Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 16. juli 2012

Bumsen over alle bumser - på hagen! ØV!

Hvorfor? Jeg mener virkelig HVORFOR får man altid en bums når man får gæster? Goddammit! 


Se. Så gammel er jeg. Og så med en bums på hagen. Netop som Anders og Dorte skal komme. Suk. Det er bare... ØV! Jeg sidder og lytter til Megadeth, for ligesom at vende tilbage til de tidlige teenageår. Hvor jeg IKKE havde nogen bumser. Det er sgu da belastende, at der kommer en nu. Men ok - vi har spist frostpizzaer både fredag, lørdag og søndag, fordi der var... problemer i køkkenet, og vi blev enige om, at der ikke skulle laves rigtig mad. Og i Kiwi havde de pizzaer til 10 kroner stykket. De smagte okay. Så dem har vi spist. Måske er det derfor jeg har fået en bums på størrelse med en 5'er på hagen? Dammit!

I går var jeg i Fakta med René, og de havde de fedeste tilbud! Desværre kunne vi ikke bære dem alle sammen hjem, så en masse ting blev ikke købt. Øv.

Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, skriver jeg e-mails. Jeg har en "ven" - vi skriver sammen, og har kun mødt ham én gang - og han fortæller mig i dag, at han måske kan komme på landsholdet i bowling. Han har super mange guldmedaljer og har ofte været "den eneste med den højeste score." Det kan han jo så også være stolt af. Eller den smukke sang, han skrev, "I'm your lovely man". JZ skriver mange sange, og de er cool alle sammen.

Jeg er begyndt at tænke, at jeg måske ikke længere er symptomfri. Min skrivning er helt fuldstændig i bund. Jeg har aldrig i mit liv stavet så dårligt. Jeg sætter for mange eller for lidt mellemrum mellem ordene eller tegnene. Jeg springer bogstaver over eller skriver dem to gange. Ofte skriver jeg hele ord 2 gange, lige efter hinanden. Jeg er slem til at springe ord over. I går skrev jeg en blog, hvor ordet "slidgigt" skulle skrives. I stedet for "slidgigt", skrev jeg "slgigt" og jeg lægger ikke længere mærke til de røde streger under de forkert stavede ord. Det er stort set kommet over 2 dage. Derfor tænker jeg, at det er noget psykisk. Det har taget mig 1½ time at skrive dette indlæg, eksklusiv at tage billedet og smide det ind på computeren. Jeg skal rette de fejl, jeg når at opdage, inden jeg poster det.

Og hermed vil jeg gerne erklære, at skønt har er 25,7 gtrader herinde,mså fryser jeg som en gal og nu igøre mig et pat skrst.

Tak fordi du gad at lpse med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar