Jeg har fået svarene på blodprøverne i dag. Jeg forstår ikke helt Renés, men der er "mistanke om begyndende tendens til sukkersyge". Så vi skal lige have fat i lægen. Derudover har jeg fået svar på mine. Som i maj, da jeg fik taget blodprøver sidst, er der en "betændelsestilstand" i kroppen. Jeg skal testes igen om 3 måneder. De fandt aldrig ud af, hvad det var sidst. Hvorfor skal jeg have taget igen om 3 måneder? Jeg må have et svar nu. Jeg er begyndt at tro at det er ledbetændelse i knæene. Det lyder plausibelt for mig.
Og så skulle jeg tage en aftenlur. 1 time, og min ryg er FULDSTÆNDIG smadret. Jeg har ingen lure taget i dag. Jeg er lidt nervøs, for der er jo Kim & Majbrit i morgen. Shoot. Hvis jeg har så ondt allerede efter 1 time, så kommer jeg til at stå tidligt op. Og så er jeg fandeme ikke meget værd hos dem, plus at jeg måske har ondt. Hmm... Måske man skulle give dem et forvarsel... På den anden side virker det sgu dumt at ringe og sige "hey, jeg har ondt i ryggen i morgen", for det kan jo være gået væk dér. Det har fandeme også været en travl uge. Overraskelsesbesøg af Allan, som spiste med i dag, også. Jeg magter bare ikke mere lige nu, jeg vil i seng, men jeg kan ikke ligge der længere.
Jeg er bare så bombet. Kender I det? Det er ikke fordi, man ikke kan lide dem, man har på besøg/er på besøg hos, men når man har været sammen med andre flere dage i træk, så drænes man for al energi. Allan var hyggelig i dag, René synes også om besøget... Men... Arh. Man skal sgu lige komme sig over det første. I morgen skal vi være hos Kim og Majbrit, René har vildt ondt i ryggen fordi han har været på i 2 dage i træk, og han er nok heller ikke en skid værd i morgen. Men man kan jo ikke ringe på forskud, plus at de sikkert har købt ind og forberedt og bagt... Det er simpelthen så pinligt, hvis vi bliver nødt til at ringe i morgen og sige nej. Det er ligefør, jeg hellere vil lide end at sige nej. Majbrit har også glædet sig til vi skulle komme - og shit, vi har glemt at købe gave til Kim!!! Hvorfor kommer jeg først i tanke om det nu?!?!?! Man kan sgu da ikke komme til fødselsdag uden en gave! Godt nok er det ikke en fødselsdagsfest, men stadigvæk... Kim havde fødselsdag den 6. oktober, og vi takkede nej i sidste weekend fordi Kaj & Holst skulle komme. Vi må passe på os selv så vi kan komme afsted i morgen.
Jeg vil bare SÅ gerne i seng, jeg ved godt, at klokken kun er halv ti, og alt sådan noget, men jeg er træt. Og jeg kan ikke ligge der, hvis jeg går i seng nu, kan jeg stå op klokken 23 og ikke kunne ligge ned resten af natten. Damn. Hvad skal jeg gøre? Tage smertestillende? Det går bare ligesom ikke. Jeg må bare strække den så langt, jeg kan.
WHAT HAVE I DONE TO DESERVE THIS?! - jeps, klynk i bedste stil. Jeg må prøve sengen alligevel, jeg kan ikke længere. Jeg er så megatræt. Jeg har også overvejet, om det måske ikke var på tide at "make time for love" - det er længe siden sidst. Jeg vil egentlig gerne, selvom jeg er så udbombet. Ja. Jeg slutter hermed min fortælling om blodprøver, smerter, gisninger og glemte gaver til fordel for loooove. Sov godt, når I når dertil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar