Er der nogen af jer, der kender det? At man er på kontanthjælp og ens sagsbehandler på det jobcenter, man hører ind under, søger førtidspension for en, og man er i et afklaringsforløb, som tager alt fra jer, og faktisk gør, at man ikke ønsker at have noget med dem at gøre?
Jeg får penge hver måned, i pension og boligstøtte. Det er ca. 2.500 kroner over vores udgifter. Og nu gider René ikke mere. Han kan ikke klare det, han er fuldstændig nedbrudt. Engang imellem tænker jeg på at få ham indlagt. Han overvejer kraftigt at stoppe samarbejde med kommunen, droppe sin kontanthjælp og leve for min indkomst. Det er selvfølgelig OK, en indkomst på 2.500 kroner er bedre end intet.
Men René er så nær et sammenbrud, at jeg som sagt engang imellem tænker på at få ham indlagt. Jeg ved godt, at han vil blive pissesur, men jeg er ved at være ligeglad. Jeg kan ikke holde ud at se ham sådan længere.
Han kan ikke lide vores lejlighed længere, fordi der kun er sket dårlige ting, mens vi har boet her, så vi er blevet enige om, at vi skriver os op til en anden bolig her, hvis det ikke bliver bedre. Jeg ved sgu ikke, hvad man gør i denne situation. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg føler mig så magtesløs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar