... men jeg har lige været på toilettet, og da jeg skulle vaske mine hænder, så jeg mig selv i spejlet. Helt ren, lys hud, med en let solbrændt tone, og smukt røde kinder og lange, sorte øjenvipper... Det eneste makeup, jeg har på, er mascara. Jeg blev bare så overrasket over at se mig selv så smuk, helt (næsten) uden hjælpemidler. Det er dejligt, den slags, ikke sandt? De dér blussende kinder virkede smukke, de fremstod som var jeg netop kommet ind fra snevejr - det var simpelthen så smukt. Og ja, jeg lyder selvfed, men det er ikke ment sådan. Jeg havde bare sådan en lyst til at blive derude og se på mig selv, for jeg er sjældent naturligt smuk. Men det er desværre den slags skønhed, der ikke kan fanges på kamera. Ellers ville jeg have sat et billede ind. Jeg har intet bevis, men jeg er ligeglad. Jeg så smuk ud, jeg så frisk ud, og jeg så glad ud. Hvor er det skønt. Husk på, at jeg kan passe mine jeans. Det har virkelig haft en voldsom effekt på mig. Det er dejligt, ikke? Alene i midten af august var jeg 15cm tykkere. Og nu - nu er jeg 15cm slankere. Og jeg har intet gjort. Men jeg vil fortsætte med at gå ned og handle hver dag, jeg vil gøre alt for at motionere, selvom kroppen ikke er klar til det. Jeg har jo slået knæene så mange gange. Men hvis jeg går stille og roligt, gør det ikke så ondt. Og nej, det giver ikke meget. Men jeg bevæger mig. Og det er bedre end ikke at lave noget.
Jeg vil ringe til min far og fortælle ham de gode nyheder! Min far er den person, der bliver allermest glad, når jeg taber mig. Ikke fordi han som sådan har et problem med at jeg er tyk, men han er bange for, at jeg dør før ham - og det er jo en reel frygt. Jeg er jo "kraftig", som han kalder det. Så nu ringede jeg til ham, og han blev så stolt, at jeg begyndte at græde. Han er simpelthen bare ... aww... Han er altid den person, hvis stolthed jeg mest søger. Til de daglige ting, som f.eks. at holde huset rent, søger jeg anerkendelse hos René, fordi han bliver så glad, når husker at vaske ting op efter mig selv. Men ting som at jeg har tabt mig, dem er min far den der er mest stolt af. Han har altid været efter mig med min vægt, men nu hvor han er klar over, at det primært men ikke kun er medicinen, er han blevet medgørlig, og han er bare så utrolig rar og positiv når jeg fortæller ham, at jeg har tabt mig. Han er måske nok en røv engang imellem, men han er en dejlig person. Jeg elsker min far meget højt - det er også derfor jeg tilgiver ham ting som f.eks. da han bad mig om at holde mig fra familien. Han er den person, jeg ligner mest, faktisk. Mange ting har vi ikke tilfælles - men mange ting har vi. René vil klart opponere mod det, fordi han ikke bryder sig om min far. Det gør ingen, jeg kender, ud over familien. Men det menneske, jeg ligner mest, er min far. I personlighed, altså, men den havde I nok regnet ud.
Nå. Men jeg ville jo egentlig bare fortælle, at jeg er smuk her til aften. Jeg har ikke været det hele dagen, men så kom det bare lige poppende op her til aften. Jeg vil nyde min skønhed uden at se på mig selv, for jeg gider ikke at sidde foran et spejl hele aftenen. Men mindet om det dejlige spejlbillede hænger nok ved indtil jeg går i seng. Hvilket bliver om ikke så længe. Jeg er totalt "bummed out" hvis man kan sige det, for jeg har knoklet i dag. Jeg har ondt på steder, jeg ikke engang vidste eksisterede. Men det er nok væk i morgen. Og jeg skal jo ned og handle i morgen - mere motion. Jeg har fået drivkraften igen. Det havde jeg sådan lidt, tænkte jeg ville gøre som jeg plejer - men min far... min far fik mig til at ville kæmpe for det. Så jeg glæder mig til at gå ned og handle. Og hvis jeg ikke skal ned og handle, så skal vi sør'me ud at gå en tur. René og jeg blev i går enige om, at vi skal støtte mere op om hinanden, så vi kommer ud hver dag. Det synes jeg er fair! Men nu vil jeg lige ordne mit køkken, og så vil jeg hoppe i seng. Sjovt at jeg er så træt, for jeg har ikke sådan rigtig sovet i dag, andet end den halve time først på eftermiddagen. Men jeg er så møgtræt, og så alle smerterne. Øv for at René har gæster, men det er der altså ikke helt noget at gøre ved lige nu. Jeg falder snart i søvn, og jeg vil ikke sove foran computeren. Det giver rygsmerter. Det kan jeg godt leve uden.
På genskriv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar