døbt. Der var ingen grund til at spekulere over det, for jeg hadede Gud og jeg så ned på mennesker, som troede på Gud. Jeg skulle døbes først, hvis jeg ville konfirmeres, og jeg var som 15-årig stolt af, at jeg ikke var konfirmeret. At mine forældre havde navngivet mig, fremfor dåb, gjorde mig stolt af mine forældre.

Men jeg tænker... En konfirmation er ikke, hvad det har været. Mange af dem, der vælger en konfirmation, gør det højst sandsynligt på grund af festen, for ingen - og jeg mener INGEN - skal fortælle mig at SÅ mange unge kan/vil bekræfte deres tro uden at få noget ud af det. Og det er klart. Selvfølgelig skal de da have en stor fest med masser af smukke borddekorationer og alverdens gejl. Men hvorfor er det ikke noget, man gør for dem, der ikke vælger konfirmation? Så kunne man, for at dele det lidt ud, f.eks. sige, at deres 15-års fødselsdag var deres nonfirmation. Jeg holdt en mega fed fest da jeg var 14 år gammel, fordi mine klassekammerater skulle konfirmeres, og jeg havde fødselsdag st. bededag. Det var den vildeste fest, den var så fed, og når jeg glemmer den, er det fordi jeg er blevet dement.

Jeg synes at det er frygteligt, at der skal være så meget snak om kon-/nonfirmationer. De burde alle stå ens. Man er ikke et bedre menneske fordi man vælger at tro på Gud. Mange glemmer alt om Gud, når festen er slut. Afskaf det lort. Det er en dum, gammel tradition, der viser at nogen er bedre fremfor andre. Både konfirmationerne og nonfirmationerne burde bare droppes, og så kunne man i stedet - f.eks. ved de 15 år - holde en "Jeg er ved at blive voksen" fest. Man skal ikke rode Gud ind i det. Det er gammeldags, og måske tror flere end jeg regner med, på Gud. Men helt ærligt... Hvis jeg spørger alle, jeg kender, som er blevet konfirmeret, tror på Gud, vil 15% kunne svare ja. Nogle vil sige at de tror på "noget" men de fleste vil sige at det er noget pjat. For det er det.

Nu er det ude, officielt: JEG TROR IKKE PÅ GUD OG HADER IDEEN OM HAM. Også selvom det betyder at jeg ikke kan blive satanist. Men det ønsker jeg heller ikke længere, fordi det involverer Gud. Jeg er 100% ateist, og der skal MEGET til at overbevise mig om noget så dumt som at der er en gud eller "noget andet" der styrer vores liv. Vores liv er styret af de valg man tager i livet, de er alle tilfældige, og det er komplet tilfældigt at jeg skriver det her, for det er tilfældigt at jeg lever - og det er tilfældigt at jeg ikke tror på Gud. TILFÆLDIGHEDER, venner.

Ja, jeg spørger bare!

Hvad er der galt i at spise rødkål til morgenmad? Jeg elsker rødkål, så jeg tømt glasset nu her til morgen, selvom vi købte glasset i går - jeg ville have rødkål i mine kyllingeburgere. Så spiste jeg lidt rødkål og syltede agurker som en aftensnack, og her til formiddag har jeg valgt at spise resten. Jeg kan virkelig ikke se problemet. Men René synes åbenbart at det er fælt.

Jeg synes der er så utroligt mange ting, vi mangler i vores lejlighed. Det kommer til at koste mange penge at få ordnet alt. Vi får aldrig råd til det, medmindre vi går i banken, jeg kan ikke låne så mange penge. René er på kontanthjælp, så han er ikke meget værd. Øv bøv. Sådan kan livet også udarte sig.

Jeg synes at jeg trænger til en ostemad. Rødkål mætter ikke så meget, selvom det smager vidunderligt. Nu skal vi snart til at passe Emma... Eller Luffe, alt efter hvem af dem, der er hjemme. MOR siger, at hun stoler mest på os. Det er derfor, hun har valgt os. Jamen tak, da. Var der ingen andre, der kunne? For jeg tror ærligt talt ikke, at hun har andre, der gider. Men vi har jo sagt ja, fordi vi holder af hende, det er bare så enormt krævende. Så skal vi køre til Faxe hver dag. Det er ca. en times kørsel. Det er ret vildt. Men i det mindste kan jeg sidde foran, så mine knæ bliver ikke maste.

Jeg har fået en bums! Det er første gang i 10 år, jeg har haft en bums. Hehe. Men det er ikke en af dem, der bliver gule. Det er en af dem, der bare sidder og irriterer. Den sidder lige ca. 2cm fra mundvigen og er på størrelse med et knappenulshoved. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg har fået den, jeg synes bare at det er lidt komisk.

De har så meget pænt julepapir i Kvickly, men jeg ved af erfaring, at det pæneste kommer lige før jul, så jeg venter med at købe det. Folk er også ligeglade med, at jeg bruger 10 minutter  på at pakke deres gave ind. De flår bare papiret af og tænker ikke på mine tid og kræfter på at få den pæn. Så i år gider jeg ikke at gøre noget ud af det. Jeg gider faktisk ikke engang at putte bånd på. Alle er ligeglade. Jeg bruger tid på at finde det helt rigtige bånd, så det både passer med papiret og er hver mands yndlingsfarve, og papir, som jeg er sikker på, de synes er pænt. Jeg sørger for, at båndet er pænt sat på, og jeg bruger af og til stofbånd med ståltråd i siderne, så det kan foldes pænt. Og den eneste, der sætter pris på dét, er min mor. Hun lægger mærke til, at jeg gør noget ud af det, jeg har lavet. Derfor gider jeg ikke i år. Min mor og far skal jo alligevel ikke have gaver. Det er kun Mads og Iben, der skal det. Ja, og så Camillas unger.

Jeg skal i gang med at støvsuge, men jeg kan ikke tage mig sammen, og så sidder jeg og chatter med Katja. Jeg skal i  øvrigt have fundet mine vanter. Det er ved at være vantetid.

Pyha... Det lader til, at jeg i gang med tunnelsyn - som forleden, da René mente, at det var brillernes skyld. Jeg tror at det er min epilepsi, for jeg har haft det i mange år - før jeg begyndte at få medicin. Tror faktisk, at jeg lægger mig, for jeg har kastet lidt for meget rundt med mit tastatur og mus, for slet ikke at tale min mine hovedtelefoner. De kan ikke tåle det, og hvis anfaldet kommer, mens jeg sidder på min stol, vil den stensikkert gå i stykker. Såøh... Jeg smutter!

Kender I den?

Det er ved at sengetid. Men hvad skal jeg? Yay! Vaske op. Øv. I morgen, søndag, skal jeg i gang med rengøringen. Ikke fordi her trænger specielt meget, men fordi jeg skal vaske på mandag. Åh! Spørg mig om jeg gider... Tror, at jeg springer over i dag, og bare skyller af. Så kan jeg vaske op i morgen. Men Hamid har skrevet og spurgt om han må komme i næste uge. Det må han gerne. Men jeg lægger en 50'er på, at han ikke kommer. Jeg ville gerne lægge mere, men jeg er flad. Så... Ja. Men jeg har sagt, at jeg ikke kan tirsdag.

Jeg snakkede med hans mor i går. Hun sendte mig kys og lovpriste mig i en uendelighed, og sagde at jeg er Hamids bedste ven. Men så sagde hun noget mærkeligt. "Han er jo en dreng, de tænker anderledes" så jeg tænker lidt på, hvad Hamid tænker om mig, som er en drengeting? For han har INGEN problemer med at fortælle mig, hvor meget han elsker mig og hvor meget jeg er hans sjæleven osv. Hvad tænker han om mig?

Derudover har jeg i dag fået en længe ventet e-mail fra en dejlig kvinde, som jeg blev rigtig glad for - jeg bliver altid glad for hendes e-mails. Hun har haft travlt, men... Ja. Det har man jo nogle gange. Men hun har haft det skægt, det er hovedsagen.

Og så var der den om Rikke, der skyllede opvasken af og gik i seng. Kender I den historie? Well... Now you do. Hehe

Skæv hjemmeside

Jeg har lavet min hjemmeside om. Den trængte til et "refresing look". Så nu er den blevet smuk. Lidt skæv, det irriterer mig, for jeg er begyndt at bruge procenter fremfor pixels, men ... Ja. Det er nok bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er jo en ærlig sag. Men der er lagt en ny novelle op, "Livets tragedier" op, den ligger på side 2. Jeg er i gang med en til, men den er sådan lidt mere... Hmm... svær at få skrevet.

Hvor er det herligt, at Kvickly først lukker klokken 18 om søndagen, så kan vi købe colaer senere - lige nu orker jeg det ikke. Havde vi boet i Herfølge, havde vi kun haft til klokken 16. Men det er også det eneste herlige ved Kvickly i Køge.

Jeg overvejer. om jeg måske skulle snuppe mig en lille lur - bare en lille - og så slappe lidt af på den måde. For jeg er fuldstændig udmattet. Hvorfor ved jeg ikke. Bryllupsdagen rykker tættere og tættere på. Alright! Glæder mig rigtig meget. Ej, det var den lur dér. Jeg må smutte.

Min mand!

Jeg gjorde mig lækker i går. Barberede endda ben og tog parfume på. René sagde et eller andet om, at jeg skulle være lækker for vores overfaldsmænd, når vi skulle gå en tur. Så sagde jeg, at jeg havde gjort det for ham. Han sagde "Det ved jeg godt, Musen. Men du er altid lækker" - aww... Jeg har altid uglet hår, gammel makeup, lugter af selvdød gnu, og har pletter på tøjet. Og så siger han, at jeg er lækker alligevel. Kan man få en dejligere mand?

Jeg har inviteret mine svigerforældre til kaffe tirsdag formiddag. På vores bryllupsdag var vi med mine forældre hjemme og spise frokost - så i år kommer Renés svigerforældre til formiddagskaffe. De går efter et par timer, så skal René og jeg ned og handle, og så skal vi hjem og hygge maks! Jeg håber ikke at vi bliver uvenner. Jeg ved godt, at jeg er ussel, men jeg er villig til at gøre ALT for at undgå uvenskab. Derfor vil jeg give ham ret i de diskussioner, der måske kommer. For jeg VIL have den perfekte bryllupsdag.

Uh, nu hvor jeg har fået briller på, er det som om det er svært at fokusere. Jeg sidder hele tiden og falder i staver og skriver uden at kunne se, men ser bare en sort masse på hvidt papir. Så blinker jeg lige engang, så er det væk. Men det er kun herinde. Eller på e-mailen. Der, hvor jeg skriver. Det belaster mig meget, men jeg går ud fra, at det er en del af at vænne til sig til briller. Jeg synes selv, at jeg ser godt, men måske er styrken forkert. Jeg har ikke en skid forstand på briller, og jeg ved ikke, hvilken styrke, jeg bruger nu. Synes bare, at jeg falder ind i en trancelignende synsoplevelse ganske tit. Eller får tunnelsyn. Dér, hvor alt bliver sløret, og der kun er det, man skriver, som er tydeligt.

JEG HAR TALT

This the the painkiller!

For...! Jeg har lige lavet 4 rundstykker, 2 til os hver. Der er så lige præcis 2 skiver ost til René - og så er der bare ikke mere Låtta!!! Jeg kunne lige akkurat få det allersidste til at strække til hans to sidste. Så nu er mine pakket væk, og ja - jeg er nødt til at spise kartoffelbåde med remoulade til morgenmad. De der frostkartofler. Hvis jeg ikke havde dem, ville jeg være på røven. Øv hvor er det surt at man ikke har nogen penge! Det kan være, at vi kan få råd til en pakke Lätta i dag. Nu må vi se. Jeg synes bare, altså, Kvickly og alle andre åbner først klokken 9, og nu er klokken 6:43, og jeg skal altså også over og vaske mit tøj. Ja, og Renés, for den sags skyld. Ellers kan jeg gøre det på mandag... Jeg ved det ikke endnu.

Nej, men så jeg venter på mine kartofler, er megasulten, fordi jeg har været oppe siden klokken 4. Så vækkede jeg René (hæhæ) fordi den forbandede router ikke ville virke! Så han sad og rodede med det, indtil han fandt ud af, at det var en fejl i Firefox - for alle andre sider end lige blogspot virkede. Sært, ikke? Men jeg fik vækket ham så grundigt, at han ikke kunne falde i søvn igen - og gæt hvem der er træt nu! Haha. Typisk! Godt jeg skal over i vaskeriet - det kan forhåbentlig holde mig vågen.

René har ikke fået ringet til Allan endnu, så jeg ved ikke, om han kommer i weekenden. Det er lidt irriterende. Jeg vil gerne have at René ringer i dag, så. Ej, for søren...! Alt det dér julepynt i Kvickly i går, som jeg syntes var helt seriøst sygt, minder mig pludselig om julekortene! Jeg plejer at starte i september, fordi alle skal have et unikt brev - men jeg har glemt det, og nu er jeg en måned bagud... Damn. Når jeg skriver "brev" er det fordi jeg ikke sådan rigtig... Ja, bruger julekort. Jeg skriver breve til folk, breve, som handler om jul og den slags. Jeg plejer at sende dem den 1. december. Men i år venter jeg lige en uges tid, tror jeg. Jeg skal også have lavet en liste over, hvem der skal have et brev i år. Af og til filtrerer jeg folk fra, hvis jeg finder ud af, at det for dem er komplet ligegyldigt. Jeg kan også bruge chancen til at skrive den nye adresse, så alle kender den. Hehe. Ej, men seriøst, jeg må se at komme i gang. Hvorfor har jeg slettet min julesang - den eneste sang, der kan give inspiration; "Når sneen falder" med Thomas Helmig og Søs Fenger... Nå, men jeg har da en med Jacob Hellum Weise, Drengene fra Angora samt D:A:D. Jeg har også den sang, jeg nægter at anerkende af rent og skær had, men den er på en af de cd'ere, jeg har med George Michael. 

Jeg tror, at jeg vil gå i gang med brevskrivningen. Det er så hyggeligt. Mon jeg er ved at blive forkølet? Jeg trækker vejret MEGET tungt, synes jeg. Det er igennem munden, for der kommer ikke nok ilt igennem næsen! Det sker kun, når jeg er forkølet, eller er ved at være det. Fair nok, altså, jeg har ikke været syg i 4 år. Det måtte jo komme før eller senere. Hehe. Meeen... Jeg tror ikke at jeg er ved at blive forkølet. Tror en god næsepudsning vil hjælpe på det.

Titlen er fra den sang, jeg hører nu, "Painkiller" med Judas Priest. Fedt nummer.

Receptpligtigt medicin

Så har jeg gået en tur, lavet risengrød og vasket op imens. Yay! Så er alt på plads. Jeg havde en uåbnet liter minimælk, som skulle bruges senest i dag - og heldigvis havde jeg grødris. Så jeg lavede risengrød, som står og køler af nu. De skal i køleskabet. Jeg har lavet 3 bakker, så jeg kunne vaske gryden af med det samme.

René sover, han gik i seng uden jeg opdagede noget, så det kom lidt bag på mig. Måske frøs han. Han sover stadigvæk, men hans telefon går i gang klokken 21, når det er tid til aftenmedicin. Så han står op klokken 21, går jeg ud fra. Ellers slukker han den og sover videre. Hehe.

Jeg har i dag selv taget en lur, fordi jeg frøs, havde ondt og var træt. Men det var en elendig lur, for der var for koldt i soveværelset, så jeg fik ikke varmen. Rimelig øv - men sådan er det. Jeg kunne jo bare have bedt René om at skrue op for varmen. Tror faktisk at radiatorerne er slukket, fordi vi har luftet ud. Ja, altså, det gør vi jo hver dag, men af og til glemmer vi at tænde radiatorerne, og så kan vi ikke forstå, hvorfor der er så koldt. Haha. Molbo.

Så har jeg fundet brillerne frem, det er nok et halvt års tid siden jeg sidst har haft dem på. Rimelig stupidt, når man tænker på min synsevne. Eller hvad man kalder det. Mangel på samme. Jeg bruger jo ikke kontaktlinser. Men jeg har dem på nu - skønt. Jeg kan se! Og så vil jeg gerne fremhæve, at jeg ser godt ud med briller, selvom jeg ikke lægger anden makeup end lige mascara - for man kan ikke se det alligevel! Hehe. Makeupbesparende. Good thinking!

Jeg kunne faktisk godt spise lidt risengrød nu, men jeg spise aftensmad ved... hmm... et eller andet sted mellem 17:30 og 18:30, og jeg skal ikke spise mere i dag. Men det står bare derude og kalder, ikke? Riiiikkeeee.... Hehe. Det ender med, at jeg gufler en af dem, og så sætter de to andre i køleren til i morgen, for der er ikke noget mere lækkert end kold risengrød til morgenmad.

Ellers... så ved jeg ikke, hvad jeg skal lave nu. Jeg har ingen planer, og intet at foretage mig. Ville gerne lige have støvsuget køkkenet, men René sover, og klokken er næsten 21 - vores overboer synes nok ikke den bare er fjong. René støvsuger klokken 1 om natten - utroligt at vi ikke har fået nogle klager endnu. I morgen går jeg over og vasker. Jeg har lavet en plan, som vi skal være fælles om at opretholde. Og der står, at jeg skal vaske tøj på tirsdag. Og nej, det skal jeg ikke. Så jeg vasker i morgen, og gemmer mit pæne tøj til tirsdag. Jeg kunne godt gå hen og vaske nu, men vasketøjet ligger inde, hvor René sover, så skal jeg vække ham for at kunne komme hen i vaskeriet. En dame sagde at det var døgnåbent. Men det må jo stå derovre et sted, så jeg ikke sætter tøj over, der ikke kan nå at blive færdig før butikken lukker, havde jeg nær sagt. Jeg mente vaskeriet.

Men jeg ved at René ikke vil have at jeg går derhen nu, og jeg ved også, at han ikke vil med nu, men sikkert i morgen. Jeg vasker ved 9-tiden i morgen. Det har jeg lige besluttet mig for. Helst 8:30, der er nok ikke så mange, men jeg ved det ikke, for jeg har faktisk kun brugt vaskeriet 2 gange siden vi flyttede ind. Hehe... Utroligt, egentligt, for ingen af os har særlig meget tøj. Hurra for at gå rundt i det samme tøj altid. Ej, jeg ved godt at det er fælt at have de samme bukser på i flere dage, eller tage en T-shirt på, have den på hele dagen, sove i den, og så bare have den på igen dagen efter. Men jeg har vitterligt ikke særlig meget tøj. Jeg bliver nødt til at spare på det. Apropos det - jeg mangler et par bukser. Hvis de ikke ligger i vasketøjskurven, er det fandeme mærkeligt... Men det gør de nok.

Nu vil jeg se at få risengrøden i køleren, få taget min aftenmedicin og tigge medicin af René, for min ryg er ved at blive slem igen. Jeg vil gerne påpege at det er ekstremt dumt at tage andres receptpligtige medicin, det skal man ALDRIG gøre, og det er mig, der gør noget dumt og burde lade være. Husk det. Det er MIG der er dum, og det er DIG der aldrig tager andres receptpligtige medicin.

Desværre

Kender I det, når man har en vildt god veninde/ven, som bare har været der altid, og man så ligesom vokser fra? Man savner det, man havde, men ved ikke, hvordan man skal få det tilbage, fordi man er vokset i hver sin retning. Man ser måske hinanden for lidt, eller måske får man en interesse, som ens veninde/ven ikke synes er spændende?

For det kender jeg. Jeg har en veninde, som jeg engang var sammen med hver dag. Vi havde det skidesjovt. Lige så langsomt blev vi voksne, og jeg gik på pension, den anden startede på en uddannelse, og fik job. Jeg sad derhjemme hver dag og drømte om René, snakkede ikke om andet. Min veninde kom troligt en gang om ugen eller sådan noget, og det bedste var vores fede ture til IKEA hvor vi købte så meget lort, at vi ikke kunne være i bussen, så min far måtte hente os. Men så var det lidt som om det dér med at ses gled ud i sandet. Jeg sidder stadig på pension, og har ikke noget at kunne tilbyde. Og har jeg lyst?

Jeg har en veninde, som jeg kom en del hos. Jeg tror ikke, at hun brød sig om at være hos mig. Vi spiste frokost sammen, og så kørte hun mig hjem. Så var det, hun mødte en mand, som hun holdt meget af. Hun snakkede ikke om ham, men sad og skrev sms'er med ham konstant, når hun besøgte mig, så den anden veninde og jeg bare sad og snakkede. Manden, som hun elskede, var ikke klar til at møde os, sagde hun, og ca. ½ år senere skulle de giftes, og jeg hørte kun om alle hendes nye veninder, både fra jobbet, og dem hun havde mødt. Dem, som var fine nok til hende. Fordi jeg ikke var fin nok, fik jeg ikke en eneste invitation om at komme og se hendes lejlighed. Hende har jeg ikke kontakt til længere - men hun har kontakt til den første veninde, selvom det kun er på Facebook.

Så er der min ven. Ham er jeg ikke ved at vokse fra, men det er som om jeg bliver glad, når han ikke skriver til mig, fordi han kan finde på at skrive "Jeg sidder og ser film, de er rigtig fede. Sorry hvis jeg vækkede dig" klokken 1 om natten. Så har han fundet en kvinde, han skriver meget sammen med. Så er jeg glemt. Jeg er ligeglad, ikke såret, men jeg undrer mig over, hvorfor han dropper mig, hans "sjæleven", for en anden. Men han er vel bare træt af mig. Det er en ærlig sag.

Men når det her er lagt op... Så har jeg ingen veninder eller venner tilbage. Jeg lever på nettet, hvor jeg da har veninder, jeg snakker med, og som jeg ikke ønsker at undvære. Men kan man leve sådan? Jeg bryder mig faktisk ikke om mennesker, sådan generelt, når der kommer nogen på besøg, som jeg skal være med til at underholde, er jeg bare helt færdig bagefter, fordi det er sådan en stor anstrengelse for mig. Måske har jeg selv inviteret dem, fordi jeg gerne vil se dem, men alligevel er det sådan lidt småpinligt...

Ja. Det er noget røv, for jeg kommer ikke sådan rigtig ud længere. Kun hos Kim & Majbrit, Det kan jo ikke være rigtigt, altså... Men det er det. Desværre.

Hvad er jeg værd?

"Du vil aldrig ofre dig selv for noget"

Jeps. Det var den første fornærmelse i dag. Klokken er ikke engang 10. Jeg ofrer SÅ meget for Renés skyld. Min familie skal holde sig væk - det har jeg accepteret. Der er mange andre tilfælde, men det her er det værste. Jeg er sur over at han siger sådan til mig. Til MIG. Det eneste menneske, der ofrer sig fuldt ud for ham. Hvad betyder det, at jeg ikke gad at ordne vores e-bokse på borger.dk? Jeg er stadig groggy efter jeg stod op, og vil bare gerne sidde alene med min musik. Så nu er han tøsesur.

Halloween... jul?

Jeg var jo i Kvickly i dag. Det er den 26. oktober, der er 5 dage til halloween. Men alle halloween tingene er væk, og butikken bugner af juleting. Julekalendere, julekugler, julestjerne, nisser, julemænd... Det er fuldstændig surrealistisk for mig. Vi har ikke engang fået halloween overstået før juletingene bliver kastet ind i butikken? Hvem fanden køber juleting i oktober måned??? Nå ja, det MÅ der jo være nogen, der gør.

En gammel dame, som tidligere stoppede op for at glo på mig i 2 minutter eller sådan noget, endte med at stå foran os i køen. Hun havde sin vogn fyldt med varer... Men havde glemt sin pung. Hun ville have varerne med hjem, og komme tilbage dagen efter og betale. HAHA. As if. Ham kassedamen forsøgte at forklare hende, at det altså ikke var Kvicklys politik at sende folk hjem med varer, de ikke havde betalt for. Hun fattede minus.

Og jeg købte en bakke vindruer. Vindruemix, faktisk, for der var let røde, og så de næsten sorte. Jeg spiste de let røde først. Så spiste jeg nogen af de mørke. Og pludselig ser jeg en totalt muggen drue - jeg havde tjekket pakken, men jeg kan jo ikke se ind i midten. Så jeg har siddet og spist vindruer, der har ligget op ad mug?! Det er fandeme klamt. I'm just saying. Håber ikke, at jeg bliver syg - men hvad skulle jeg dog komme til at fejle, andet en eventuelt en smule tynd bæ. Hehe.

René råbte slet ikke af mig på turen. Hold op, hvor var det rart. Vi havde det så hyggeligt, og vi gik og snakkede både på vej ud og på vej hjem. På vej hjem regnede det, men min wonder-mascara fra Maybelline stod distancen. Tårefast, eller hvad det er, de kalder dem, og det regnede ganske kraftigt - men den holdt. Det er en genial mascara. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men den er sort og har noget lyserødt på, og der står vist noget med volume.

René kaldte mig smuk i dag. Det er ikke særlig tit han gør det. Jeg plejer også at ligne en sæk kartofler. Men i dag sagde han, at jeg var smuk. Hvor er det dejligt med en mand, der siger den slags - når han ikke siger det. Jeg bliver altid så genert, når han siger det, men det glæder mig dybt ind i hjertet. Han er en dejlig mand. MØS hvis du læser dette (hvilket du næsten stensikkert ikke gør).

Hamid har droppet at skrive sms'er til mig konstant efter han har fundet kærligheden i kvinden fra Risskov. Selv bor han i Kerteminde. Men han er vild med hende. Jeg ved ikke, om hun er vild med ham - det melder historien ikke noget om. Jeg burde faktisk ringe til ham. Bare for at høre, hvordan det går, når nu jeg simpelthen ikke gider det det dér med sms'er. Jeps. Ringer til min mor, og så ringer jeg til Hamid bagefter. God plan.

En god dag trods gårdagens overdosis

Jeg ser goddamn motherf*cking godt ud i dag! Det var dog helt utroligt! Et par jeans, en pæn bluse, pæn makeup og smuk frisure. Yeah. That's me. Jeg ville tage et billede af det, for ligesom at dokumentere min skønhed - men besluttede mig for at lade være. Der er for mange billeder af mig her i "Just because I said so". Så det må der skæres lidt ned på.

Jeg var været i bad (uuhh!) fordi jeg tog en overdosis i går, og sagde til René, at hvis der kom mærkelige bivirkninger, måtte han under ingen omstændigheder ringe efter en ambulance, for jeg havde fedtet hår og lugtede af sved. Med "overdosis" mener jeg ikke en håndfuld Ipren. Jeg havde glemt at tage morgenmedicin, og jeg opdagede det først, da jeg skulle tage aftenmedicin. René og jeg besluttede i fællesskab at jeg skulle tage alle pillerne, for at undgå kramper i dag. Jeg fik ondt i alle muskler, men der var ikke andre bivirkninger end at jeg sov helt til 9:30. Så jeg har sovet godt. Det gjorde jeg også. For René havde lovet at holde øje med mig. Ingen kramper i dag, og ved godt mod. Og i dag HAR jeg jeg taget morgenmedicin. Super.

Om lidt skal jeg ned i Kvickly. Fandeme om jeg gider, men jeg er lidt nødt til det. Sådan er det jo. Vi skal have fundet på aftensmad der ikke koster særlig meget, for vi er SÅ meget på røven. Haha. Det er godt nok længe siden vi har været SÅ fattige! Hvis vi ikke havde fået de 700 kroner af min farmor... Ej, jeg tør ikke at tænke på det. Men nu er det snart "lønningsdag". Så kan vi starte på en frisk. Spare bedre på pengene. Men der vælter jo heller ikke så mange regninger ind. Flytteregninger. Det skal nok gå.

Så opdagede René et megastort blåt mærke på min mave. Eller et sted mellem hoften og maven. Jeg aner ikke, hvor det er kommet fra. Seriøst. Jeg har på intet tidspunkt slået maven. Sært. Men det er mange ting jo. Jeg føler mig sådan lidt småsvimmel... Det er da sært. Det har jeg ikke gjort siden forrige søndag. Det er åbenbart noget,som kommer og går. Men det er vel okay, altså, hvis det ikke udvikler sig til mere, og det gør det ikke. Så det er okay. Men jeg har tabt mig en centimeter eller 2 mere. Yeah. Jeg klarer den nok, selvom jeg kører på Deprakine. Lortemedicin. Men en dosis på 300mg er åbenbart ikke skadeligt for vægttabet - superduperdingdong godt!!!

Nå. Jeg kan skrive i evigheder, og der kommer helt sikkert flere indlæg i dag - så de må jo holdes lidt korte. Jeg ved ikke hvor langt det er - men er det langt, beklager jeg.

Reach out and touch faith

LIFT UP THE RECIEVER, I'LL MAKE YOU A BELIEVER

Jeg vil gerne snakke lidt om religion. Det er et emne, jeg elsker. Jeg er personligt ikke en af dem, der hader Jehovas Vidner. De ringede på min dør og snakkede, og jeg sagde at jeg ikke havde læst Det Gamle Testamente - og sør'me om de ikke havde et læderindbundet eksemplar med til mig allerede et par dage efter. Jeg tog imod den, fordi de lovede, at jeg ikke meldte mig ind i noget. Jeg er superglad for mit Det Gamle Testamente, selvom jeg nu har fået min farmors version fra 1931, som hun fik ved konfirmation i 1946. Så nu har jeg to. Jehovas Vidner gav mig også en anden læderindbundet bog, som jeg stadig har, men som jeg ikke kan huske hvad hedder. Tror faktisk bare, at den hedder "Søgen". Jeg synes at Jehovas Vidner er noget forfærdeligt noget, men når de ringer på min dør, bliver jeg ikke sur. Jeg bryder mig bestemt ikke om den måde, de er på indbyrdes. Jeg har ingen respekt for Jehovas Vidner, og jeg takker nej til "Vågetårnet" og hvad de ellers deler ud. Nu var det bare fordi de ringede på min dør, og på det tidspunkt kunne jeg ikke sige nej. Jeg har læst ca. halvdelen af Det Gamle Testamente, og sikke noget forfærdeligt noget at leve efter.

Jeg har selv købt Det Nye Testamente, som jeg godt nok har læst, men har glemt igen. Det kunne være sjovt, hvis Jesus' efterkommere stadig var i live - hvis man antager at teorien om Jesus' og Maria Magdalenes forhold er sand, som man kan læse i "Helligt blod, hellig gral" - men ideen om, at en slægtslinje ville kunne holdes kørende i 2000 år, lyder bare lidt for "fantastisk" til mig. Også selvom der har været nogen, der hemmeligt har passet på den. Et sted på linjen må der have været en kvinde eller en mand, som ikke kunne få børn, eller en kvinde eller en mand, som aldrig blev gift og fik børn. Men det er som sagt en sjov tanke. Teorien i "Helligt blod, hellig gral" som jeg har læst og ikke finder synderligt fiktiv, selvom den sælges som roman (udkom i 1982), siger jo, at blodlinjen mellem Jesus og Maria Magdalene stadig eksisterer. Bogen slutter af med, at den sidste efterkommer af Jesus er Henri Monpezat. Vi ved alle sammen hvem det er, og passer det (hvad det næppe gør) må de små unger, Christian XI, Josephine og Vincent være efterkommere af Jesus. Jeg tror ikke på teorien, men den er sjov at tænke på. Det er vist i øvrigt "Helligt blod, hellig gral", som "Da Vinci Mysteriet" er baseret på. Er man ikke klar over, hvad det er, er det en bestseller roman af Dan Brown, som udkom i 2004. Året efter udkom "Helligt blod, hellig gral" i en indbundet udgave.

Mange mennesker er ikke kristne. Muslimer, budister, hinduer og så videre. Men der er også alle de alternative religioner, som f.eks. tilbeder solen, måske venter de på et rumskib, der tager dem med, eller noget tredje. Nogen sekter vælger at begå kollektivt selvmord. Det findes der mange eksempler på. Men hvad er det, der sker, sådan rent teknisk. En mand/kvinde får en idé, og deler den med et par venner, der synes at den teori lyder fuldstændig plausibel, og sammen begynder de at sprede budskabet. Men hvad får folk til at være med i en sekt? Hvad driver den, anden end lederen? Bliver de truet med alverdens ting, hvis de vil forlade sekten? Synes alle, der er med i en sekt, der skal begå kollektivt selvmord, at det er en fantastisk idé, eller er der nogen der tvivler? Hvor mange sekter tvinger deres medlemmer til at droppe al kontakt til venner og familie, som ikke er en del af sekten? Savner medlemmerne af sekterne deres familie og venner, eller er de fuldstændig blændede af lederens løfter om et bedre liv i den nye verden, som de skal skabe sammen, når deres kroppe er døde, og deres sjæle bliver samlet op af et rumskib? Igen: Hvorfor melder man sig ind i sekt? 

Og så er der dem, der dyrker de gamle religioner, som f.eks. dem, der lever som vikinger. Godt nok plyndrer de ikke, og voldtager ikke andre, men de bygger deres huse af ler, laver mad på den gammeldags måde. Hvorfor? Er det noget religiøst for dem, eller har de valgt at leve sådan af respekt for naturen? Og apropos det - så er der mennesker, som tilbeder naturen. Det gør wiccans vist. En "wiccaner" er en form for heks, vil nogen kalde det, som tilbeder Moder Jord. Men jeg er ikke sikker, så den må I ikke hænge mig op på. Hvad driver dem? Som med "vikingerne"; er det en religion, eller respekt for naturen?

Satanister. Dem er der også en del af. Der er mange (!) forskellige grene i satanismen. Nogen satanister mødes med andre. "Sorte messer" tror jeg ikke eksisterer, men det kan da godt være, at en eller flere grene inden for satanismen praktiserer dem. Satanisme er sådan set lidt individuel. Man tror på Djævlen, og så finder man en teori, der passer til det, man tror på, og findes der andre, der tror på det samme, melder man sig måske ind i en sekt. Nogen skjuler at de er satanister, andre skriger det ud med omvendte kors og andre ting. Hvad får folk til at tilbede noget ondt? Og er Satan ond, eller er det de satanister, der ser det som at tilbede det onde, der gør ham ond?

Så er der jo ateisterne. Dem, der ikke tror på noget, og bare lever deres liv uden at tilbede noget. Dem, som mange ikke forstår, men som der alligevel er rigtig mange af. Nogle er måske lidt overdrevet og bruger ateismen som en form for religion.

Personligt er jeg ikke rigtig noget. Jeg har en teori om, at alt der sker er tilfældigt. Der er intet, der sker planlagt. F.eks. er det temmelig tilfældigt at netop mine forældre fandt sammen, at netop det æg og den sædcelle blev til mig, og det samme med René, og vi skulle rende ind i hinanden er også ganske tilfældigt. Det var tilfældigt. Der er ikke nogen "skæbne", der er ingen, der forudbestemmer mit liv. Det udvikler sig med de valg, jeg tager. Men samtidig ved jeg også, at selvom folk ikke kan bevise at Gud eksisterer, kan jeg ikke bevise at han ikke gør - og derfor tager jeg ganske let på religion, selvom det er en af mine store interesser.

I WILL DELIVER, YOU KNOW I'M A FORGIVER

(begge citater skrevet med store bogstaver samt titel er fra Depeche Modes "Personal Jesus")

De har fejlet

Okay. Luksusfælden i dag gjorde mig virkelig harm. Fair nok at hun skal coaches i kropssprog (hende, programmet handlede om) - men at sige at hun skal have makeup på for at få et job...??? Det var jo stort set det, der blev sagt. Det er jeg sur over. For hvis man ikke er typen, der normalt går med makeup, skal man så putte det på for at arbejde i Rema1000? Det er fandeme for dårligt! Nu er jeg så selv en makeup-luder, men folk der ikke bruger makeup bør da ikke komme bagerst i køen ved jobsamtalerne?! Hvad sker der for det dér, altså?! Er det sådan overalt, eller bare i Luksusfælden? Der i øvrigt er blevet et livsstilprogram frem for et program, der skulle hjælpe folk. Havner Jan og Mette. Nå, men jeg så en film her den anden dag, som havde det nøjagtig samme tema; det var manden, der ingen succes havde, og ingen kællinger ville have ham. Men så fik han noget smart tøj på, var heldig at score et fedt job og blev totalt selvfed og faktisk ret klam. Men så ville alle kællingerne have ham?! Er det sådan, det er? Makeup og overgearet opførsel? Hvorfor skal man være frisk og sygt udadvendt? Jeg ville sikkert godt kunne sidde som kassedame (hvis jeg ikke var syg) og med mit niveau af generthed, og kunne klare det okay. Og jeg er VIRKELIG genert, jeg er meget passiv. Skal jeg lave om på hele min personlighed for at få et job? Hvorfor kan man ikke få et job som en "stille" person, eller hvad det var, de kaldte det. Jeg gider ikke at være overgearet. Ingen gider overgearede mennesker, hvorfor skal man så være det for at score det fede job?

Hvem der end har fundet på, at det gælder om at være smukkest, mest frisk og mest overgearet for at få et job har FEJLET.

Der er spaghetti og så er der pasta

Jeg har fået smidt flere anmeldelser op, hvis nogen skulle mangle noget musik at lytte til - så er det godt med ideer! Tjek det her - linket er også på linklisten, "Lyt til det her!"

Og så har jeg noget at sige. For det må jeg gerne - det er min blog. Hvad fanden sker der for halloween? Det er ikke en dansk tradition! Tivoli, som er danskernes stolthed, har et halloween-tema. "Jamen, det tiltrækker turister" - hvad? Hvis de vil opleve halloween må de skride til Amerika. Dansk historie og kultur -  som man må gå ud fra, turisterne kommer for - har intet med det dér at gøre. Der er fastelavn, hvor man klæder sig ud og banker på dørene og får slik - nu er det blevet penge, men jeg er ret sikker på, at i gamle dage var det slik. Og så er der Sankt Hans hvor vi sender heksene til Bloksbjerg. Det var det! Skal vi også begynde at fejre den 4. juli og Thanksgivning? Og hvad de ellers har derovre? HMPF!

Jeg har overvejet at stoppe med P-piller. Ikke fordi jeg vil have børn, men fordi René er blevet lige en tand for handicappet til... ja, til, og vi bliver ikke yngre. Faktisk tager jeg ærligt talt kun P-piller for smerter nu, men vil forskellen virkelig være så stor? Jeg skal til gynækolog den 10. november, jeg snakker med ham om det, fordi der er ingen grund til at fylde sig med medicin. Jeg har lavet en udtrapningsplan på Todolac - jeg behøves ikke, da det ikke har nogen effekt på noget af det andet. STÅR der. Det er ikke dermed sandt. Derfor stopper jeg mandag morgen i næste uge med at tage dem. Der tager jeg den sidste om morgenen, og så må jeg behandle mine knæ og ryg med naturmedicinske salver og cremer til ledsmerter, samt tage min dejlige BOSCH varmepude (tak, Kaj) i brug og forsøge at finde alternative muligheder. Jeg har pisseondt selvom jeg er på de piller,og om det er fordi de ikke virker, eller ikke virker længere, ved jeg ikke. Men jeg vil forsøge at stoppe - og så på de slemme dage holde mig til Ipren. Det skriver jeg til lægen.

Derudover vil jeg (og René) gerne sige undskyld til den unge dame, René overfaldt fordi der STADIG ikke, efter 2 uger, var bestilt Xtra cola hjem. Så sagde hun "Jeg ved det ikke, jeg startede i går. Men de kommer vist i morgen" - René reddede situationen, så jeg tror ikke, at hun blev ked af det, men vi er vant til virkelig nederen Kvicklymedarbejdere, og så den eneste søde, ender med at få en skideballe. Det var ærgerligt. Man burde næsten købe en eller anden lille mærkelig dims til hende, som en undskyldning - men okay, det gør man vist ikke. De blev i hvert fald ret overraskede dengang jeg undskyldte for min far i Brugsen i Herfølge. De havde altså ikke lige de dér cigarer han røg, og så flippede han totalt ud på den unge dame, der stod ved kassen. Det fortalte han mig senere på dagen. Dagen efter, da vi var nede og handle, gik jeg hen og spurgte om det var hende, der stod der dagen før og havde oplevet en spruttende mand, og så undskyldte jeg mange gange på hans vegne. For han kan godt være grov. Men nu er det ude af verden. Vi har begge to set hende dér fra Kvickly før, et andet sted, men vi kan ikke komme på hvor... Jeg gætter på Superbrugsen eller Superbest i Solrød Centret.  I hvert fald har vi begge to set hende før.

Men nu er det nok ved at være på tide, at jeg lige tager mig et bad, så jeg kan slappe lidt af inden jeg skal forvilde mig ud i den svære kogekunst af pasta med parmesanost. Hehe. Jeg GIDER ikke at lave mad i dag,og så er det jo også en god dag at spare de penge, man absolut IKKE har, på pasta i stedet for pizza. Hm. Jeg har heller ikke lyst til pizza, sådan set. Ligegyldigt; jeg har lyst makaroni med parmesanost. René kan ikke lide makaroni, men jeg kan ikke lide muslingeskaller, og dem elsker han - og dem har vi! Og NEJ! Spaghetti/makaroni er IKKE det samme som "pasta". Så er det sagt, stemt og vedtaget, og dommen af afsagt. Der er "spaghetti" og så er der "pasta".

I never thought you'd be a junkie...

... 'cause heroin is so passé. Kom nu, folkens! Følg med The Dandy Warhols. De laver en vildt fed sang på hvert eneste album, og resten er... Kinda crappy. Men en af de fede er den her!

Åh ja, men de har jo lavet 3 fede numre, jeg kender til! Jeg kan f.eks. rigtig godt lide "We Used To Be Friends" og "Bohemian Like You" - de er ganske simpelt geniale! Desværre er der ikke supermange af disse numre på deres plader. Ikke de to jeg har, i hvert fald... Men nu kender jeg jo en del junkier, både dem, der har været det, og er blevet clean, og dem, som aldrig bliver det. Røde Jens, f.eks. Jeg husker ham fra min barndom. Han var sammen med Kate, og sammen havde de to børn, Louis og Lisa. De var altid så lykkelige og de kom ofte dér, hvor jeg boede - hos en af naboerne, som var Kates far. Men så forlod Kate Jens. Jeg ved ikke hvorfor. Men han mistede sit job som taxachauffør, han begyndte at drikke, og så begyndte han på stofferne. Dem købte han hos Bjørn, som boede sammen med Lisa, som jeg ofte besøgte som barn. Hun var afhængig af hash og røg 5-6 bonghoveder om dagen uden man kunne mærke det på hende. Så var der deres datter, Nadia. Fantastisk pige. Hun var 6-7 år yngre end mig, men vi var ofte sammen. Når Lisa og Bjørn havde deres slåskampe, kom Nadia over til os, og min far (hvis han havde fri) kørte os et sted hen, hvor vi kunne spise is eller æbleskiver, alt efter hvilken årstid, det var.

Yeah. Stoffer er en seriøs dårlig ting. René kender også Røde Jens (han havde rødt hår, indtil det begyndte at falde af i totter - han ligner seriøst et lig), og sjovt nok kan han kende os begge to, når vi støder ind i ham på vej hjem til Renés forældre. De fleste af dem, der hilser på René dér, er junkier. Men der er også mange, som ikke er. René er faktisk utrolig populær. Men kan kender ikke Lisa og Bjørn. Lisa var ellers en venlig dame. Hun havde epilepsi, som jeg havde, men hun var i behandling allerede før jeg fik mit første epileptiske anfald. Hendes var voldsommere end mit er, men hun har også en anden variation. 

Ak ja. Barndommen. Sure stoddere, der stjal ungernes fodbolde, narkomaner, sindssyge naboer, en far der spurgte om jeg ville trille i skole fordi jeg spiste 2 krydderboller en stille og rolig søndag morgen, skolen, der gjorde mig depressiv og var grunden til at jeg begyndte på selvskadende adfærd, dårlige knæ, trangen til at være alene... Trods alt dette... Så var det sgu egentlig okay. Jeg vil ikke sige "Wauw for en fed barndom" -  men hvis jeg sorterer alt fra, og kun husker sommerferierne, så var det pokkers fedt. Jeg har altid haft nogle fabelagtige sommerferier. Bortset fra den i 1998 - men alle de andre - det var sgu fede. Shorts, Guns N' Roses T-shirt, ghettoblasteren på armen, Guns i højttalerne, hænge ud på legepladsen og vente på at "drengene" viste sig... Hehe. Jeg tænker på det med glæde. Men kun sommerferierne. Jeg har forsøgt at fortrænge resten, og bortset fra enkelte episoder, er det lykkes mig at glemme min barndom. I hvert fald den i skolen. Men sommerferien er da også den bedste. De 7 uger var bare toppen. Nu har jeg ferie altid. En smule ensformigt og kedeligt, man løber tør for ting at lave, og mange ting er irriterende. Men mon ikke jeg klarer den? Det betyder jo, at jeg ikke skal ud i situationer, jeg ikke kan håndtere.

René skal til lægen i morgen, han skal have målt sit blodsukker, så han skal være fastende. Det er en kontrolprøve, for den første prøve fra Køge hospital viste "bekymring for tendens til sukkersyge" - så nu skal han have målt den igen. Han tager hjem til sine forældre bagefter, de bor jo lige ved siden af. Jeg tager ikke med denne gang. Jeg håber at han kan blive kørt hjem, nemlig. Det kan han ikke, hvis vi begge to er med - deres bil er på gule plader.

Men! Nu er jeg nødt til at smutte - sov godt, folkens!

Anything you want - you got it!

Jeg vil meget gerne have et sofaarrangement. René vil meget gerne have indrettet vores arbejdsværelse med bordplader og hylder til mine bøger og cd'ere. Han vil også gerne begynde at samle sit værksted.  Ifølge ham bliver det sidste, vi tager os af, stuen. Og ved I hvad? Det er bare OK med mig. For som han siger "Musen, du sidder jo inde på kontoret 6-7 dage om ugen - vil du ikke gerne have orden derinde?" OG JO! Jeg længes efter at få mine reoler op, få de flotte bordplader op og alt det dejlige!

Er den ikke smuk? Det er den bordplade, jeg skal sidde ved fremover. Jeg tager selvfølgelig billeder, når det er færdigt. Det, der er endnu bedre:

Den koster intet! Jeg mener; det er massivt bøgetræ på 126x60,6cm - i Bygma, Silvan, XL Byg og alle de andre, kræver de omkring 800-1.000 kroner for den slags bordplader! Og 126cm er faktisk langt nok til alt, hvad det skal bruges til! Vi skal have 5 bordplader og 6 bordben, og så ellers gode, solide hyldeknægte. Det bliver bare så smukt! Så skal jeg selvfølgelig have hylder. De bliver hvide.

Sådan ser hylderne ud. Der kan monteres hyldeknægte, og så er der vægskinner til, så jeg kan lave om på hyldernes indstilling!

De passer genialt godt til min idé om, hvordan her skal se ud. Derudover vil jeg have dem til mine cd'ere også! Og så forestil jer bordpladerne med hvide bordben. Bliver det mon meget smukkere? Åh! Jeg kan godt vente med mit sofaarrangement! Hele den her ting kommer til koste omkring 3-4.000 kroner. Det er, hvad vi kan undvære til det. Men det bliver ultrafedt. Jeg glæder mig simpelthen så meget! René siger, at vi tager i IKEA når vi får penge og køber det. Mest fordi det er på tilbud, og vi ikke ved, hvor længe det varer. Men den 31. oktober, f.eks., kan vi jo godt køre derud. Jeg overvejer at finde en person med anhænger og leje en trailer, for det koster ikke noget, hvis man afleverer den inden for 24 timer, og hjemtransport koster 1.000 kroner. Men det er sgu lige før jeg gerne vil ofre de 1.000 kroner. Jeg elsker allerede mit arbejdsværelse. Og så har vi udregnet en måde, stuen skal stå på, så når vi får råd til det, køber vi 2 sofaer og gør det færdigt. Det bliver AWESOME! 2 sofaer er altid på tilbud, som sæt med 2+3 personers for 4-5.000 kroner - og 3 måneder, så er det sparet sammen, hvis vi sparer godt, og får de penge, kommunen har lovet os.

Det er faktisk en rigtig god plan. Jeg elsker den! Så Wonderboy - you got it! MØS for at tænke så meget på mig. Du er en skat. Elsker dig.

Ta dah! 50 indlæg på 23 dage!

Jeg har undersøgt det sådan lidt, det dér med medicinen. Jeg tror personligt, at jeg får den bedste dækning af alle behov nu. Jeg har ingen myoklonier, og jeg er vist kommet ud af psykosen igen. Eller; det ER jeg. Jeg får mange forskellige former for medicin
.

Dette er en oversigt over de præparater, jeg tager hver dag. Jeg har overvejet at lave en form for skema, som viser interaktionerne,og som generelt bare viser, om der er de samme bivirkninger ved to eller flere af præparaterne. Jeg må være lidt med, når nu lægerne ikke sådan helt er det. Jeg har også bestemt, at når noget skal seponeres eller opstartes, skal der gå længere tid end den anførte, fordi jeg nu engang har epilepsi. Så hvis KBJ f.eks. siger "Efter 1 uge går du ned på 15mg Abilify" siger jeg (går man ud fra, at jeg er på 20mg) "Jeg tager lige 3-4 uger" - for det er farligt at trappe for hurtigt ud af alt den dér medicin, og især når det skal seponeres totalt.

Jeg har derudover overvejet, om jeg skulle finde på en anden løsning end Todolac (gigtmedicin), eftersom jeg ikke har en fornemmelse af, at det har en effekt. Men jeg vil ikke tage andre former for gigtmedicin, da jeg er lidt nervøs for mavesår. Så hvad er mine muligheder? Jeg tænker, at jeg må fryse dem. Eller varme dem. Jeg skal lige have fundet ud af hvad. En veninde mener varme, men om det er sandt, ved jeg ikke - det skal jeg lige have læst op på. Men det, jeg mener, er at droppe gigtmedicinen totalt, og i stedet behandle mine knæ med kulde eller varme når jeg kommer hjem. Det er langt fra optimalt, og Todolac har som nok en virkning. Men jeg tvivler på at det er en god idé at tage fast på længere sigt. Jeg overvejer naturmedicin. Jeg er ikke kommet nærmere et svar, men jeg vil læse videre på nettet.

Så er der Poul & Winnie. Min morbror og hans hustru. De vil gerne se os, og møde René, og jeg har ikke set dem siden min morfars begravelse. René skal lige komme sig lidt oven på de mange ting, der har været, men jeg regner med at invitere dem på besøg her i november eller december. Det kan godt gå hen og blive en pinlig affære, men... Tja. De vil jo gerne mødes med os.

René siger, at han glæder sig rigtig meget til de gaver, jeg har til ham på vores bryllupsdag. Det er jeg glad for at høre, for jeg troede at han var sådan lidt... Ligeglad, you know... Men han glæder sig, og han siger at han ville tænke på dem, hvis det ikke var fordi han er gået amok i YouTube videoer om gør-det-selv med både computerkabinetter, vand- og oliekølede computere samt ting af træ. Han sidder og leder efter værktøj i alle reklamerne, han ser alle videoer, han kan komme til... Hehe. Han vil gerne kunne noget, udover at fikse computere, og det er da fuldt ud forståeligt. Jeg er bare lidt... I ved... Vi bor i et lejlighedskompleks, ikke, hvis han skal til at bore hver dag, både i træ og metal, samt have en kompressor kørende, så han kan sprøjtemale... Oh lord... Vi bliver smidt ud pga klager fra de andre naboer, selvom han kæmper for at finde den kompressor med den laveste decibel.

Klokken er gået hen og er blevet 23:24. Det bliver den jo generelt hver dag - men i dag kommer det til at betyde, at jeg skal se at komme i seng. Jeg skal sådan set ikke tidligt op i morgen, men... Tja. Det er nu meget rart ikke at sove dagen væk. Narh. Hvem prøver jeg at narre. Jeg tager lure fordi jeg har lyst, og ikke nødvendigvis fordi jeg er træt. Men det er en "shh!" for René, for selvom jeg ikke har sagt noget, så går han ud fra, at jeg kun sover, når jeg er træt. FNIS! Det er jo så som regel også. Men jeg er født med et kæmpe sovehjerte. Derfor er det ekstra vigtigt at jeg får rørt mig -og det skal jeg i morgen. Vi skal ned og handle. Skal lige have tjekket økonomien, og så er vi på vej ned - måske Netto! Eller Fakta eller Kiwi! Vi skal i hvert fald nok få handlet. Ved nærmere eftertanke tror jeg ikke vi mangler noget i morgen. Great! Så kan vi gå en tur hvorhen vi vil. Det er også rart.

Men: sengetid for mig. Et lille tak til alle jer, der læser med i mine kedelige blogs (og de gode), og en kærlighedserklæring til min mand: Jeg kan li' dig en hel masse. En hilsen til min dejlige mor og far, og en hilsen til min skruptossede (heldigvis) svigermor og min svigerfar. Og en hilsen til brormand + familie og min kusine, Anja. Nu er det lige gejlet nok, ikke? Tak fordi I læste med, y'all.

No way to prepare impending despair

Uddrag af "Life Is Killing Me" af Type O Negative

"I have no choice: Devoid of rights

So pull the plug, it's my damned life

Keep me alive to increase your bill

A Red Cross hell? - The hospital!

Just let me die with dignity

It's not suicide, simply mercy

Just who do you think you are?

Medical school don't make you God

Now I don't know what you've been taught

Just get me off this life support

Just let me die with dignity

It's not suicide, simply mercy

Life is killing me"

Det her stykke er meget ... hmm... Mig. Det beskriver lidt mine følelser lige nu. "Just let me die with dignity, it's not suicide, simply mercy" - det er sådan lidt hen af, hvordan jeg har det lige nu. Jeg har lige spist en lækker middag, hygget med René undervejs, tilbragt en time i hans selskab med at se serier og har bare hygget mig. Men alligevel har jeg det sådan... Hvis jeg kom gående og faldt ned i et hul, og jeg ikke blev opdaget, men begravet i jord... Det ville ikke gøre så meget. Jeg elsker René, og det har intet med ham at gøre, ej heller andet familie. Jeg føler mig bare så enormt nede lige nu. Jeg føler at jeg ikke kan klare mig længere, jeg har ikke mere overskud. Jeg er ikke den person, jeg gerne ville være. Og jeg snakker ikke intelligens og uddannelse. Jeg kan ikke forklare hvad det er. Jeg føler mig bare forkert. Som om jeg er byttet ud med en anden. Jeg ved ikke om det er min hjerne, der er byttet ud med deres, eller om det er kroppen, men umiddelbart føles det som det første. Min hjerne er en stor blob. 

Jeg får ikke lavet de ting, jeg sætter mig for. Jeg får ikke gjort noget ved de ting, jeg gerne vil. I stedet sidder jeg her og fylder mere blob i min hjerne. Jeg blobber den. Problemerne hober sig op - og der er ingen problemer. Det er mig selv, der skaber dem. Det er mig, der opfører mig som en på børnehaveniveau. Det er et stort problem for mig, at "Søren" har taget mine Legoklodser.

Det var en svær pille at sluge at skulle overgive økonomien til René. Jeg har øvet mig så meget, er blevet så god, og så går jeg ned med flaget på grund af en flytning. Jeg skammer mig. Jeg forstår ikke, at jeg kan være så svag. Fordi tallene ikke stemte, og der blev ved med at komme regninger, jeg mistede overblikket, og jeg fik det seriøst dårligt. Jeg er ikke kommet videre, selvom jeg har overgivet det 100% til René og har givet ham mit NemID kort så han kan ordne de ting. Så tager jeg mig af de daglige indkøb. Men jeg skal have lært René at det ikke bare er at holde øjne med penge på kontoen. Det skal skrives ind i et regneprogram, og så skal det skrives ned fra måned til måned, hvad der er blevet brugt. Jeg bliver nødt til at vise ham det. Godt nok er det ikke noget, jeg skal se på, men det skal i arkiverne, når jeg får oprettet sådan et. Se, nu stresser jeg allerede igen.

Jeg forstår det bare ikke. Er jeg dum? Fungerer den ikke på øverste etage? Jeg hader mig selv. Jeg hader, hvad jeg er blevet. Og det hele skyldes den satans flytning, for før gik det skidegodt. Jeg hader det. Jeg må ikke få det tilbage, når vi er kommet over flytningen. "Vi skal være to om det" - og det er da sandt. Det er jo klogt. Men det er så svært for mig at opgive økonomien totalt. Jeg er og har meget længe været afhængig af netbank, og har været derinde 1-5 gange dagligt for at regne noget nyt ud. Det er svært at jeg ikke længere bare kan gøre det. Men jeg må jo tage mig sammen.

Det er bare det dér med "tage mig sammen" - det er ikke så let som det lyder.

Comeback med besvær

Det er en smule svært at komme i gang med at skrive igen. Jeg har svært ved at få ideen til at blive til en historie. Forme den og få den ned på papir. Det jeg har fået skrevet indtil nu er ret godt. Men jeg er i tvivl om sidste del og slutningen. Jeg tror at jeg lige skal være lidt længere fra den - har lige taget en lur. Jeg skal også lige have støvsuget, og opvasken kalder. Det giver mig jo rig mulighed for at tænke over det...

Jeg må sgu hellere gå i gang med det. Håber lidt, at vi skal i Kiwi i dag, for jeg hungrer bare efter frugt, og vi har kun citronsure æbler, som min mave ikke synes godt om - eller mine smagsløg, for den sags skyld. Vi har meget lidt penge tilbage, men mon ikke vi klarer den? Der er jo ikke superlang tid til den første. Eller 31. Vi får jo penge den 31. oktober.

Anyhow - jeg tager lige og får ordnet de ting, der skal ordnes.

Godmorgen

Jeg skal bekræfte min e-mail, har jeg lige fået en mail om. Jeg skal bekræfte mit navn, efternavn, e-mailadresse og password. - Haha. Tror de, at nogen er så dumme?

I øvrigt, så Dorthe (hende, der bare gik ind, når jeg åbnede døren), har IGEN ringet til René for at få hjælp til sin computer. Så nu går turen til Herfølge. Ja, altså ikke i dag. Hun har et 3 abonnement, men bruger sin webspeed e-mailadresse, som hun havde da hun boede ved siden af os. Og så kan hun ikke forstå, at hun ikke kan få det til at fungere.

René kan ikke lide at sige nej. Men han ligger lig her i sengen i flere dage bagefter, så jeg tror at jeg vil tage med denne gang og pointere for hende, at jeg ikke er hendes veninde, og at René altså har ondt.

Det er lidt øv, det dér med ryggen, for min ryg gør sindssygt ondt, og jeg trænger bare til at ligge ned. Men! Jeg har ondt i ryggen fordi jeg har ligget for meget: det er muskelsmerter. Så i stedet for at gå ind i seng igen, går jeg ud og tager opvasken!

Den skizofrene genre

Jeg har en ven (eftersom jeg kun har én ven, ved vi alle sammen godt at det er Hamid) som bare er ved at begå en mega fejltagelse, og jeg håber så inderligt at det er mig, der tager fejl, og at det kan gå for ham. Han har oprettet en bruger på en heavy metal dating side, hvor han har mødt en sød pige, som han skriver e-mails med hver dag. Det er skønt for ham, og især hvis de kan få f.eks. et forhold ud af det. Problemet, som jeg ser det, er at Hamid er sindssygt ustabil, og skifter fra heavy metal til småbørnesange som f.eks. "Lille Peter Edderkop", persisk musik, pop, dance, trance og hvad han ellers skriver til mig, at han hører og aldrig vil høre andet. Jeg skrev til ham, for at spørge ham om han har udarbejdet en plan for, hvordan han skal fortælle hende om den næste periode, og om han skal fortælle hende, at han skifter mellem genrerne og "aldrig kommer til at høre heavy igen" og op til flere gange har spurgt mig om jeg vil købe alle hans heavy cd'ere. Han svarede tilbage her til aften "Hun er god nok, hun lytter også til middelaldermusik" - han har slet ikke forstået essensen af det, jeg skrev. Men jeg håber det bedste for ham.

Jeg har lige læst en anmeldelse af filmen Zookeeper med Kevin James og mange andre kendte navne, og anmelderen lægger filmen i en "Skizofren genre". Hvad er det for noget bæ at skrive? Man kan ikke slynge om sig med ord, man ikke ved hvad betyder. "Skizofren genre"? Den genre har jeg og sikkert mange andre aldrig hørt om. Det er simpelthen så dumt! Jeg er lidt sur over det, men René er "stødt" over det. Det er måske lige i overkanten, men jeg bliver jo altid sur når "skizofreni" bliver misbrugt. Det er ikke et skældsord, det er en psykiatrisk diagnose.

Min kære mand og jeg selv havde tænkt på, hvad vi skulle lave til aftensmad her i weekenden. Det var svært, og vi blev ikke sådan enige om noget. Heldigvis da havde jeg gær hjemme, så jeg kunne bage en pizza. Totalt irriterende, altså - hvordan kan man glemme at købe aftensmad, og så om lørdagen?! Men okay - Kiwi har åben i morgen.

Jeg får slet ikke skrevet på min historie, og det går mig lidt på. Men jeg har sovet. Jeg har tilbragt alle mine dage i min seng, bortset fra, når vi har været ude at gå. Jeg har været oppe en time eller to her og der, men generelt har jeg bare sovet. Det er ikke fordi jeg har været træt. Det er fordi jeg ikke helt har kunne håndtere verden. Så er min løsning at sove på det. Jeg har været meget vågen i dag. Men jeg stod så også først op her klokken 12 eller sådan noget. Ikke helt sikker, men jeg mener at klokken var 12. Jeg har taget en times tid her til aften - men det er sådan set også dét. Men jeg må altså mande mig lidt op og få skrevet på den historie. Ellers må jeg kaste mig over novelleskrivningen. Hm. Spørgsmålet er, om jeg har flere novelleideer. Jeg føler mig ret idéløs for tiden. Men det kommer jo nok på et tidspunkt.

Menøh... Personen i den skizofrene genre takker hermed af for i dag (elsker at det rimer) og håber at alle læsere har det godt og rart - og sover godt.

Et godt råd om 1kg vindruer

Hold da op for et elendigt bad! Gulvet blev glat (som det plejer) da jeg vaskede hår, og BANG - så lå jeg på gulvet med et mærke fra armaturet i panden. Heldigvis gjorde det bare ondt lige dér, jeg har ikke ondt nu. Jeg har lige været i Kvickly - verdens værste butik i Køge - og det var fandeme en hård tur hjem... Men jeg klarede det da. Nu kan jeg så næsten ikke gå. Men okay; igen må man tage det sure med det søde. Slidgigt i knæene er aldrig rart. Det kan også være fordi jeg har overstrakt knæene - jeg lider jo af hypermobilitet. Mange årsager. Ingen ideer. Og det er ligegyldigt. Jeg har ondt, og det er dét.

Ellers har jeg kastet mig over frugten igen, efter 2-3 dage i et kageorgie. Jeg er tilbage på "slanke-projekt 5000" - nu er det slut med det usunde igen, og ind med det sunde. I øvrigt er jeg begyndt at spise normalt igen. Jeg havde allerede fra starten en følelse af, at det var bare var en "periode".  Men når alle siger at det er sygeligt, bliver man da lidt bekymret.

Og så er det i øvrigt ikke rart for maven at spise 1kg vindruer på én gang. Synes bare, at jeg vil dele min viden med jer.

Jeg skal ringe til min mor. Hun er nok på arbejde, men så kan jeg ringe igen senere. Nå, så fik jeg snakket med dem begge to. Når jeg falder og slår mig, eller når jeg har haft kramper, ringer jeg til min moar. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en ide om, at hun skal vide det, og hendes pylren gør mig ligesom "god" igen.

Nå, men det er vel egentlig slut herfra. Jeg har ikke så meget at sige, andet end at der da er nogle blogs, der er værd at tjekke ud. F.eks. Tildes blog, som der er et link til på min liste "Frit adgang til Tildes hoved". Derudover har jeg læst et par gode afsnit på en blog som Mmmh by M; http://mmmhbym.blogspot.com
Og som ALTID www.cigarfar.dk - også fast på min linkliste. Læs løs!

Hans Henrik Wagner

Sikke et mærkeligt og rodet indlæg, jeg skrev i morges, hm? Jeg overvejer at slette det, men... Den slags er kedeligt. Man burde ikke slette sine indlæg, medmindre man har en reel grund. Jeg var vist bare lidt groggy. Det er ikke helt en undskyldning.

Kender I ikke det, at I har en ven, I bare ikke vil tale om bestemt ting med? Det kender jeg. Jeg får myrekryb og alverdens dårlige følelser, når Hamid skriver ting som f.eks. "Jeg har onaneret 3 gange i dag" eller som her forleden "Jeg sidder og ser RedTube lige nu" Måske er det bare mig, der er sart. Jeg kan ikke helt komme over at han "misbrugte" mig. Jeg mener; vores venskab er fint nu, men han mere eller mindre tvang mig til... Ej, vi stopper bare her. Jeg vil ikke mindes det længere. Jeg har problemer nok i forvejen.

Jeg skal til KBJ den 8. november. Jeg håber at jeg kan få indført - for Renés snak - et spørgsmål til KBJ. Han ville læse på min hjemmeside. Har han mon gjort det, og hvad synes han om mine noveller? Jeg er meget interesseret i det, men René snakker altid om alt muligt andet. Jeg skal til en gynækolog den 10. november. Lidt reklame? HANS HENRIK WAGNER. Men jeg skal lige afprøve det, før jeg kan fortælle noget om, hvordan det er. Men jeg ved godt, hvad scanningen viser. Intet. For det har den aldrig gjort. Jeg er blevet scannet igen og igen, fordi jeg har så voldsomme smerter. Men scanningerne viser intet, og jeg er efterhånden ved at acceptere, at jeg må leve med de smerter. Der er tilsyneladende ingen årsag. Suk.

Men nu vil jeg gå i bad, så jeg er klar til at gå ned og handle. Det er en god idé når klokken er 14, og butikken lukker klokker 18. René nægter at bruge gavekortet fra Basse & Kirsten, det skal gemmes, og vi mangler ting allerede nu - hvorfor fa'en køber vi dem så ikke bare? Det er jo sådan, at de resterende penge bare bliver på kortet, så vi kan shoppe videre en anden dag. Han er kedelig. Jeg har sgu aldrig handlet i Kop & Kande for 500 kroner, når det var til mig selv. Det er da superlækkert, og jeg kan dårligt vente. Og forretningen ligger hm... 15 meter fra Kvickly. Ja, 15 meter. Lidt længere hvis man vælger fodgængerovergangen. Nå, men det var det dér bad.

With karate I'm gonna kick your ass!

Jeg bliver nødt til at skrive noget nyt. Okay, dårlig start. Jeg prøver igen. Jeg vil skrive en blog. Okay, bedre. Jeg vil skrive en perfekt blog! Okay, here we go!

Dette er en hyldest til verdens bedste blog. Kan ikke huske hvilken, men dette er en hyldest.

Jeg er i live. Tænk lige over dén. Jeg sidder her og skriver denne blog. Jeg snakkede med min mor i går. Jeg er ikke længere ked af, at jeg ikke har en uddannelse. For jeg er heldig, at jeg har det liv, jeg har. For jeg har været så tæt på at slå det ihjel så mange gange. Men i stedet sidder jeg her og skriver en hyldest til verdens bedste blog. 

"You broke the rules, now I'm pulling out your pubic hair you motherfucker"

Hvorfor stod jeg op klokken 6 på en lørdag? Haha, Alle dage er lørdage for mig, det er weekend året rundt. Så der skal stå "Hvorfor stod jeg op klokken 6?" Jeg håber ikke, at I forventer et svar, for jeg ved det ikke. Jeg overvejer ærligt lige at snuppe et par timer mere.. Jeg synes at klokken 6 er liiiige tidligt nok. Medmindre det er klokken sex. Der er jeg altid frisk. EJ! Ingen perversiteter her. Nu må I sgu lige holde op.

Jeg er ikke sulten, for vi har bare INTET, jeg gider at spise. Måske jeg skulle hoppe i bad og være klar om en times tid, når Kvickly åbner. Men ja. Jeg må ikke gå derned for Wonderboy, så hvis jeg bare går derned, bliver vi uvenner, og det gider jeg ikke. Jeg kunne godt bare bruge et godt og lækkert franskbrød. Jeg elsker valnøddebrød. Det er SÅ lækkert.

Men jeg SKAL i bad inden vi går, så skal jeg gøre det nu, eller senere? "Senere"... smager på ordet. Det lyder lækkert. Jeg vælger senere.

Godt så, der er kommet chokoladejulekalendere i butikkerne nu. Jeg overvejer at købe et par stykker til Mads og Iben, men... De får nok fra 45 andre. Jeg skal have fundet på en julegave til dem. Det bliver det sværeste jeg nogensinde har stået overfor. Men jeg komme i gang. Give Mark og Anja nogle penge, så kan de selv købe de dér gaver. Jeg ved det ikke endnu. Jeg vil helst undgå Wawes, men måske jeg kan nøjes med Ishøj Center? 

Tag det søde med det sure (eller noget)

Pyha for nogle hårde dage. Men hey; det må man tage med. Alle dage er ikke fede, og denne dag har indebåret mange skænderier, smerter og en smule sindssygdom. Jeg har ikke været i bad ret længe, og jeg ville egentlig gerne nu - men jeg har for ondt. Så jeg lugter som en selvdød gnu til i morgenformiddag. Det går nok. Det er kun René, der lugter det - og han lugter selv sådan. Hehe.

I dag har jeg smagt fiskepinde for første gang nogensinde. Damn, de er gode! Dem der er lavet af alaskasejfilet eller hvad det nu var - mums! Jeg har spist for 2 timers tid siden, så jeg skal snart ud og rydde op i køkkenet og lige vaske op.

Jeg har sovet hele dagen! Mmm... Elsker den slags dage. Måske bare ikke helt årsagen til sovedagen i dag. Men har I set hvad dato det er i dag? 21. oktober. Så er det snart! Neeej, ikke halloween. Min bryllupsdag! Jeg ved godt at jeg glæder mig måske lige en tand for meget. Det er jo "bare" 4 år. Det er ikke 5 år eller 10 år. Mange gange har vi hver især tænkt på, om der overhovedet kom en 4. bryllupsdag. Og det kan jo stadig nå at gå galt. Men jeg tror det ikke. Jeg tror, at "Rikke & René" er til for at blive - uvenskaber eller ej. Jeg glæder mig rigtig meget til den bryllupsdag, men det er mest på grund af gaven, jeg har købt. Han har INGEN idé om, hvad det er, og det vil komme totalt bag på ham. Om det så er godt eller dårligt, må tiden jo vise. Jeg TROR at han bliver glad - men jeg VED det ikke. Jeg har sådan en lyst til at forære ham den i dag, men han har sagt flere gange, at han ikke pakker den op før vores bryllupsdag. Det går mig lidt på, at jeg ikke sådan helt bare kan nå ned og købe morgenbrød - men på den anden side er det også mere romantisk at gå derned sammen. Bare os to. Ih, altså, jeg har så mange planer! Det bliver så fedt!

Men nu vil jeg forlade jer (for nu), der er noget, der lige skal overstås, og så vil jeg gå ind til René og snakke lidt. Det har vi ikke gjort så meget i dag.

Min far

I mandags skrev jeg dette:

"Hej far!

Ved du hvad, jeg har faktisk siddet og tænkt over tingene her forleden, og jeg har ligesom... Hvad kan man sige... Indset, at du er det menneske, jeg ligner mest. Jeg har altid troet at det var mor, men det er det slet ikke. Vi to har det begge to sådan, at når vi får en idé, skulle den helst være udført i går, og den skal nok blive udført, koste hvad det vil. Jeg er meget impulsiv, og får ofte skrevet eller sagt ting til folk, som jeg gerne ville tage tilbage, hvis jeg kunne. Systemer, grafer og gennemsnitsudregninger er bare det bedste jeg ved, og vi elsker begge to musik. Og listen er længere.

Jeg synes, at det er nogle rare ting, jeg har fra dig, og selvom vi har haft vores uoverensstemmelser igennem årene, så er jeg alligevel glad for, at jeg er endt, som jeg er - for det er din mors skyld, at jeg er, som jeg er. Og det er en person, jeg elsker. Jeg er superglad for, at jeg har jer som forældre. Du har altid været der for mig, og du må ikke tro, at jeg ikke værdsætter det. Det gør jeg skam.

Så jeg vil egentlig bare sige til dig, at jeg elsker dig meget højt, og at du har en stor plads i mit hjerte. Du er en mand, som godt nok er hidsig (som jeg selv er) og utålmodig (som jeg selv er), men jeg har indset, at den person, der altid er mest stolt, når jeg har gjort noget godt, er dig. Det er derfor, at jeg altid ønsker at fortælle dig om f.eks. vægttab selv, fordi din glæde er så dybfølt, og jeg næsten græder af glæde, når jeg hører stoltheden i din stemme. Du er en ganske særlig person, og jeg håber at du altid vil være sådan, selvom mor siger at du er lidt for hidsig. Men det er du ikke overfor mig.

Jeg elsker dig, far.

Knus fra Rikke"


I dag har jeg fået svar. Et svar, der fik mig til at tude så meget, at jeg rent faktisk ringede til  min farmor klokken 22:15! Jeg blev nødt til at fortælle hende hvad min far har skrevet.


"Kære Rikkemus
 
Tusind tak for dine (alt for) pæne ord. Jeg ved at jeg har mange mangler, som eksempelvis
at kunne smalltalke ligesom dig og mor (og især kvinder i almindelighed). Og så har jeg iøvrigt
ikke ordene i min magt som du har. Men når man som oftest kører hjemmefra kl.6 om morgenen
(fordi mor gerne møder kl.7) og kommer hjem 13 timer senere (med 9 timer til man skal afsted igen)
så er det ikke netop befordrene for nærvær og store følelser. Men du skal vide at der aldrig går en
dag uden at jeg bekymrer mig dybt over alle de besværligheder vi har bragt dig til verden med.
Og du gider sikkert snart ikke at høre mere om vores dybe angst for at miste dig p.g.a. et hjerte der
må give alt for tidligt op - derfor er nyheder om vægttab det aller bedste vi kan få at høre. Jeg er
meget meget taknemmelig over at du har din René og håber af hele mit gamle hjerte at I må stå
distancen sammen.
 
Kys, far"

Åh, jamen... min dejlige far.

Ellers har "Moster og Ole" været her i dag. Jeg blev psykotisk under forberedelserne, fordi jeg pressede mig selv så hårdt. Men det gik væk, og jeg fik banket en HERLIG middag sammen. Vi har fundet på en ny salat:
300g spinatblade
2-3 revet gulerødder
1 peberfrugt i stave på ca. 2cm
2 skrællede æbler skåret i både - hver båd delt i tre på begge sider.

Men det var superhyggeligt at have Moster og Ole på besøg. De er rare mennesker. Nå, men nu har jeg delt min fars smukke brev med jer, så nu går jeg i seng. Komplet færdig. Dur ikke til en skid længere. Sov godt, kære læsere.

Smerte!

Hold da op... længe siden jeg sidst har haft så ondt! Min lænd er totalskadet. Sidder her lidt i 6 onsdag morgen, og jeg tror ærligt talt at jeg er ved at dø af smerter. Jeg kan ikke være nogen steder. Jeg har faktisk ondt i det meste af kroppen, men lige lænden... Uha. Den er ond. Det værste er, at INGEN vil gøre noget ved det fordi jeg er OVERVÆGTIG. Det er jo derfor, jeg har ondt i ryggen, det er ikke fordi jeg reelt HAR ondt i ryggen. Det hele skyldes min overvægt - det er da klart. En røntgenfotografering der vidste let slidgigt var alt, I kunne hoste op med? Har I overvejet, om "let slidgigt" gør så helvedes ondt, eller om der er noget andet galt? Psh. Kvaksalvere.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre længere - med ryggen. Jeg kan jo ikke leve af Renés piller, som jeg i øvrigt kun tager i desperation, for de virker ikke på mig. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg skal gøre... Er der noget at gøre? Er der en måde, hvorpå det her helvede kan stoppe? Jeg gider ikke at skrive til lægen, så er det 45. gang jeg skriver i dette døgn. Jeg gider heller ikke at ringe til ham. Jeg kan ikke komme derned. Og slet ikke i dag. Lene og Ole kommer jo. Men for fanden...Den her ryg driver mig til vanvid. Seriøst. Måske jeg skulle prøve at skrive til lægen alligevel? Nej. Hvad fanden skal jeg skrive.. "Det gør avs i ryggen"? Nej, jeg skriver ikke til lægen om det her. Men jeg kan selvfølgelig høre, om jeg kan få en form for smertestillende piller, akutvirkende, så jeg kan få lidt fred engang imellem. Hvordan formulerer man det? "Giv mig piller"? Nej.

Suk! Hader smerter, læger og piller. Led hovedpine. Men jeg kan mærke at smerterne er ved at krybe ned i lårene, det gør også megaondt, men det kan jeg forhåbentligt leve med. Jeg forsøger at gå i seng igen.

Oldtid

Jeg synes lige, at jeg vil vise jer vores fjernsyn i stuen :) Og ja, det er mig, der har skraveret på en højt mærkværdig måde... Hehe. Here goes:

Er det ikke skægt? Jeg mener; vi har et LCD fjernsyn, og så vælger René det her til stuen. Men okay; hans smerter gør ham mere eller mere sengeliggende, og han har det gode tv i soveværelset.

Mad - besættelsen eller omvendt

Nu er det blevet sådan, at jeg fast ikke spiser noget hele dagen. Jeg spiser ikke noget før aftensmaden, som jeg går totalt amok i. Æder som en, der er meget sulten. Men jeg er ikke sulten. Jeg synes at det er ulækkert og har lyst til at kaste det op igen. Mad er klamt for mig. Det er utiltalende, og jeg bliver dårlig at af spise. Jeg har lovet René, at jeg i dag vil spise ½ rundstykke, og hvis jeg kan, et helt. Det behøver ikke at være lige efter hinanden.

Jeg er ikke bange for, at det er en spiseforstyrrelse. Selvfølgelig er det ikke det. Min svigermor siger, at så længe jeg spiser aftensmad, så er der ikke noget i vejen. Hvem ved. Måske har hun ret.

Når jeg spist mit kæmpe aftensmåltid, får jeg lyst til at kaste op, det er en stærk lyst, men jeg kan ikke finde ud af, hvor jeg skal placere fingrene, for at der kommer opkast. Jeg kan ikke kaste op på den måde. Og jeg er bange for at miste mine tænder - jeg har syreskader nok i forvejen.

Men det kan jo være, at der er en fysisk grund til det  Jeg har kontaktet min læge ang. et eventuelt godt råd, og så vil jeg derudover intet gøre, eftersom der intet er i vejen - jeg er bare ikke sulten. Eller... jo, jeg er sulten. Jeg synes bare at mad er ulækkert, vokser i munden og giver mig kvalme. Men nu har jeg spist ½ rundstykke. Jeg har en idé om, at det bliver alt for i dag. Men jeg har lavet to, så hvis jeg spiser begge to, er der ikke plades til mere - heller ikke aftensmad. Men jeg har ikke lyst til aftensmad, hvad vi så end finder på. Aftensmad er fælt. Men det smager sgu godt.

Stiv græker

Wow.... Hold da op for regulær lortedag! Jeg har haft kramper stort set hele dagen, og jeg har bare siddet og gloet og ventet på at de ville gå væk i 3 timer, indtil jeg lagde mig til at sove igen. Så altså... Jeg har sovet til klokken 17 i dag.

Vi var hjemme hos Kim og Majbrit i går alligevel. Det var hyggeligt, Kim tændte ikke fjernsynet men deltog i samtalerne, de havde lavet flæskesteg - Fie lå på min nakke og gemte sit hoved i mit hår og slikkede lidt på det, og på sig selv (Fie er en af deres 3 katte). Det var faktisk rigtig rart. Fie er en dejlig kat. Synd at hun har kræft. Det har hendes søster, Perle, også, fremskredet på nøjagtig samme plan. Nå, men så blev jeg pludselig syg og væltede rundt som en stiv græker. Fra parkeringspladsen og til vores bolig gik jeg totalt sært og var ved at vælte ind i buske og støde ind i parkerede biler. René fik fat i mig og støttede mig op i lejligheden, hvor jeg gik i seng. Det var vildt ærgerligt, for det var simpelthen så hyggeligt.

MOR skal opereres i hoften her i slutningen af november, og være indlagt i 3 uger. Vi har aftalt, at vi låner bilen så længe, og kører ned og sørger for, at hendes kat, Emma, har det godt og får mad, samt at sove der et par nætter engang imellem. Det bliver sikkert hyggeligt nok. MOR har 2 computere, og  så kan vi sidde og lave hver vores, eller vi kan tage nogle film med, som vi kan se. Det er en kørsel på 45 minutter mellem os og hende, så vi kommer til kun at bruge bilen til det mest nødvendige, for ellers kommer det til at koste vildt meget i benzin... Selvom vi geren VIL være det, er vi ikke millionærer. Det er jo også bedre for helbredet at GÅ ned og handle, selvom der er lidt  langt. Det er en rar tur, og det giver dagens daglige motion. I dag har vi ikke været nede og handle, og vi kommer det nok heller ikke. Men vi går en tur senere, når vi har spist, regner jeg med. Jeg er i gang med at lave mad nu, faktisk. Fordi jeg har haft kramper dagen lang og har sovet så meget, har vi som sagt ikke været nede og handle, og selvom vi spiser om 30 minutter og de lukker klokken 20, og vi sagtens kan nå det, så skal vi ikke gå den vej. Vi går en "runde" tror jeg, bare sådan lidt rundt i nabolaget - jeg skal fandeme ikke befinde mig i Boholte centret om aftenen. Det er alligevel også ALT for langt at gå. Det er til medicin. Der ligger godt nok en Kiwi lige midt i centret, som har åbent til klokken 22, men deres frugt og grønt... Ej, det går ikke. De har masser af slik, men det er jo ikke det, vi skal have.

Nå, men maden kalder. Næste projekt er Renés moster og onkel, som kommer og spiser på onsdag. De er fine mennesker, så maden skal være fin. Jeg kan bare ikke finde på andet end bøffer fra slagteren.

Træt - meget træt

Jeg er træt. Jeg gik i seng dér omkring klokken 22, og så vågnede jeg klokken 1 og måtte tage smertestillende. Så vågnede jeg 3:30 af smerter, men formåede at blive liggende og falde i en yderst smertefuld søvn, som var meget let. Men da jeg åbnede øjnene var klokken 9:40. Så jeg stod op og vaskede op fra i går, fordi jeg havde ladet det være, og så vækkede jeg René klokken 11, fordi jeg havde lovet Majbrit at give besked i morges. Så jeg følte at jeg var nødt til at vække René. Sådan her ser man ud, når man som mig er dødtræt, lige er kommet ud af badet og har smidt noget mascara på.

Det sjove er faktisk, at jeg har en pæn glød igen i dag, men simpelthen ikke kan fange det på billeder. Jeg må få et bedre kamera. Haha. Ej, jeg er faktisk ligeglad. Junkie er mit trademark efterhånden.

Allan var her som sagt i går. Ganske hyggeligt, men måske lige i overkanten, når vi skal noget igen i dag. Jeg mener... Øv, ikke? Jeg ringer altså til Majbrit og aflyser. Det gør jeg lige. Jeg magter det simpelthen ikke. Jeg vil sove. Også selvom jeg har forsøgt at sætte mit hår og har taget mascara på. Jeg må have en dag alene, sammen med René. Det kan være at vi har en god film et sted.

Jeg er helt fuldstændig desperat for at få pengesagerne tilbage, selvom jeg godt ved, at det er dårligt for mig at rode med penge i disse måneder. Jeg står for regnskabet, og sådan er det. Men jeg kan godt mærke den dér kriblen for at komme ind på kontoen og kigge på de forskellige regninger. Det er for meget for mig. Jeg kan ikke bare give slip. Jeg må have lidt tid til at give slip på netbank. Shit, det er irriterende. Men altså... Ja. Jeg er nødt til det, hvis jeg vil bevare forstanden. Og - tænk engang - det vil jeg gerne.

Jeg har sovet meget uroligt, og oven på René det meste af natten, plus mine smerter og bla bla bla. Jeg synes at det er fair nok, hvis jeg lige får lov til at tage 2 Ipren. Men René vil ikke lade mig tage Ipren, fordi der er ibuprofen i, som var det der ødelagde hans mave for en overgang og gav ham blodmangel. Jeg bliver altså nødt til lige at have fat i den læge. Tidligt op i morgen - øv. Jeg kan faktisk godt lide at stå tidligt op, så "øv" er måske ikke aktuelt her. Jeg er ikke blevet mere træt af Deprakine, som neurologen regnede med, og jeg har umiddelbart ikke nogen bivirkninger. Men jeg har kun taget dem i 2 dage, så der kan stadig nå at dukke nogen op. Men jeg tror det ikke. Mit håb er blevet til overbevisning. Ingen bivirkninger til mig. Dejligt.

Ellers startede jeg min dag med at tage morgenmedicin, hvorefter jeg tog opvasken fra i går, lavede morgenmad til René og vækkede ham, vi tog os en god snak, og nu er klokken 13:26, og jeg sidder og gaber som en der gaber rigtig meget. Jeg synes faktisk at det er lidt synd for mig, for det kan være, at kæben "knækker" igen, så jeg ikke kan tygge min frokost. Så står den på flydende kost - og jeg kan IKKE lide suppe. Men jeg er sulten nu. Det er et godt tegn. Jeg har drukket 1½ glas cola siden jeg stod op, ingen morgenmad - derfor er jeg glad for, at jeg i det mindste har lyst til frokost. Jeg har også en djævelsk hovedpine. Dog ikke den migrænelignende hovedpine, som gør mig sindssyg.

Nå. Nu vil René også i bad... Han skal have underholdning mens han bader. Så nu vil jeg gå ud og sætte mig på toilettet mens han bader. Vi plejer også at få nogle gode snakke, mens han er i bad.

Klynk som I aldrig har oplevet det før

Jeg har fået svarene på blodprøverne i dag. Jeg forstår ikke helt Renés, men der er "mistanke om begyndende tendens til sukkersyge". Så vi skal lige have fat i lægen. Derudover har jeg fået svar på mine. Som i maj, da jeg fik taget blodprøver sidst, er der en "betændelsestilstand" i kroppen. Jeg skal testes igen om 3 måneder. De fandt aldrig ud af, hvad det var sidst. Hvorfor skal jeg have taget igen om 3 måneder? Jeg må have et svar nu. Jeg er begyndt at tro at det er ledbetændelse i knæene. Det lyder plausibelt for mig.

Og så skulle jeg tage en aftenlur. 1 time, og min ryg er FULDSTÆNDIG smadret. Jeg har ingen lure taget i dag. Jeg er lidt nervøs, for der er jo Kim & Majbrit i morgen. Shoot. Hvis jeg har så ondt allerede efter 1 time, så kommer jeg til at stå tidligt op. Og så er jeg fandeme ikke meget værd hos dem, plus at jeg måske har ondt. Hmm... Måske man skulle give dem et forvarsel... På den anden side virker det sgu dumt at ringe og sige "hey, jeg har ondt i ryggen i morgen", for det kan jo være gået væk dér. Det har fandeme også været en travl uge. Overraskelsesbesøg af Allan, som spiste med i dag, også. Jeg magter bare ikke mere lige nu, jeg vil i seng, men jeg kan ikke ligge der længere.

Jeg er bare så bombet. Kender I det? Det er ikke fordi, man ikke kan lide dem, man har på besøg/er på besøg hos, men når man har været sammen med andre flere dage i træk, så drænes man for al energi. Allan var hyggelig i dag, René synes også om besøget... Men... Arh. Man skal sgu lige komme sig over det første. I morgen skal vi være hos Kim og Majbrit, René har vildt ondt i ryggen fordi han har været på i 2 dage i træk, og han er nok heller ikke en skid værd i morgen. Men man kan jo ikke ringe på forskud, plus at de sikkert har købt ind og forberedt og bagt... Det er simpelthen så pinligt, hvis vi bliver nødt til at ringe i morgen og sige nej. Det er ligefør, jeg hellere vil lide end at sige nej. Majbrit har også glædet sig til vi skulle komme - og shit, vi har glemt at købe gave til Kim!!! Hvorfor kommer jeg først i tanke om det nu?!?!?! Man kan sgu da ikke komme til fødselsdag uden en gave! Godt nok er det ikke en fødselsdagsfest, men stadigvæk... Kim havde fødselsdag den 6. oktober, og vi takkede nej i sidste weekend fordi Kaj & Holst skulle komme. Vi må passe på os selv så vi kan komme afsted i morgen.

Jeg vil bare SÅ gerne i seng, jeg ved godt, at klokken kun er halv ti, og alt sådan noget, men jeg er træt. Og jeg kan ikke ligge der, hvis jeg går i seng nu, kan jeg stå op klokken 23 og ikke kunne ligge ned resten af natten. Damn. Hvad skal jeg gøre? Tage smertestillende? Det går bare ligesom ikke. Jeg må bare strække den så langt, jeg kan.

WHAT HAVE I DONE TO DESERVE THIS?! - jeps, klynk i bedste stil. Jeg må prøve sengen alligevel, jeg kan ikke længere. Jeg er så megatræt. Jeg har også overvejet, om det måske ikke var på tide at "make time for love" - det er længe siden sidst. Jeg vil egentlig gerne, selvom jeg er så udbombet. Ja. Jeg slutter hermed min fortælling om blodprøver, smerter, gisninger og glemte gaver til fordel for loooove. Sov godt, når I når dertil.

Ej, undskyld...

... men jeg har lige været på toilettet, og da jeg skulle vaske mine hænder, så jeg mig selv i spejlet. Helt ren, lys hud, med en let solbrændt tone, og smukt røde kinder og lange, sorte øjenvipper... Det eneste makeup, jeg har på, er mascara. Jeg blev bare så overrasket over at se mig selv så smuk, helt (næsten) uden hjælpemidler. Det er dejligt, den slags, ikke sandt? De dér blussende kinder virkede smukke, de fremstod som var jeg netop kommet ind fra snevejr - det var simpelthen så smukt. Og ja, jeg lyder selvfed, men det er ikke ment sådan. Jeg havde bare sådan en lyst til at blive derude og se på mig selv, for jeg er sjældent naturligt smuk. Men det er desværre den slags skønhed, der ikke kan fanges på kamera. Ellers ville jeg have sat et billede ind. Jeg har intet bevis, men jeg er ligeglad. Jeg så smuk ud, jeg så frisk ud, og jeg så glad ud. Hvor er det skønt. Husk på, at jeg kan passe mine jeans. Det har virkelig haft en voldsom effekt på mig. Det er dejligt, ikke? Alene i midten af august var jeg 15cm tykkere. Og nu - nu er jeg 15cm slankere. Og jeg har intet gjort. Men jeg vil fortsætte med at gå ned og handle hver dag, jeg vil gøre alt for at motionere, selvom kroppen ikke er klar til det. Jeg har jo slået knæene så mange gange. Men hvis jeg går stille og roligt, gør det ikke så ondt. Og nej, det giver ikke meget. Men jeg bevæger mig. Og det er bedre end ikke at lave noget.

Jeg vil ringe til min far og fortælle ham de gode nyheder! Min far er den person, der bliver allermest glad, når jeg taber mig. Ikke fordi han som sådan har et problem med at jeg er tyk, men han er bange for, at jeg dør før ham - og det er jo en reel frygt. Jeg er jo "kraftig", som han kalder det. Så nu ringede jeg til ham, og han blev så stolt, at jeg begyndte at græde. Han er simpelthen bare ... aww... Han er altid den person, hvis stolthed jeg mest søger. Til de daglige ting, som f.eks. at holde huset rent, søger jeg anerkendelse hos René, fordi han bliver så glad, når husker at vaske ting op efter mig selv. Men ting som at jeg har tabt mig, dem er min far den der er mest stolt af. Han har altid været efter mig med min vægt, men nu hvor han er klar over, at det primært men ikke kun er medicinen, er han blevet medgørlig, og han er bare så utrolig rar og positiv når jeg fortæller ham, at jeg har tabt mig. Han er måske nok en røv engang imellem, men han er en dejlig person. Jeg elsker min far meget højt - det er også derfor jeg tilgiver ham ting som f.eks. da han bad mig om at holde mig fra familien. Han er den person, jeg ligner mest, faktisk. Mange ting har vi ikke tilfælles - men mange ting har vi. René vil klart opponere mod det, fordi han ikke bryder sig om min far. Det gør ingen, jeg kender, ud over familien. Men det menneske, jeg ligner mest, er min far. I personlighed, altså, men den havde I nok regnet ud.

Nå. Men jeg ville jo egentlig bare fortælle, at jeg er smuk her til aften. Jeg har ikke været det hele dagen, men så kom det bare lige poppende op her til aften. Jeg vil nyde min skønhed uden at se på mig selv, for jeg gider ikke at sidde foran et spejl hele aftenen. Men mindet om det dejlige spejlbillede hænger nok ved indtil jeg går i seng. Hvilket bliver om ikke så længe. Jeg er totalt "bummed out" hvis man kan sige det, for jeg har knoklet i dag. Jeg har ondt på steder, jeg ikke engang vidste eksisterede. Men det er nok væk i morgen. Og jeg skal jo ned og handle i morgen - mere motion. Jeg har fået drivkraften igen. Det havde jeg sådan lidt, tænkte jeg ville gøre som jeg plejer - men min far... min far fik mig til at ville kæmpe for det. Så jeg glæder mig til at gå ned og handle. Og hvis jeg ikke skal ned og handle, så skal vi sør'me ud at gå en tur. René og jeg blev i går enige om, at vi skal støtte mere op om hinanden, så vi kommer ud hver dag. Det synes jeg er fair! Men nu vil jeg lige ordne mit køkken, og så vil jeg hoppe i seng. Sjovt at jeg er så træt, for jeg har ikke sådan rigtig sovet i dag, andet end den halve time først på eftermiddagen. Men jeg er så møgtræt, og så alle smerterne. Øv for at René har gæster, men det er der altså ikke helt noget at gøre ved lige nu. Jeg falder snart i søvn, og jeg vil ikke sove foran computeren. Det giver rygsmerter. Det kan jeg godt leve uden.

På genskriv!