Nu er det blevet sådan, at jeg fast ikke spiser noget hele dagen. Jeg spiser ikke noget før aftensmaden, som jeg går totalt amok i. Æder som en, der er meget sulten. Men jeg er ikke sulten. Jeg synes at det er ulækkert og har lyst til at kaste det op igen. Mad er klamt for mig. Det er utiltalende, og jeg bliver dårlig at af spise. Jeg har lovet René, at jeg i dag vil spise ½ rundstykke, og hvis jeg kan, et helt. Det behøver ikke at være lige efter hinanden.
Jeg er ikke bange for, at det er en spiseforstyrrelse. Selvfølgelig er det ikke det. Min svigermor siger, at så længe jeg spiser aftensmad, så er der ikke noget i vejen. Hvem ved. Måske har hun ret.
Når jeg spist mit kæmpe aftensmåltid, får jeg lyst til at kaste op, det er en stærk lyst, men jeg kan ikke finde ud af, hvor jeg skal placere fingrene, for at der kommer opkast. Jeg kan ikke kaste op på den måde. Og jeg er bange for at miste mine tænder - jeg har syreskader nok i forvejen.
Men det kan jo være, at der er en fysisk grund til det Jeg har kontaktet min læge ang. et eventuelt godt råd, og så vil jeg derudover intet gøre, eftersom der intet er i vejen - jeg er bare ikke sulten. Eller... jo, jeg er sulten. Jeg synes bare at mad er ulækkert, vokser i munden og giver mig kvalme. Men nu har jeg spist ½ rundstykke. Jeg har en idé om, at det bliver alt for i dag. Men jeg har lavet to, så hvis jeg spiser begge to, er der ikke plades til mere - heller ikke aftensmad. Men jeg har ikke lyst til aftensmad, hvad vi så end finder på. Aftensmad er fælt. Men det smager sgu godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar