Smiler for mig selv. For jeg har fundet denne gamle reklame, som er SÅ genial!
"Glad igen, oven på, med igen
Dagen efter dagen derpå"
- Thomas Helmig
Jeg skriver det, selvom jeg ifølge teksten først burde skrive det i morgen:
René har forklaret mig i dag, at han elsker mig meget højt, men at han altså har nogle ting - som f.eks. smerter - der gør, at han er mere aggressiv. Det forstår jeg godt - sådan har jeg det jo selv, bare ikke lige så kraftigt som René. Jeg elsker ham så meget, og jeg elsker at han elsker mig. Han siger at han elsker mig mere end jeg elsker ham - men det er ikke muligt. Jeg er hans fjernsyn, og han er min computer. Bedre bliver det altså bare ikke. Han er afhængig af sit fjernsyn, og jeg er afhængig af min computer.
Jeg glæder mig SÅ meget til vores bryllupsdag. Jeg har gået og tænkt på, hvad vi mon skal spise - og faktisk tror jeg, at det mest romantiske, jeg kan finde på, er en gang mørbradbøf med råstegte kartofler og pebersauce fra Pizza 4 You i Herfølge. De bringer nemlig også ud i Køge. Det fik vi at spise den dag, vi blev gift. Den dag var så dejlig. Det regnede ikke, men det var gråvejr - trods alt 1. november. Folk dukkede op i massevis, og vi måtte spørge borgmesteren, om vi måtte tage flere med ind, end dem vi havde angivet. Det måtte vi gerne, så alle måtte stå op. Da vi kom, var der kommet endnu flere, og vi gik alle sammen ned på en café i nærheden og fik en kop kaffe eller hvad vi nu ville have. Bagefter tog min familie og René med hjem til mine forældre og spiste smørrebrød. De holdt ved smørrebrødsbutikken, ca. 300 meter fra apoteket, hvor jeg altså lige skulle hente noget medicin. Jeg havde høje sko på, og hælen faldt af. Så jeg måtte løbe på strømpefødder hen til bilen, og vi grinede allesammen. Min far kørte René og mig hjem, og så bestilte vi mad, fordi vi ikke gad at lave mad den dag. Og alle pengene gik til festen den 3. november. Det var den bedste fest nogensinde. Alle syntes at det var hyggeligt, og vi festede fra klokken 17 til klokken 3 om natten.
Jeg glæder mig til at hylde den dag for 3. gang. 4 år har vi været gift. Findes der noget smukkere end det her? End Rikke & René? Jeg er så lykkelig at jeg sidder og flæber totalt lige nu. Min smukke, smukke mand. Jeg føler mig så heldig. Seks lange år, og så fik jeg ham til sidst. Findes der noget bedre, mon?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar