Jeg har siddet og regnet på vores budget, fordi vi skal have lavet en aftale med Nordea i Køge, fordi ingen af os gider at tage til Herfølge, når man bare lige kan smutte ned til Køge centrum. En sagsbehandler ringer på et tidspunkt og aftaler et møde, og så må vi tage den derfra. Vi har nemlig minus 46 kroner på kontoen, og det er kun den 10. - pis. Men vi har dog lidt kontanter herhjemme, som vi skal ned i Nordea med i morgen. René skal hjem til Basse, han bliver hentet klokken 9, og jeg har overvejet, om jeg mon ikke kan få Basse overtalt til at tage nogle af vores millioner af flasker med. Der er jo i hvert fald 4-500 kroner i pant. Det er gået ned ad bakke med at få afleveret flasker her i Køge. Jeg havde ellers planlagt at det skulle foregå en gang om ugen. Det er så ikke sket, og nu er vi strandet med så mange flasker, at der ingen ende er på det.
René er blevet hyret af Kajs stedfar til at fikse hans computer for 500 kroner. Per vil selv hente René og køre ham hjem igen. René ved ikke helt med kørslen, men i hvert fald er han fast besluttet på, at han ikke vil have penge for det, fordi det er Kajs stedfar. Så det skal han så i næste uge; i morgen er det Basses tur. Så skal han have lavet sin computer og hans GPS. Jeg håber - og det gør René også - at han er hjemme til "Luksusfælden" - men ellers ser jeg det alene. Hvis jeg kan finde ud af det. Ej, det kan jeg godt. Det er jo bare et fjernsyn. Jeg bruger det bare aldrig. Men jeg har da brugt det 4-5 gange siden vi købte det i 2007. Og der er ikke noget, der har ændret sig. Men mon ikke de genudsender det i løbet af ugen? Værd at undersøge.
Kender I det dér med en kæreste, mand, et barn, what ever, der går forbi køkkenet for at komme ind til en og sige "Vil du ikke smøre noget mad til mig?" og man så siger "Kan du ikke bare gøre det selv, du er lige gået forbi" - og så kommer den "Jamen, maden smager bedre når du har lavet den". Sådan er René. 35 år - og sådan siger han rent faktisk. Han sagde i dag: "Måske er det noget psykisk, men jeg nyder altså maden mere, når den er lavet med kærlighed fra min hustru." Haha. Skøre unge. Jeg mener... Vi snakker ostemadder...! Hehe.
Nå, men jeg er stadig vild med den dér playliste, jeg har lavet på min telefon, og som jeg har fundet i en "ib" mappe, men alfabetisk rækkefølge. Jeg vil spørge René om han kan gøre noget ved det - det er lidt irriterende at skulle høre musik fra mobilen, selvom det så ikke et et problem, når jeg bevæger mig rundt i paladset. Jeg må have fundet den oplader til mine mp4 afspillere! Øv! Hvorfor er den blevet væk?! I morgen vil jeg gennemgå alle mine ting og finde den, så jeg kan høre musik på den her måde. Det er langt nemmere - og jeg har jo de dér hovedtelefoner, jeg fik af svigerfar, dem, de bruger på hospitalerne: Superlang ledning og en "volume-scroller" der hvor ledningerne fra hver øredims sidder. Det er sådan nogle gamle 80'er nogle, men de er pissefede og fungere rigtig godt!
Jeg har fået en eller anden form for reol af Kaj, som hun ikke kunne bruge længere. Jeg regner med, at jeg samler den i morgen, og stiller den bag mig, så jeg kan have mit lort dér - jeg har al mit kællingelort i en kasse under mit skrivebord, hvor mine papirer burde ligge. Og så har jeg smidt en helvedes mange boner ud ved et uheld, fordi jeg ikke sådan helt holdt øje med datoen; de er fra september i år, lige op til vi flyttede. Men okay; jeg er startet på nyt system her efter flytningen!
Jeg har bare en vildt pæn frisure, sådan, alt taget i betragtning. Jeg har sovet stort set hele dagen, bortset fra da vi var i Kvickly. Godt nok sidder "the bun" i højre side,og ikke i midten, men damn... Resten sidder perfekt. Min foretrukne sideskilning og det hele. Den frisure er bare holdbar. Haha. Ej, jeg satte først håret op lige før vi gik i Kvickly, men jeg sov videre da vi kom hjem. Jeg er så træt. Jeg forstår ikke hvorfor. Så træt, så træt... Jeg sover cirka 14 timer i døgnet, som minimum. Og det eneste jeg laver, er at gå i Kvickly. Nu var Kaj og Holst her så i går - men jeg har ikke set nogen mennesker ud over mine svigerforældre, i meget lang tid. Jeg gider ikke andre mennesker, jeg kan ikke lide andre mennesker. Som Def Leppard synger: "Happy to do nothin' - infact that's what I did". Den passer på mig. Jeg er doven, gider ikke at gøre rent, handle og lave mad og alt det dér, fordi jeg er så træt. Jeg gør det jo så alligevel, men jeg GIDER ikke. Jeg vil sove. Jeg har ikke andre planer. Jeg tænker hele tiden på at tage en lur. Og når jeg lægger mig ind hos René for at "snuggle" lidt, så falder jeg i søvn. Jeg forstår ikke den her vanvittige træthed. Det er nok medicinen, jeg ved det ikke. Jeg er sat ned i psykofarmaka, og på torsdag skal jeg til neurologen. Åh! Deprimerende. Hun er så sær, og det er helt nede i Næstved. Jeg skal være der 10:15. Vi skal hente bilen først. Fra Jersie tager det vel en god halv time til 3 kvarter at køre til Næstved, så vi skal senest ud af døren herfra, så vi er derinde klokken 9:00, dvs. vi skal afsted herfra omkring 8:15, og så skal vi ind og aflevere bilen bagefter. Det ville ikke gøre så meget hvis jeg ikke led af epilepsi. Måske René skulle tage ind og hente den bil alene, så jeg har tid til at "afkrampe" inden vi skal afsted. Toget i myldretiden med kramper... Ikke en god idé. Og i morgen skal vi op 7:30, onsdag skal vi op ved 5:30-tiden, og det er bare som om det dér tidligt op aldrig stopper. Jeg ved godt at det er et luksusproblem. Men forestil jer, at I var i min situation. Hver dag gør I bare, hvad der passer jer, og så pludselig, 3 dage i træk, er der tryk på, og man skal have gang i lortet så tidligt, at risikoen for krampeanfald er rimelig stor... Det er ikke fedt, vel?
Jeg har ikke haft så mange kramper her på det seneste, men stort set lige siden jeg var der sidst og frem til midt i august har jeg haft kramper HVER dag. Nu er det ikke hver dag, men 1-2-3 gange om ugen. Som regel når jeg at sætte mig og sætte alt fra mig, jeg kan tabe. Men engang i mellem glipper den, og så falder jeg og slår mig mere eller mindre alvorligt. Her forleden bankede jeg hovedet ind i radiatoren. Det gjorde så pænt ondt, kan jeg afsløre, men "heldigvis" var det baghovedet, så jeg fik ikke smadret mine tænder en gang til. 2 gange er nok til mig.
Egentlig glæder jeg mig lidt til at være alene hele dagen i morgen, men jeg føler også tristhed, fordi jeg har det bedst, når René er hjemme. Som sagt skal jeg have samlet reolen og lige have ryddet op. Så vil jeg støvsuge og vaske gulv, og jeg vil gå ned og handle og bage til René kommer hjem. Jeg vil ikke sidde og sige at jeg har sovet hele dagen. Det kan jeg gøre en anden dag. Når han ikke er hjemme, skal jeg gøre alt det, han ikke selv gider. Jeg elsker når han bliver glad, når jeg gør sådan nogle ligegyldige ting.
Jeg har i øvrigt oplevet noget mystisk i dag. Jeg har ikke haft ondt i knæene, anklerne, ryggen eller andre steder. Jeg havde ondt i ryggen på vej ned i Kvickly, men ikke på vej hjem, og jeg havde psykoondt i knæene da jeg skulle op af trappen herhjemme - men da jeg kom ind, var det væk, og nu har jeg ikke ondt et eneste sted i kroppen, andet end lidt sporadiske smerter i underlivet. Er det ikke bare fantastisk? Jeg er blevet gladere og gladere efterhånden som dagen skred frem, og jeg ikke havde smerter. Og jeg har stadig ikke haft nogen. Vildt alligevel! Jeg føler mig helt ung igen! Ej, for da jeg var ung havde jeg ligeså mange smerter. Haha. Jeg har sgu altid haft ondt et sted. Et eller andet sted. Altid. Men nu... Intet. Yeah.
Nå, men hvis jeg skal op 7:30 i morgen og være klar og på til klokken 9, må jeg sgu hellere se at komme i seng. Tsk. At gå i seng før 23:30 er så nederen. Men okay; der er kun 3 kvarter til! Sleep tight, y'all!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar