You can't see tits on the radio. Jeg har ekstremt fedtet hår, jeg tør ikke at gå i bad, når René ikke er hjemme, fordi jeg ofte falder i badet - og lige om lidt kommer der et firma ( Nemlig ) og leverer varer til mig, som jeg bestilte lørdag aften. Jeg har bedt om at få dem leveret mellem 14-15, og klokken er 14 nu.
René er på vej ind til ham speciallægen, der røvrendte René noget så grusomt. Jeg er lidt bange for, hvad René finder på. Men... Ja. Nu må vi se. Jeg håber ikke, at han bliver for hidsig. Jeg har sendt hans papirer til hans arbejdsvejleder, som vil afslutte hans praktikforløb på torsdag, som er næste arbejdsdag for René. René gider ikke at starte forfra i et andet praktikforløb, fordi det, han er i nu, er perfekt for ham - det er bare hele situationen, der halter. Så René vil helst fortsætte praktikken.
Jeg har bare tæer lige nu. Det er første gang i ½ år jeg går rundt med bare tæer. Normalt tager jeg kun strømperne af, når jeg skal i bad. Men for en gangs skyld har jeg valgt at have bare tæer. Det er store sager for mig. Jeg lugter SÅ meget af sved. Jeg ville virkelig gerne have været i bad inden René gik. Jeg nåede det ikke, fordi han skulle klippes.
Tænk engang: min svigermor har lige ringet og sagt tillykke med min symptomfrihed, og hun sagde, at jeg var nemmere at forstå, fordi jeg snøvlede meget før. Hun var rigtig flink. Min egen mor er sådan lidt halvligeglad, og hun har ikke sagt noget om min stemme og om at jeg ikke har været syg i en måned, på trods af, at jeg nævnt det flere gange. Min svigermor ringer omtrent hver 3. dag for at spørge, hvordan vi har det. René siger, at hun spørger mere ind til mig end til ham. Men hvor er det rart med en, der rent faktisk gider at ringe. Min mor ringer ikke til mig. Jeg synes at det er for dårligt. Jeg bliver faktisk ret arrig af at tænke på det.
Ej, fy hvor jeg stinker af selvdød gnu. Det er bare nederen, når der kommer fremmede med varer. Hvad vil de ikke tænke?! Muligvis har de set noget, som er værre - men jeg tror det næppe. Når der kommer fremmede, går man i bad, reder håret, tag rent tøj på og lægger en casual makeup - også selvom det bare er fremmede, der stiller nogle poser foran min dør og går igen. Alt andet er pinligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar