Er det så svært at forstå for almindelige mennesker? I 2007 fik René foretaget en gastric bypass operation, og han begyndte at tabe sig. I 2008 blev han smidt ud i arbejdsprøvning, og det gjorde ham sengeliggende, når han var hjemme, fordi arbejdet tog så hårdt på ham. I 2010 fik han en nerve i klemme i ryggen, en såkaldt spinalstenose, som er når to af ryghvirvlerne gnaver sig ind på nerven, og de skal files væk. Da lægen var derinde alligevel, så han, at den diskusprolaps, René havde, var stort set dobbelt så stor, som MR-scanningerne havde vist, og han fjernede diskusprolapsen. I 2011 var René døden nær pga af blodmangel, det var meget alvorligt - vores læge ringede 22:30 og ville have René indlagt med det samme. Da han kom hjem, fik han tid til at komme sig, og her i 2012 blev han igen kastet ud i arbejdsprøvning.
Det er selvfølgelig obligatorisk, at han skal i arbejdsprøvning, det siger lidt sig selv. Men hvorfor kan folk ikke forstå, at når man har degenerativ slidgigt, som svarer til en på 60 år når man kun er 36, at man så må ligge meget i sengen, fordi man har ondt og gør alt for at få smerterne til at gå væk, så man kan klare arbejdsprøvningen? Hvorfor tror folk, at man bør tabe sig efter en gastric bypass, når man er bundet til sengen, mere eller mindre? Hvordan kan folk tro, at man har en spiseforstyrrelse, fordi man tager på, når man ligger i sin seng altid og ikke får noget motion, men derimod en spand piller som f.eks. 90mg Metadon på daglig basis?
Hvad er det, der er så svært at forstå? At når man har ondt i ryggen, og er bundet til sengen i 75% af et døgn, at man så ikke taber sig?
Er der er virkelig mennesker, der tror at det er fedt at ligge i sengen stort set hele døgnet? Hvor mange af jer kunne forestille jer, at i en årrække på 11 år, stort set ikke har gjort andet end at glo Youtube, engang imellem en film eller tv? Er der mange af jer, der tror at det er fedt at skulle ligge i sengen og spise aftensmad, når man hellere vil sidde ved spisebordet og spise sammen med sin hustru? Hvor mange af jer synes at det er fedt at gå glip af sine niecer og nevøers fødselsdage, konfirmationer og almindelige sammenkomster fordi man har svært ved at gå, ikke kan sidde og ikke har mulighed for at ligge ned?
Hvad fanden er det svære? Kan man som almindeligt menneske virkelig ikke forstå det? Ikke engang Renés mor kan forstå det, så hvordan kan man forvente at andre kan. Jeg synes det er sørgeligt. At folk ikke kan sætte sig ind i en psykisk sygdom som f.eks. skizofreni - det er til at tage at føle på. Men smerter? Hans mor fejler fucking det samme, men kan ikke forstå det fordi han ikke har tabt sig, nu hvor han har fået en gastric bypass.
WHY?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar