Endnu en dag. Endnu et kvarter med kramper. Jeg kan ikke beskrive, hvor træt jeg af de kramper, jeg er. Hvorfor kan de ikke bare skride? Jeg fordømmer hermed epilepsi!
Jeg har drømt i nat. Ja, altså, det gør jeg jo hver nat, men i dag kan jeg huske drømmen. Jeg sad i et tog, da det pludselig røg af sporet kørte galt - og jeg hørte over højttalerne: " 7 seconds to impact" - og klokken var 06:59:53. Jeg smækkede øjnene op med et tavst skrig på læben præcis klokken 7:00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar