Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 29. juli 2012

Dumme øgler!

Jeg sveder ikke. Jeg har svedt den sidste uge. Men lige nu - intet. Jeg fryser heller ikke. 
Jeg ringede lige til min mor. Min storebror og hans hustru er på vej derned.
Hmm.... jeg husker ikke at have fået en invitation? Jeg har nok glemt at tage telefonen, da de har ringet.

PSH! De kan sgu da godt lige spørge, selvom de ved, at jeg siger nej. Det er da anstændigt at spørge. Men okay, det må de selv om. Så kan de sidde og have det dårligt med dem selv fordi de stemte hjem. Dumme øgler!

Jeg har meget ondt i ryggen i dag. Derfor tissede jeg i underbukserne i morges. Jeg havde "beskyttelse" på, så det løb ikke ud over det hele. Men så måtte René hjælpe mig på WC. Jeg vækkede ham for at få hjælp. Faktisk har jeg i ret lang tid haft svært ved at løfte højre ben, men nu, hvor jeg har meget ondt i ryggen, kan jeg ikke engang komme over dørtrin.

EJ, hvor kunne jeg godt spise et par Ipren!!! Men dér klokken 9 tog jeg 600mg Ibumetin - og det er stort set det samme. 2 Ipren har 400mg ibuprofen, mens Ibumetin har de dér 600mg. Dvs. at jeg har taget 3 Ipren for kun 4½  siden, og der skal gå 8 timer imellem hver Ibumetin. René siger 6, fordi han mener at "i døgnet" kun er de timer, man er vågen, og ikke et helt døgn. Så fordi man regner med 8 timers søvn, er der rundt regnet 6 timer imellem det antal piller, man må indtage pr. døgn.

Nå.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar