Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 19. oktober 2011

Smerte!

Hold da op... længe siden jeg sidst har haft så ondt! Min lænd er totalskadet. Sidder her lidt i 6 onsdag morgen, og jeg tror ærligt talt at jeg er ved at dø af smerter. Jeg kan ikke være nogen steder. Jeg har faktisk ondt i det meste af kroppen, men lige lænden... Uha. Den er ond. Det værste er, at INGEN vil gøre noget ved det fordi jeg er OVERVÆGTIG. Det er jo derfor, jeg har ondt i ryggen, det er ikke fordi jeg reelt HAR ondt i ryggen. Det hele skyldes min overvægt - det er da klart. En røntgenfotografering der vidste let slidgigt var alt, I kunne hoste op med? Har I overvejet, om "let slidgigt" gør så helvedes ondt, eller om der er noget andet galt? Psh. Kvaksalvere.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre længere - med ryggen. Jeg kan jo ikke leve af Renés piller, som jeg i øvrigt kun tager i desperation, for de virker ikke på mig. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg skal gøre... Er der noget at gøre? Er der en måde, hvorpå det her helvede kan stoppe? Jeg gider ikke at skrive til lægen, så er det 45. gang jeg skriver i dette døgn. Jeg gider heller ikke at ringe til ham. Jeg kan ikke komme derned. Og slet ikke i dag. Lene og Ole kommer jo. Men for fanden...Den her ryg driver mig til vanvid. Seriøst. Måske jeg skulle prøve at skrive til lægen alligevel? Nej. Hvad fanden skal jeg skrive.. "Det gør avs i ryggen"? Nej, jeg skriver ikke til lægen om det her. Men jeg kan selvfølgelig høre, om jeg kan få en form for smertestillende piller, akutvirkende, så jeg kan få lidt fred engang imellem. Hvordan formulerer man det? "Giv mig piller"? Nej.

Suk! Hader smerter, læger og piller. Led hovedpine. Men jeg kan mærke at smerterne er ved at krybe ned i lårene, det gør også megaondt, men det kan jeg forhåbentligt leve med. Jeg forsøger at gå i seng igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar