Ta dah! 50 indlæg på 23 dage!

Jeg har undersøgt det sådan lidt, det dér med medicinen. Jeg tror personligt, at jeg får den bedste dækning af alle behov nu. Jeg har ingen myoklonier, og jeg er vist kommet ud af psykosen igen. Eller; det ER jeg. Jeg får mange forskellige former for medicin
.

Dette er en oversigt over de præparater, jeg tager hver dag. Jeg har overvejet at lave en form for skema, som viser interaktionerne,og som generelt bare viser, om der er de samme bivirkninger ved to eller flere af præparaterne. Jeg må være lidt med, når nu lægerne ikke sådan helt er det. Jeg har også bestemt, at når noget skal seponeres eller opstartes, skal der gå længere tid end den anførte, fordi jeg nu engang har epilepsi. Så hvis KBJ f.eks. siger "Efter 1 uge går du ned på 15mg Abilify" siger jeg (går man ud fra, at jeg er på 20mg) "Jeg tager lige 3-4 uger" - for det er farligt at trappe for hurtigt ud af alt den dér medicin, og især når det skal seponeres totalt.

Jeg har derudover overvejet, om jeg skulle finde på en anden løsning end Todolac (gigtmedicin), eftersom jeg ikke har en fornemmelse af, at det har en effekt. Men jeg vil ikke tage andre former for gigtmedicin, da jeg er lidt nervøs for mavesår. Så hvad er mine muligheder? Jeg tænker, at jeg må fryse dem. Eller varme dem. Jeg skal lige have fundet ud af hvad. En veninde mener varme, men om det er sandt, ved jeg ikke - det skal jeg lige have læst op på. Men det, jeg mener, er at droppe gigtmedicinen totalt, og i stedet behandle mine knæ med kulde eller varme når jeg kommer hjem. Det er langt fra optimalt, og Todolac har som nok en virkning. Men jeg tvivler på at det er en god idé at tage fast på længere sigt. Jeg overvejer naturmedicin. Jeg er ikke kommet nærmere et svar, men jeg vil læse videre på nettet.

Så er der Poul & Winnie. Min morbror og hans hustru. De vil gerne se os, og møde René, og jeg har ikke set dem siden min morfars begravelse. René skal lige komme sig lidt oven på de mange ting, der har været, men jeg regner med at invitere dem på besøg her i november eller december. Det kan godt gå hen og blive en pinlig affære, men... Tja. De vil jo gerne mødes med os.

René siger, at han glæder sig rigtig meget til de gaver, jeg har til ham på vores bryllupsdag. Det er jeg glad for at høre, for jeg troede at han var sådan lidt... Ligeglad, you know... Men han glæder sig, og han siger at han ville tænke på dem, hvis det ikke var fordi han er gået amok i YouTube videoer om gør-det-selv med både computerkabinetter, vand- og oliekølede computere samt ting af træ. Han sidder og leder efter værktøj i alle reklamerne, han ser alle videoer, han kan komme til... Hehe. Han vil gerne kunne noget, udover at fikse computere, og det er da fuldt ud forståeligt. Jeg er bare lidt... I ved... Vi bor i et lejlighedskompleks, ikke, hvis han skal til at bore hver dag, både i træ og metal, samt have en kompressor kørende, så han kan sprøjtemale... Oh lord... Vi bliver smidt ud pga klager fra de andre naboer, selvom han kæmper for at finde den kompressor med den laveste decibel.

Klokken er gået hen og er blevet 23:24. Det bliver den jo generelt hver dag - men i dag kommer det til at betyde, at jeg skal se at komme i seng. Jeg skal sådan set ikke tidligt op i morgen, men... Tja. Det er nu meget rart ikke at sove dagen væk. Narh. Hvem prøver jeg at narre. Jeg tager lure fordi jeg har lyst, og ikke nødvendigvis fordi jeg er træt. Men det er en "shh!" for René, for selvom jeg ikke har sagt noget, så går han ud fra, at jeg kun sover, når jeg er træt. FNIS! Det er jo så som regel også. Men jeg er født med et kæmpe sovehjerte. Derfor er det ekstra vigtigt at jeg får rørt mig -og det skal jeg i morgen. Vi skal ned og handle. Skal lige have tjekket økonomien, og så er vi på vej ned - måske Netto! Eller Fakta eller Kiwi! Vi skal i hvert fald nok få handlet. Ved nærmere eftertanke tror jeg ikke vi mangler noget i morgen. Great! Så kan vi gå en tur hvorhen vi vil. Det er også rart.

Men: sengetid for mig. Et lille tak til alle jer, der læser med i mine kedelige blogs (og de gode), og en kærlighedserklæring til min mand: Jeg kan li' dig en hel masse. En hilsen til min dejlige mor og far, og en hilsen til min skruptossede (heldigvis) svigermor og min svigerfar. Og en hilsen til brormand + familie og min kusine, Anja. Nu er det lige gejlet nok, ikke? Tak fordi I læste med, y'all.