Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 31. januar 2013

"Hvorfor bliver du sur? Det var ikke for at fornærme dig"

Jeg VED godt, at hun ikke er så... Ja.. Jeg ved ikke, hvad der er korrekt at kalde hende. Hjerneskadet. Hun tog en masse hovedpinepiller for at begå selvmord, fejlede, fik en hjerneskade og en ny lever. Det er dejligt at hun er glad for René, for René er jo også glad for hende. Jeg kan da også godt forstå, at hun ikke ænser mig overhovedet men lyser fuldstændig op, når hun ser René, for de har jo været lidt smålune på hinanden uden det blev til noget. René er en af hendes eneste venner. Hun inviterer ham med til alt. Og det er fint nok, det generer mig ikke. Men det generer mig, at hun ringer og ikke præsenterer sig. Telefonen ringer, jeg siger "Det' Rikke" og så bliver der bare sagt "Er René der?" Jeg mener... Åh... Kan hun så i det mindste ikke ringe på hans mobiltelefon? Hvorfor ringer hun på fastnettelefonen, hvis hun ikke engang gider at sige sit navn til mig? Normalt kan jeg genkende hendes stemme, men her til aften lød hun simpelthen så glad og lykkelig, så jeg kunne ikke høre, hvem hun var. Jeg er lidt træt af det. Men OK - René må jo så også leve med at Hamid opfører sig som en.. Ja, og ringer på min fastnettelefon klokken kvart over tolv om natten fordi "Du har sagt at I først går i seng ved 1-tiden" - ... Hvad?! Man ringer sgu da ikke på en telefon, der ikke kan sættes på lydløs, klokken sent? Hvad nu, hvis jeg var gået i seng og skulle tidligt op? Og så er han så venlig at han kun lader den ringe 5 gange, så der er no chance in hell for at man kan nå at tage telefonen - ikke engang, hvis den ligger ved siden af en. Eller når han siger at han kommer og besøger os i 3 dage, og René går amok i rengøring og klargøring til min eks skal komme og sove her, og så tager han hjem igen 3 timer efter, han er kommet... René er så pissesur, stadigvæk, det er jeg også, men han er så... Hmm... Lad mig sige det pænt: Hans hjerne gik i stå, da han var 10 år eller deromkring. Hans skizofreni har stoppet udviklingen af hans hjerne. Men den er INGEN undskyldning for alle de ting, han siger og gør, som faktisk bare er mærkelige. Og klamme. Som f.eks. at skrive til mig om hans solo-sex eskapader, og bagefter skrive "Hvorfor bliver du sur? Det var ikke for at fornærme dig".

En gut inde på Youtube har skrevet som kommentar til "No Reflection" af Marilyn Manson, at han (MM) havde set The Joker (Batman). Jeg sad og tænkte "Er du komplet stupid?" Hvad er det for en mærkelig kommentar? Det er seriøst en sær kommentar. Marilyn Manson har set sådan dér ud siden han var først i 20'erne, og nu er han først i 40'erne? Og så sammenligner han Marilyn Manson med Heath Ledger? Er det fordi læbestiften, Marilyn Manson har på, sidder anderledes end den plejer? Det er altså en mærkelig kommentar alligevel. Hm.

Centyl uden snak

Jeg ringer til lægen lige om lidt. Jeg skal også ringe til KBJ og til Renés speciallæge. Det er en del - og så her fra morgenstunden! Haha.

Jeg tror at min ovn er gået i stykker. Først var der det der med, at den varmede mere i den ene side, end den gjorde i den anden. Og nu virker det som om den arbejder på lynekspres. Alting brænder på i den, selvom tingene, man laver derinde, får en langt kortere bagetid. Den hader mig, den ovn.

Jeg er meget spændt på, hvad min læge siger... Jeg har ikke mulighed for at dukke op i konsultationen, men han skal sikkert se det først. Pis. Så må jeg undvære de piller. Jeg opdagede at René også har vand i fødderne, og vi har fundet ud af, at benenden på vores seng, går nedad - lige som alt andet end midten.

Wow... Jeg nåede ikke engang at få sagt hvad mit problem var, før jeg "sad" med en recept på vanddrivende tabletter. OK - jeg havde skrevet det til ham i går, men alligevel? Det synes JEG. Jeg havde gjort ham opmærksom på, at jeg tidligere havde fået udskrevet et præparat, jeg gerne vil have igen, han kunne ikke lige sige hvornår, men ellers kunne jeg have sagt det. Jeg har den slags noteret - remember? Hehe...

Jeg lugter virkelig af sved? Jeg var i bad i går, det plejer altså ikke at gå SÅ hurtigt? Jeg har jo ikke lavet noget andet end at være i Fakta, og det var IKKE en svedig tur. Pyh... Jeg er sulten. Jeg kan spise lidt morgenmad mens jeg læser i The Bible og forsøger at komme igennem til speciallægen i kirurgi, som René jo skal til :)

Nice. Og ryddet op i mit køkken. Uha-uha. Sikke et bombet lokum!

Lidt for meget af de søde sager

René var til lægen i dag. Jeg kunne desværre ikke komme med, men det betød til gengæld at han kunne blive kørt hjem - sikke en rar overraskelse. Men hans knude i maven var umiddelbart ikke til at diagnosticere, så han skal scannes. Det skal vi have bestilt tid til, og det gør jeg i morgen. Der ligger en klinik lige her i nærheden, faktisk på vej ned til Køge by, så det kan jo stort set ikke være bedre! I morgen skal jeg selv ringe til lægen ang. et problem jeg selv har, så jeg er alligevel oppe. Så er det nemt nok.

René og jeg har holdt slikaften i dag, mens vi så "Anders Matthesen vender tilbage", og vi har købt en masse æbler, som jeg bare glæder mig til at dykke ned i! Jeg har nemlig spist alt for meget slik. Jeg har spist 8 flødeboller og en pakke studenterstriber, og det skulle jeg BESTEMT ikke have gjort. For det første er det ekstremt meget slik, og for det andet er det ekstra tyngende, når man er holdt op med at spise slik. Men når min mavepine er faldet, skærer jeg nogle æbler og hygger mig med dem. René vil sikkert også gerne have et par stykker.

Jeg er blevet ret hooked på BYSISSEAs blog. Den er virkelig cool. Hende, som skriver den, lyder virkelig awesome. Jeg er selvfølgelig ked af, at hun har det dårligt. Men siden er fantastisk. Jeg er glad for, at jeg fandt den :) BYSISSEA

Jeg har ikke nogen problemer ellers. Jeg er sådan ved rimelig godt helbred, og jeg tager mig selvfølgelig af folk, som ikke har. Min mor, som har problemer med sine fødder, min farmor har problemer med sin afføring, det har Hamid også, og René er bekymret for om han har en kræftsvulst i maven. Slam, værsgo, tak for kaffe.

Og i dag er der ikke sket en skid. Jeg har fundet Weight Watchers program, så fra i morgen er jeg på WW. Eller nok måske snarere på mandag. Det er nok bedre fra mandag-mandag end fra torsdag-torsdag.

Pyh... jeg har bare brækfornemmelser... Seriøst... Jeg har det virkelig dårligt...

onsdag den 30. januar 2013

Unavngivet - fordi jeg er blank. Hehe

Jeg er godt nok... jeg mener... Jeg overreagerede vist lidt på den dér sms i går. Pesonen blev ked af min reaktion. Jeg burde sige undskyld. Ja. Jeg siger undskyld. Selvom han ikke burde have sendt mig den sms. Jeg tænker bare; jeg har vel egentlig også snakket om mit sexliv herinde, så er det måske ikke så slemt at få "jeg har onaneret 7 gange i dag" smidt i hovedet på sms.

René skal til lægen i dag. Jeg skulle have været med. Men - åh - jeg skal blive hjemme. Min højre fod er så hævet, at den ikke kan komme ned i min sko. Det generer mig sygt, for jeg ville monstergerne have været med. Men jeg må jo så pænt vente til bagefter, når René ringer til mig. Jeg havde glædet mig til at komme ud og blæst hovedet godt igennem. Men det kan være, at jeg kan senere... Jeg tvivler. Men håbet lever!

Det er i morgen, Renés førtidspensionssag bliver afsluttet. Køge kommune tager det op til vurdering i morgen, og René får svar inden den 7. februar. Vi gætter på et nej, og derfor er vi begyndt at samle papirer til sagen ind, så vi kan anke sagen. Vi er begge to indstillet  på, at vi skal anke sagen, så nej'et kommer, er det helt OK.Vores læge har lavet en fyldestgørende statusattest, men det var ikke sikkert, at den kom med, fordi den kom senere end selve ansøgningen, og vi har ikke fået noget at vide. Men det, og afslutninsattesten fra BOMI burde i sig selv veje tunges, men det er vel okay... Vi kan jo vedlægge dem sagen. Vi har kopier af begge dele.

Jeg har brug for min moar i dag, selvom hun arbejder og ikke sådan rigtig har tid. Jeg vil bare gerne se snakke med hende. Vi snakkede i 10 minutter i går. Det sker sjældent. Men jeg har René, når han vender hjem, og har snakket med sin mor. Åh... Jeg elsker René.

tirsdag den 29. januar 2013

Okay, det er for klamt til mig...

Kender I det, at man får en sms fra en ven, som man ukritisk åbner, og der står, at vedkommende har onaneret 7 gange den givne dag, og at vedkommende nu ser porno på sin mobil?

Første reaktion: Det skriver han bare ikke
Anden reaktion: Fy for helvede
Tredje reaktion: Man forsøger at få billedet ud af hovedet

Kataloget

Marilyn Manson. Han er en "figur". En "model". Mange, der lytter til hans musik, lytter ikke til den, fordi den er cool, men fordi han er "Marilyn Manson" og en torn i øjet på mange forældre. Nogen af dem, der lytter til hans musik, lytter til den, fordi de elsker den, og gerne vil lytte til mere. Ikke nødvendigvis sætte sig ind i musikken, personen, bandet, men bare lytte til musikken.

Jeg sidder og lytter til "The Flowers Of Evil" lige nu. Jeg er forelsket. Jeg er forelsket i den sang. Det forholder sig sådan, at den meget vel kan være en af de allerfedeste sange på Marilyn Mansons top 5 på min Manson-hitliste.


Jeg kan slet ikke få armene ned, altså, jeg har lyst til at lyst til at danse rundt og synge med, være glad og lykkelig. Min liste er nok lidt kedelig, altså... Men det er altså endnu engang sådan, den ser ud:

Top 5 over Mansonsange i Rikkes yndlingskatalog
1. "The Flowers Of Evil"
2. "Cake & Sodomy"
3. "I Don't Like The Drugs, But The Drugs Like Me"
4. "15"
5. "Godeatgod"

Jeg ville gerne have haft en sang med fra "Antichrist Superstar", men jeg kan for det første ikke vælge, og for det andet er det mere disse sange, der springer mig i hovedet, når jeg tænker på, hvor cool sangene skal være. Og det her er det allermest cool af det mest cool. 

 Jeg så et show med Dr. Phil i går. Et gammelt afsnit, altså. Jeg ved faktisk ikke, om det stadig kører. Nå, men der var denne sygeligt overvægtige kvinde, som ville være den tykkeste kvinde i verden. Hun vejede 300-og-noget kilo. Hun sagde "As long as I'm healthy and happy" konstant. Hun havde opdaget, at folk altid havde kaldt hende fed, og nu gad hun ikke at leve under samfundets normer længere, og spiste, som hun ville, og begyndte at søge ind som model på sider for store kvinder. Men selv de sider var hun for stor til. Men hun havde dog på en fetich hjemmeside mødt sin forlovede. Jeg sagde til René, at hun ikke spiste alt det, hun gjorde, og gik efter at være den tykkeste kvinde i verden fordi det gjorde hende glad, men fordi hun havde taget på som yngre og var blevet kaldt ting, og havde forsøgt at tabe sig, ikke kunne, og havde besluttet sig at gå den anden vej. For at blive den tykkeste. Hun blev ved med det dér. "Healthy. Kom ikke og påstå, at den kvinde ikke vidste, at det ikke er sundt at veje så meget. Jeg er bange for at dø meget tidligt, selvom jeg har set i øjnene, at selvom jeg taber mig, bliver jeg alligevel ikke gammel. Jeg har en idé om, at jeg ikke oplever at fylde 40 år. Det har jeg jo læst alle steder. Hørt alle steder. Alle de steder, hvor de har taget fejl med alt andet, men hvad nu, hvis de har ret med det her? At mine 140kg er nok til at jeg falder død om i morgen? Jeg gik på slankekur i lørdags, faktisk, og jeg skal lige have fundet ud af hvilken metode, jeg skal vælge. Eller "vi". For René skal med. Hæhæ :)

MM (mmmHm!)

"Born Villain"

Den er faktisk som en "rigtig" plade. En af dem, man først tænker "aarhh..." og gemmer lidt væk, men så tager frem igen, smider på, og pludselig opdager ting, man ikke hørte første eller anden gang. Og pludselig elsker man pladen. Pladen bliver pludselig den bedste (af den kunstner/det band), og man lytter til den hele tiden. Sådan var det for mig med "Antichrist Superstar". Ikke med nogen af de andre. Men nu. Nu med "Born Villain". Marilyns stemme er helt, helt anderledes end hvad den ellers var, selvom den stadig er meget karakteristisk, men sangene er meget anderledes. De er melodiske, de er sgu virkelig fede! Jeg må nok erklære mig for en "Born Villain" tilhænger. Jeg er vild med den. Jeg tager absolut ALT ang. "has been" omkring denne plade, tilbage.

Og for nu at kommentere videoen "No Reflection", som fik mig til at genoptage lytningen til "Born Villain", synes jeg at det er fedt at MM faktisk viser sig uden makeup. Det kan jeg godt lide. Han er, som jeg før har nævnt, godt oppe i årene. Han er fra 1969, så det er sgu på tide at makeuppen kommer af, selvom han stadig har den på i omkvædene. Men det mere sådan... Det er ikke helt MM stil. Kender I det? Man er vant til at se ham på én måde, og så ser han pludselig ud på en anden måde. Det er mere "normalt" at se ham uden makeup, end det er at se ham med den, han har på i videoen. Jeg synes at MM gør et godt stykke arbejde. Med sangskrivningen, med indspilningen af pladen, "making of the video" og sikkert også koncerterne, som jeg ikke har set. Det hele skriger bare coolness. Jeg er glad for, at jeg besluttede mig for at lytte til denne plade endnu en gang. Det har den helt klart fortjent.

Når jeg har fået sat mig ordentligt ind i sangene, vil jeg tro, at den bliver en af de bedste plader, der er fra ham.

Kræft?

Jeg havde egentlig skrevet herinde, at jeg ikke ville skrive om René (så vidt jeg husker), men jeg har vist brudt det flere gange, og det gør jeg også nu. Han har en knude-ting på maven, den vokser ikke ud, men ind. Altså, maven går ikke indad, men det føles som om der ligger en sten bag huden som vokser. René er bange for, at det er en kræftsvulst. Jeg var ikke bange før han sagde det dér. For han siger aldrig den slags. Han ved, at jeg går i panik. Men han sagde det. Ordet. Kræft. Han sagde "Jeg vil ikke dø fra dig". Jeg tror at han er bange. Men jeg har bestilt en tid hos lægen. Jeg vil meget gerne høre hans vurdering af sagen, og jeg kunne forestille mig, at René bliver sendt videre. Jeg vil gerne være med i processen, selvom jeg nok er lidt hysterisk, men jeg kan ikke holde ud at gå i uvished. For hvordan kan jeg være sikker på, at René siger HELE sandheden til mig? Jeg vil gerne selv være med. Og hvis det viser sig at være noget udskadeligt, jamen, så er det jo bare dejligt. Men jeg er bange. Meget bange.

Vi har snakket om det længe. Gået rundt og spekuleret på, hvad det mon kan være. Hans mor har kigget på det, og hun har heller ikke noget forslag. Men nu vil jeg have et svar. Nu har jeg ringet ned til lægen og bestilt en tid. Det bliver nødt til at blive undersøgt. De kan i det mindste tage en biopsi af det, hvis der ikke er nogen ligefrem grund. Jeg hader sygdom. Men jeg havde ikke spekuleret i kræft før René sagde det. Måske er det derfor, jeg er så bange for, at han har ret... :(

mandag den 28. januar 2013

Zombier på hovedbanegården?

Jeg er blevet fortalt (af René, han ser jo alverdens ting på Youtube, fordi han ikke kan andet pga. smerter), at et af de lande, der har flest heroinafhængige, er Rusland. Men heroin er dyrt. Så de har kogt et nyt stof sammen, som stensikkert medfører døden inden for blot 3 år. Det starter indefra, musklerne dør, og huden skaller af i store flager, og der går koldbrand i lortet. Men der går 3 år. Det dér stof hedder noget med crocodile eller noget i den retning. Ellers er det symptomet. Det første tilfælde her i Norden, er set i Norge. Prøv at tænk på, at et sted som f.eks. Københavns hovedbanegård vrimler med folk, der ligner zombier! Med hud der skaller af, åbne sår inden under, fordi det kommer indefra, spreder sig fra knoglerne og hele vejen ud til uden. Det er simpelthen så ulækkert at tænke på. Jeps. Og jeg er i gang med at lave aftensmad. Ja, jeg er klar over, at klokken er 21:40, men hvis man ikke er sulten, så er man sgu ikke sulten. Jeg er stadig ikke sulten, men jeg har lyst til hjemmelavet pizza, og så forbarmer jeg mig måske også lidt over René, fordi jeg i dag kun har drukket 1L væske og ikke spist en eneste krumme. Jeg har bare ikke haft lyst.

Men ih... Jeg er blevet irriteret på de mennesker, der kalder Marilyn for fed. Hvad så, om han har taget på? Derfor lytter jeg nu til "Born Villain", for at se, om jeg kan lære at elske den, selvom jeg har døbt den som en "has been" plade. Måske er den faktisk ikke helt så dårlig. Jeg har hørt halvdelen af den med mere "åbne" og "ukritiske" ører. Jeg har smidt mine forventninger væk, og lytter til pladen som en cool plade. Derfor slapper jeg af med den, hygger og har det rart. Han synger jo godt, det har han altid gjort. Det er måske endda blevet bedre? Hmm... Det har ændret sig lidt. Men denne stemme er også cool. Jeg lytter til den, mens jeg laver mad, og det er rart. Derfor vil jeg nu gå ud og rulle dejen ud :)

45 flasker og perfektion

Jeg hader det. De sidste dage i måneden, hvor alle pengene er brugt op, og man ikke har mere end 17 kroner på kontoen, men skal bruge 43 kroner. Og jeg hader, at jeg er nødt til aflevere flasker for at få råd til at købe ind de sidste dage. Vi har en million flasker til 3 kroner stykket, men alligevel? Nej. Vi har ikke en million flasker. Eller 2 millioner. Vi har 45 flasker.Vi kan sagtens klare os fra i dag til og med onsdag. Sagtens. Det pinlige består i, at vi skal aflevere flasker for at det kan lade sig gøre. "Lad være være med at drikke så meget sodavand" Jer, der siger det (højst sandsynligt alle), burde tænke på jeres last. Alle mennesker har en last. Nogen ryger, nogen besøger McD for tit, nogen drikker for meget kaffe, nogen elsker rødvin, andre elsker coke... Jeg elsker den billige cola light fra Coop. Normalt er det en Superbrugsen og Kvickly vare, men for en sjælden gang har vi set den hos Fakta - og det er netop den butik, vi handler i! Jeg elsker cola. René elsker cola. Vi er også glade for andet sodavand, hvorfor vi har købt en Sodastream. Så kan vi nemlig helt selv bestemme, hvad vi vil drikke. Og der er mange FUN safte, som smager ufattelig godt som sodavand, og mange, som ikke gør. Det er med at prøve sig frem. Men vi drikker begge dele. Vi har som regel flere forskellige safte i brug, så vi ikke bliver trætte af én smag. Men ja. Jeg elsker cola. Og heldigvis har jeg cola i massevis, for vi køber nemlig stort ind, når vi køber cola. Renés mor kommer og hjælper - hun har jo en bil. Så der bliver købt stort ind. Hvis der er tilbud på saftevand, køber vi så mange, vi mener der er plads til i skabet. Hvis der ikke er tilbud, køber vi f.eks. 4 flasker - 2 til hver. FUN er nemlig ikke billigt, men det er det med den bedste smag, og det er meget holdbart - godt med kemikalier i ;) Jeg mente at en flaske strækker sig langt, fordi der ikke skal lige så meget i som der skal af de billige.

Og i dag? Der har jeg en virkelig røvdag. I nat var det min tur til at trille ud af sengen, og jeg har sådan lidt mere eller mere ondt... Allevegne. Jeg magter det bare ikke, altså, hvis ikke René havde været her,var jeg skredet. Jeg var bare... gået. Det er måske ok at være hjemløs? Hvem ved. Der er kun en måde at finde ud af det på. Men nu er René her, så nu er der ingen grund til at skride. Og hvad sker der for min mor og mig? Jeg er totalt tarvelig. Jeg burde ikke have skrevet "Why oh why", for en veninde forklarede for mig, hvordan hun havde det med sin mor, og jeg kom til at tænke over det, og min mor er måske ikke den bedste mor i verden - men det er sgu da fordi hun stoler på, at jeg kan klare tingene selv, og hun har altid - ALTID - været der for mig, støttet mig osv, så jeg var en egoistisk røv at tænke sådan. Jeg elsker sgu da min mor. Hun er godt nok lidt "fraværende" engang imellem - men hun har et hårdt arbejde, og hun har altid haft deltid, nu har hun fuldtids, hun er træt og har sine egne problemer - hun har ikke plads til mine ligegyldige beklagelser over 4. døgn med menstruationssmerter uden menstruation. Når der er noget alvorligt galt, er hun der med det samme med gode råd. Når vi altid har kunne sidde og snakke og hygge, er det jo netop fordi hun har været på deltid, og da jeg flyttede hjemmefra, cyklede jeg hjem til hende hver dag, så vi kunne snakke, først og fremmest fordi det var hyggeligt, og for det andet fordi hun var bange for at være alene i det store hus. På det tidspunkt var hun sygemeldt, og gik hjemme hver eneste dag, så det var jo ret oplagt at cykle hjem. Jeg boede i nærheden. Min mor er den bedste mor i verden.

Biller og mad!

Hm. Jeg mangler de sidste 3 låg. Så har jeg kogt alt mit Tupperware igennem, og kan vaske det af. Hvis nogen skulle sidde og tænke "Hva' fa'en?", kan jeg sige, at jeg i går fandt en bille i den anden ende af køkkenet, men som René er gået kold over, og vi derfor nærmest skal have revet køkkenet ned. Ej, så slemt er det ikke. Men jeg har selv foreslået at koge vores Tupperware af, for det er meget rart at vide, at det nu også er HELT rent, hvis nu der skulle have kravlet dyr rundt i. Vi fandt en tordenflue i kanten på en af beholderne - ikke nede i indholdet, som sagt, men i kanten. Så indholdet blev smidt ud, og beholderen kogte jeg af i går. Jeg har lige kogt de sidste 7 beholdere af, og nu mangler jeg som sagt de 3 sidste låg, så kan jeg tage opvasken. Godt!!! Det køkken har været en torn i øjet på mig i 3 dage. Jeg skulle have ordnet det, da jeg havde chancen i stedet for at være doven.

Og godt nyt! Det viser sig, at jeg - efter min bedste overbevisning - slet ikke spiser så lidt, som folk påstår. Selv René måtte i går indrømme, at jeg ikke sulter mig selv. Jeg har givet ham adressen på logbogen, så han kan gå ind og se, hvis noget er galt. Og som sagt kan jeg ganske tydeligt se, at jeg slet ikke sulter mig selv, og spiser lige så meget som alle andre mennesker. Godt nok på skøre tidspunkter - men jeg får det, jeg skal have. Så kan folk fandeme ikke klage over noget. Hæ.

Er det egentlig ikke sjovt, at der ikke er en skid fodkoldt, når man bor i et rækkehus, og der er jord under ens gulv? Og at der så er pissehamrendekoldt når man bor i en lejlighed med kælder neden under? Men sådan er det. Det er lidt som vores overbo. Han nyder sygt godt af Renés og mit varmeforbrug, for det fungerer sådan. Hvis der havde ligget en lejlighed under vores, var deres varme trukket op til os, og fjernet vores "fodkoldthed". Se, så er det nederen at bo i en boligblok med kælder. Haha. Meeen. Mon ikke det går?

René skulle være i gang med at pakke medicin, men han sidder og kigger på Youtube. Jeg har overdraget pillepakningen til ham, fordi jeg ikke kunne styre det længere. Jeg gik fuldstændig agurk hvis pillerne ikke var lige i blisterpakningerne. Hvis der skulle 3 piller i hver dag, og der var 7 i en blisterpakning, kunne det godt gå. Men hvis der skulle bruges 2 piller hver dag, og der var 14 tabletter i hver blisterpakning, gik jeg fuldstændig kold og blev aggressiv græd som pisket, og måtte klippe den ekstra pille fra, og enten smide den ud, eller gemme den til en dag, hvor jeg eventuelt kunne have glemt at tage medicin. Til sidst blev jeg skør, altså, jeg tænkte kun på pillerne. Så jeg sagde til René at han skulle gøre det.

Og nu er Youtubevideoen slukket, pillerne bliver pakket ;)

søndag den 27. januar 2013

Why oh why?

Jeg havde engang en mor, som havde tid til mig. En mor, som interesserede sig for mig. En mor, som passede på mig, når jeg havde det skidt. En mor. En rigtig mor. Sådan, som en mor bør være. Og oven i var vi veninder, og kunne fortælle hinanden alting. Vi grinte sammen, græd sammen, fniste sammen og var forargede sammen.

Nu? Nu har jeg ikke længere en rigtig mor. Jeg kan fortælle hende noget, og næste gang, jeg ringer, har hun glemt det. Vi snakkede sammen hver dag. Hvis jeg ikke ringede til hende, ringede hun til mig. Nu ringer hun aldrig til mig. I desperation ringer jeg til hende hver dag, og vi snakker i maks 2 minutter, så afbryder hun snakken, selvom jeg har mere på hjertet. Jeg har en mor, som ikke tager sig tid til mig, når jeg har det skidt, medmindre det involverer René. Så er hun der straks for at disse ham. Før så vi hinanden et par gange om måneden. Nu går der 3-4 måneder mellem vi ses, selvom hun og min far kører lige forbi min bopæl hver dag.

Jeg har ingen mor længere. Ikke som hun var. Nej, jeg er ikke barn længere, jeg er en voksen kvinde, som lever i et parforhold med en mand, hun hader. Men bare lidt omsorg? Bare lidt? Bare en smule interesse? Bare lige vise, at hun stadig elsker mig? Det ved jeg ikke, om hun gør længere. Det gør hun nok. Men nok ikke lige så meget som før, fordi jeg ikke gør, som hun siger, fordi jeg har min egen vilje, og fordi jeg nægter at vælge mellem hende og René, når hun i sin fuldskab kræver det af mig. Det er dog kun sket 3 gange.

Min mor er væk. Hun kommer aldrig tilbage. Det er måske naturligt. Men ikke for mig. Jeg har som sagt altid haft et andet forhold til hende end det, jeg har nu. Jeg er skuffet over at min mor - min mor - har ændret sig så meget. Jeg ved ikke helt, om jeg elsker hende længere, men jeg ringer til hende hver dag alligevel. I desperation efter affektion af en art. Bare en smule.

Borebiller i mit køkken?

Jeg har fået skrevet 2 digte. Yeah. Så skal jeg bare have skrevet en masse flere, samt en masse flere noveller :) Det er sgu fedt nok!

René har fået en mærkelig knude på maven, så jeg ringer til lægen i morgen og får en tid. Jeg vil gerne vide, hvad det er. Det kan være noget ligegyldigt - men det kan også være noget alvorligt.

Så har jeg for 2. gang siden i sommers fundet en slags bille i vores køkken, og jeg har tjekket skadedyrshjemmesider, og jeg har fundet ud af, at det måske er en borebille. Hvor er det bare nederen, altså. Det sted, vi flyttede fra, var der intet galt. Der var aldrig nogen dyr, der ikke skulle være der. Svamp på væggen, nuvel, men ingen uindbudte insekter, andet end når hvepsene fløj forkert, men de fløj selv ud. Så flytter vi her hen, og så er der både sølvfisk, melmider og nu borebiller... Hold kæft mand... Lortelejlighed.

Men ellers går det fint. Jeg glæder mig til at udfylde min "logbog", jeg overvejer at gøre det 2 gange i døgnet. Det kan f.eks. være klokken 16 og når jeg står op - eller hvornår tiderne passer ind. Jeg tror, at jeg vil opdatere nu!

Aftensmaden er som sædvanligt ikke besluttet endnu, idet vi slet ikke har talt om det, men mon ikke vi finder på noget? :) Jeg kunne vildt godt tænke mig en risret med kalkun/skinkeschnitzler, frisk chili, selleri og gulerødder - og så karry og ris. Mums.Vi mangler bare... Alt udover ris, og vi har 14 kroner tilbage. Hehe. Meeen... Så finder vi nok på noget andet ;)

"Rikke" no more - udvidet version

Oh hell yeah! Jeg har fået opdateret min hjemmeside. Det har da i hvert fald ikke taget over et år! Jeg har været totalt uden inspiration, what so ever, og jeg har ikke fået skrevet noget som helst - men jeg har heldigvis set en masse cool film, som jeg har skrevet om! Derfor har jeg smidt en masse filmanmeldelser op. Nogen af dem er lidt dårligt produceret i forhold til, at der er anmeldt flere film i én anmeldelse (f.eks. i en serie som "Ghostrider I + II"). Men en del gode ting. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne byde på mere denne gang - men jeg dukker selvfølgelig snart op igen :)


Jeg har fjernet linket til min "sundhedsside" fra denne blog, fordi de ikke hører sammen.  

Jeg har skrevet endnu et indlæg på fristedet, hvis nogen er interesseret.

lørdag den 26. januar 2013

Homoseksualitet??? WTF

Jeg synes at det fint at folk er homoseksuelle. Jeg forstår, at det er noget, man er født til at være, og ikke noget, man vælger at være. Jeg synes det er helt OK. Helt OK med homoseksuelle ægteskaber og adoptioner og alt det dér. Men René har set et program på Youtube, der handler om, hvordan bøsser bliver behandlet i Uganda. Og nu er han totalt aktivist, han er gået totalt amok, jeg ville ikke blive overrasket over at se ham til et eller andet ... Gay Pride eller hvad det hedder. Han er virkelig... Han spurgte Jonna i dag, om hvordan Jehovas Vidner ser på homoseksualitet, og hun svarede at det ikke var velanset, og René sagde til mig, da hun var gået: "Jeg tabte meget for Jonna i dag." Kan det ikke være ligegyldigt? Jeg mener; René er vel for pokker ikke selv bøsse (håber jeg), hvorfor går han fra den ene time til den anden fuldstændig agurk? Det er fint med mig, at han støtter homoseksualitet, for det gør jeg som sagt også, men man kan sgu da ikke se ned på folk, der ikke gør? Er han så ikke lidt lige som dem? Eller er det bare mig?

Jeg har sgu fået ondt i maven... :( Jeg har spist for mange æbler :/ Jeg hader al den syre. Men OK; så må jeg jo lade være med at spise så mange æbler. Det var faktisk fordi vi havde 7 små æbler tilbage, der inden for kort til ville miste deres "udløbsdato". Derfor skar jeg de 6 og smed det ene ud. Jeg gav René en håndfuld til hans morgenmad, og så spiste jeg resten. Der var nok omkring 3-4 æbler, vil jeg tro. Det var nogle små æbler. "Elstar".

Men. Nu vil jeg bevæge min dejlige popo ud i køkkenet og tilberede gormeh sabzi. Mmm... I hvert fald hvis vi har noget spinat... :S Ellers er det pasta med kødsovs :)

Om læsning og om ikke at klippe sit hår

Jeg fryser så fantastisk meget. Ej, jamen, virkelig - det gør jeg. Jeg ville elske et rum med højere temperaturer. En god idé kunne være at lukke døren herind til - men så kan det trådløse netværk ikke nå herind. 

Jeg kunne simpelthen så godt spise et stykke varmt græskarbrød med ost. Men jeg har ingen af delene. Sur røv, hm? Hehe. Jeg skal købe ind i dag. Jeg skal finde ud af, hvad tid Jonna kommer. Jeg går ud fra, at hun kommer klokken 13, mener hun sagde 15:30, men ingen af os er sikre - så hvis hun ikke har svaret på min sms, går vi ud fra, at hun kommer klokken 13, og at der skal købes ind så det passer med det. Vi skal også finde på, om vi skal lave noget, til hun kommer, noget kage eller nogle boller eller noget, for vi skal se en film. Men hun insisterede på, da hun gik, at hun ville tage noget med. Det var hendes forslag. Vi plejer bare at sætte en skål med æbler i både på bordet. Men hvis hun gerne vil have kage, er det fint nok. Vi kan godt selv bage en, det er bare rart at vide det en times tid før, så man kan nå at bage lortet. Nå ja, og forberede den. Og der skal selvfølgelig også købes ind. Vi har normalt ikke ting til kagebagning hjemme. Jo, altså, enkelte ting. Uh, jeg ved det! Jeg bager sgu da snegle! Mmm... snegle.... (laver en Homer) - så kan hun også få nogen af med hjem, hvis hun kan lide dem :)

Ej. Jeg tror ikke, at jeg laver dem. Det er sgu ikke godt for mig at sidde og spise snegle. Jeg laver ikke noget. Sådan er det. Man behøver alligevel ikke at stoppe i ædespalten fordi man skal se film. Jeg er nået frem til, at jeg faktisk håber, at hun ikke har haft tid til at køre ind hos en bager - det vil være optimalt :)

Jeg må se at få læst "Dave Mustaine: A Heavy Metal Memoir" færdig, for René har sagt, at han gerne vil forære mig Jesper Binzers bog i fødselsdagsgave. Den er jeg svært interesseret i. Den er skrevet af Jesper Binzer, og den hedder "I Won't Cut My Hair". Den vil jeg bare ha'! Det er sjovt at samle på selvbiografier. Og biografier om mennesker fra fortiden - jeg har en biografi om Christian IV, som jeg ikke har fået læst endnu. Åh! Der er så meget, jeg ikke har fået læst endnu. Jeg vil læse lidt nu, tror jeg.

fredag den 25. januar 2013

Hvem har knaldet hvor... Who cares!

Enestående tilbud: 2x 90x200cm boxmadrasser med meder, kuvertlagen og topmadras - gratis, for Anders og Dorte har købt ny seng. Anders spørger så os, fordi vi har snakket om at René triller ud af sengen om natten. Jeg siger straks JA! - jeg er træt af den monsterseng, René har skabt. Så sidder René bagefter og laller. "Mmm.... Jeg ved ikke rigtig... Jeg ved ikke om det er en god idé... Anders og Dorte har jo knaldet på den" JA! Men du kan komme til at sove bedre, så vær dog ligeglad med hvem fa'en der har knaldet på den seng!!! Ih, altså, René er engang imellem så irriterende :/

Og ellers går det fint. Jeg er pissetræt, går i seng om lidt, men jeg har lavet en form for "stamtræ" over min hjemmeside, så jeg lynhurtigt kan danne mig et overblik over det. Tak, René, for den idé :)

Men nu holder jeg sgu ikke længere.

Jeg skal op om 1½ time

Så! Noget skal man jo foretage sig på kedelige fredag morgener, så jeg har opdateret min hjemmeside, den skal bare uploades. Der er lidt (haha) skønhedsfejl, for jeg er altså bar' ikke en ørn til det dér med hjemmesider. Jeg ved godt, at den er kedelig at komme ind på, og når jeg får nogle ideer, skal jeg nok få "peppet" den lidt op. Lige nu må den bare være, som den (næsten) hele tiden har været :) Jeg overvejer at tage nogle smukke billeder og sætte ind, meeen... Naturbilleder passer ikke ind her. Så skulle det være tegninger, og hvis der er noget, jeg ikke kan, så er det da at tegne.

Jeg tror, at jeg springer morgen-opvasken over, og går i seng.  Jeg skal jo op om 1½ time. Jeg kan bare gå ud og vaske op nu, altså, det er slet ikke noget problem. Jeg kan bare virkelig godt bruge lidt søvn lige nu. 3 timer er ikke meget :/

Giv et bidrag?

Sweet mother of God!!! Igen: 2 times nattesøvn. Hvorfor? Fordi René fucking triller ud af sengen, når han skal vende sig. Jaja, sengen er formet som et omvendt V, men kan han for fa'en ikke lige orientere sig lidt?! Jeg er ved at trille ud 2-3 gange hver nat, men jeg vågner i tide så jeg kan redde mig selv. Hvorfor gør han ikke det?! Jeg er så træt, lige nu, og jeg vil bare gerne sove. Mmm... sove. Klokken 12 kommer hjemmehjælperen. Kan man mon aflyse samme dag og gøre det selv? Jeg vil gerne gøre det selv, hvis jeg kan gå i seng nu og få de timer, jeg skal have. Den har afbrudte søvn er en bitch. Men heldigvis er jeg netop steget i Zonegran... ( = ingen kramper)

Vi er nødt, nødt, nødt til at købe en ny seng. Det kan ikke gå hurtigt nok. Det er ulideligt. Men vi er jo nødt til liiige at spare alle pengene sammen :S Nogen donationer? Haha

Det umulige valg

Jeg havde planlagt at gå i seng for en time siden, men René havde glemt at tage sin dumme sovepille. Typisk.

Nå, men jeg har snakket lidt med René. For lige nu står jeg overfor et valg, der måske/måske ikke skal tages - og tages af MIG. Jeg tager 600mg Seroquel mod skizofreni og 300mg Zonegran mod epilepsi. Hvis min "spisepsykose" ikke går over, skal jeg vælge. Skal jeg sige i Seroquel og have fjernet Zonegran, eller skal det blive, som det er nu? Med andre ord: Vil jeg være on/off psykotisk, eller vil jeg være i konstant fare for at få kramper og krampeanfald? Jeg ved det ikke. Hvis jeg KUN skulle tage hensyn til mig selv, ville jeg vælge det første, men det er jo også stressende for René, at jeg er psykotisk.

Jeg er meget i tvivl om det her, og jeg er lidt "edgy" omkring det. Jeg vil ikke. Men jeg er nødt til det. Jeg må snakke mere om det i morgen.

Jeg har været i bad her til aften, og jeg har lagt rent sengetøj på. Det bliver skøøønt. Jeg elsker at være helt ren og dykke ned i et helt rent sæt sengetøj!

Og hermed; godnat - 2 timer forsinket. Irriterende.

torsdag den 24. januar 2013

No biggie

Jeg er blevet anbefalet at skrive ned, hvor meget jeg sover, hvad jeg spiser og drikker. Det er okay. Jeg glemmer det sikkert de fleste dage - men jeg har en meget god husker på den slags. Det er derfor, jeg i dag STOLT kan sige: Jeg har spist 2 naanbrød for 45 minutter siden. Det har taget mig 40 minutter at indtage dem, og det er jo egentlig fint nok :)

Dette er egentlig min mors idé, men den er ret god, i mine øjne, hvis jeg skal kunne se en sammenhæng, for lige nu er der INGEN. Jeg er træt, når jeg er træt, og sulten, når jeg er sulten. No biggie. Men ja. Jeg vil notere, hvad jeg spiser og drikker fra klokken 18 i dag, og så fremover. Det kommer til at foregå på den side, der handler om den slags - jeg kan ikke huske, hvad jeg kaldte den sidst jeg snakkede om den. I min Fast Dial står den som "Min journal".

Jeg skulle faktisk lave aftensmad nu - men jeg gider ikke. Det er derfor, jeg har spist naanbrød. Så er der heller ingen, der kan pege fingre af mig og råbe at jeg ikke har spist i dag :/

Pride - Alko-Benny

Den står på KBJ i dag. Muligvis skal René med. Hvis han skal det, bliver der ikke snakket om mig. I og for sig er det vel fint nok, at René kommer ud med sine bekymringer om førtidspensionen. Jeg forstår bare ikke helt, hvorfor det altid ender med, at vi snakker om ham, og han bagefter siger "Det affekterer jo også dig, skat" når han selv har en psykiater. Men fint nok. Så er jeg fri for at snakke om mig selv :)

Jeg sidder stadig og ser U2 med liveoptrædener af "Pride (In The Name Of Love)". Jeg ville SÅ gerne have set en af dem. En veninde af mig, har set dem op til flere gange, og hun siger at det er cool. Jeg ved ikke, om de rent faktisk er så fede, som jeg tænker. Jeg baserer det på en koncert med Depeche Mode koncert, jeg var til i 2001. Da "Enjoy The Silence" startede, gik publikum amok, det var en fantastisk oplevelse. Og det ønsker jeg med "Pride (In The Name Of Love), for resten af U2s sange er ligegyldige for mig i livesammenhænge. Men... Ja. Jeg har dog endnu ikke fundet en "mind-blowing" liveversion af sangen. Heller ikke "Enjoy The Silence" selvom der er masser andre fra Parken den aften. Sært.

Jeg har lige taget min morgenmedicin, og den syder i maven! Jeg ville ønske at jeg havde spist noget før jeg tog dem. Hm. Jeg ved det jo. Det er det samme hver dag. Hvis jeg ikke har spist noget, syder pillerne. Sådan er det bare. Men heldigvis kan jeg jo - hvis jeg vil - gå ud og spise nu. Jeg skal bare liiige...

Jeg burde fjerne makeuppen fra i går, men jeg orker det simpelthen ikke, der er så mange andre ting jeg er nødt til at tage mig af først. Jeg stinker af menneske, og den stank skal selvfølgelig elimineres. Det kommer til at tage en stor del kræfter, da jeg ikke har været i bad siden i går aftes. Jeg har fundet en skuresvamp og noget dejligt-duftende sæbe, og så må jeg se, om jeg kan fjerne stanken uden at gå i bad. Derudover har jeg min deodorant og min parfume som våben, og jeg skal nok slippe af med stanken af menneske. Spørgsmålet er bare, om jeg kan klare det når jeg sidder hos KBJ, for der har jeg jo gået hele vejen - en halv times gang i rask i tempo, plus at det ligger på 2. sal, og der ingen elevator er.

Og tænk engang - alkoholiker-Benny ligger på trappen i en brandert, og René er på storindkøb med sin mor. Jeg må nok hellere gå ud og tjekke, om jeg kan gøre noget for at få ham væk. Fino - der er en, der har hjulpet ham ind i hans lejlighed. Fuck hvor er jeg træt af ham! Altså, ikke René, men Alko-Benny. Og så har han et særpræget princip med at jeg ikke må hjælpe ham, fordi jeg er en kvinde??? Så skal jeg bare lade ham ligge med flækkede øjenbryn, læber og jeg ved ikke hvad, brækkede knogler og alt muligt pis - fordi jeg er en kvinde? Ej, nu stopper det. Derfor må jeg ringe 112, når han er faldet og ligger derude og råber og skriger på hjælp, og når man så går derud, vil han ikke have hjælp, fordi hjælpen har de forkerte kønsdele? COME ON! Alko-Benny må sgu tage, hvad han kan få af hjælp. Jeg synes at han er klam og fæl, han pisser og skider på sig selv, når han ligger derude, og så skal man hjælpe ham op i hans lejlighed... Det er fandeme ulækkert. Alligevel er jeg så venlig at tilbyde min hjælp, og bliver afslået fordi jeg er en kælling??? Narrøv.

onsdag den 23. januar 2013

Nervepirrende...

Jeg tog en lur mens René var i Fakta, og jeg drømte.

René blev ved med at komme med spydige kommentarer til min far, der sagde "Nu er det fandeme nok!" og gik op ad trappen, helt op på øverste afsats, hvor jeg boede. De kom op at slås. Nogen forsøgte at holde mig indenfor, men pludselig blev der helt stille derude. Jeg kunne ikke se en skid. En sagde "Din far er død", og i det samme gik døren op, og René kom ind...

... Og det gjorde han så også i virkeligheden. Han lukkede døren og snakkede med sin mor, så jeg kunne ikke undgå at vågne. Men det dér med, at døren åbnedes samtidig, plus at min mand havde slået min far ihjel... Jeg havde det megadårligt efter jeg var vågnet. Jeg havde det rigtig skidt. Men det gik jo over, så det er jo fint nok... Et eller andet sted.

Renés pensionssag bliver fremlagt 31. januar, og inden den 7. februar har han fået svar om, hvorvidt han kan få pension eller ej. Det er meget stressende for mig, sikkert også for René, men den her blog handler om mig. Jeg har nerverne siddende uden på tøjet allerede. Jeg har bare ikke mulighed for at vise det til nogen. Jeg er meget bekymret. Men okay; man kan anke sagen, og det gør vi jo så bare. Det er bare sur røv, hvis det når derud.

Træthed overmander mig

Hm. En lur har gjort min dag bedre. mindre hovedpine. Mindre arrigskab over internettet, men mere arrigskab over at jeg har givet så meget for et par plasticbriller, som jeg købte fordi jeg synes de var lige min stil. Psh. Nå, men en bedre dag. Det hjalp at blive hidsig og smække internettet en flad. Og i øvrigt ved jeg godt, at det hedder "hand made in France" og ikke "handmade ind France" - tanketorsk.

Jeg vil gerne påpege, at jeg faktisk trænger til noget mad. Jeg er ved at være lidt brødflov. Menøh... Der er et stykke tid til aftensmaden. Jeg må vente. Jeg spiste også masser af mad i går. Det må kunne dække over den sult, jeg har nu. Man skal jo ikke bare fylde uhæmmet og uden kritik ind i munden :)

Yeah. Jeg er lykkelig for, at jeg brugte min ensomme morgen på at vaske op! Det er simpelthen så rart. Pyh... jeg er træt... Måske jeg skulle foretage mig noget andet end at blogge. Jeg burde nok lave mad nu. Bare noget - for ellers falder jeg sgu da i søvn... :S


Øv for en dag

Jeg har en virkelig dårlig dag. En viiirkelig dårlig dag. Virkelig. Jeg sidder og glor, klokken er 10:13, René sover, og hvad, hvis han ikke gjorde? Han kan ikke gøre nogen forskel alligevel. Jeg har en dårlig dag, og det er en af de rigtig dårlige. Øv bøv. Sådan er livet. Man må bare op på hesten igen. Eller som Thomas Holm så smukt udtrykker det; "... en lort og bidt i den - og det' nitten"

Jeg har ikke hovedpine længere. Jeg stod op klokken 6 i morges, vaskede op og satte mig her. Problemet ligger måske lidt i, at jeg først var i seng omkring klokken 3... Det er en nattesøvn på 3 timer (hvis jeg regner korrekt), og det betyder, at jeg nok skal tage en lur senere. Frem til ca. 8:00 havde jeg hovedpine, men den forsvandt, og nu har jeg taget min morgenmedicin. Jeg har set mig nødsaget til at spise lidt morgenmad for ikke at få for meget syre i maven, så jeg ikke kan tage hverken piller eller drikke noget resten af dagen. Jeg burde have spist et æble, men nu havde vi lige et hængeparti med yoghurten.

Pudsede brillerne - de sorte. Det var de første, jeg havde. de kostede næsten 7.500 kroner, inkl. glas. De briller, jeg har, som er Dolce & Gabana (er det rigtigt stavet?), kostede 3.000 kroner inkl. glas. Da jeg skulle pudse de sorte briller, så jeg, at der stod "Handmade ind France" og at det er en designer, som hedder Alain Mikli, der har designet dem. Mit internet fungerer ikke, så jeg kan ikke komme ind og se andre billeder. Det er lidt irriterende, nu hvor jeg har fundet ud af, at han er en stor brilledesigner. Men problemer med internettet bliver kastet i min retning, for jeg skal da sidde med al lorten :/

BEAM ME UP, SCOTTY - for det er det, det kan blive til i denne omgang. Tak til Star Trek for den geniale sætning. Møs.

Det korte af det lange er: shitty dag, hovedpinen er kommet tilbage og jeg har en hel opvask stående, jeg ikke har fået sat på plads endnu... Om lidt står René op og skal have morgenmad, og jeg er træt som en der er rigtig træt, jeg GIDER ikke andet end at ligge i min seng hele dagen - som det ser ud nu.

tirsdag den 22. januar 2013

YES!

René og jeg (gen)så "Yes Man" i går. Jeg elsker simpelthen den film! Den er fuld af... YES! Jeg tænker på, hvordan mit liv ville være, hvis jeg turde skide på det hele og bare leve som jeg ville, uden - selvfølgelig - det skulle gå ud over andre. Men at sige ja til stort set alt... Det ville være awesome, hvis man kunne det. Filmen er urealistisk, men kunne det ikke være fedt? Kunne det ikke være skide fucking fedt? Jeg sidder altid med følelsen af at være en kedelig person, når jeg har set filmen, men jeg føler alligevel en gnist af "spænding" fordi jeg har set Jim og Zooey leve deres liv fuld ud. Jeg lever lidt igennem dem. Det er både en øv-følelse, men også en cool følelse, fordi jeg bare... Jeg er ikke som dem, men jeg kan fandeme se verden igennem deres øjne, og det er næsten ligeså godt! Jeg elsker filmen, jeg elsker Zooey (Allison), og jeg elsker at hun er så gudesmuk, fordi det er lidt som at være gudesmuk selv. Forstår I?  Altså... Nej. Jeg er dårlig til at forklare mig. I vil nok aldrig kunne forstå, hvad den film vækker i mig. Glæde, spænding, skønhed... Den rummer så meget positivt. Den er så fantastisk. Og alene sangen, "Yes Man". Har man set filmen før, eller har hørt sangen før (den kommer først i rulleteksterne) er både sangen og filmen så meget stærkere. Det hele fremstår bare som noget perfekt. Ganske enkelt perfekt.  Den har alt! Selv kærlighed - og jeg HADER film med kærlighed. Men den her? Den gør det cool at elske hinanden. Den gør det cool at SE andre elske hinanden. Jeg elsker at elske denne film, og jeg ville ønske, at de her ting, kunne lade sig gøre i virkeligheden.


Jeg har indsat videoen til "Yes Man", og Zooey/Allison (Allison i filmen) er hende med den lyserøde flamingohat. Jeg lover jer... Jeg har set og hørt den her sang så mange gange at jeg næsten blev skør i hovedet, fordi den bare har dét. Den har det, der skal til for at være livsskabende. Man bliver fandeme skubbet i retning i at leve sit liv fuldt ud, og samtidig er det bare en fuckergod sang. Jeg elsker den her film, og jeg elsker sangen - de komplementerer hinanden virkelig godt, og det er som om de bare er... De går op i en højere enhed. Jaja, sangen er skrevet til filmen, men alligevel giver den filmen det ekstra kick, den har brug for - og omvendt! 

Enden på "Jeg er, hvad jeg er"

Okay, Okay. Ingen grund til panik. Jeg ville "status-måle" mig i dag, her klokken 15:00, selvom jeg havde spist to madder og drukket meget sodastream (vandet kom tilbage). Og jeg havde taget 12 centimeter på!!! Jeg mener; så meget havde jeg sgu heller ikke indtaget! Så jeg valgte at tage en måling mere. Og den viste, at jeg "kun" havde smidt ½ centimeter på. Så jeg kunne falde lidt ned igen. Hehe. Lidt af et chok. Men jeg har ikke levet usundt i denne måned, andet end at jeg ikke har spist, så jeg troede ikke "rigtig" på, at jeg havde taget 12 centimeter på. Men man kan sgu aldrig vide. Men næste måling er jo først den første søndag i måneden.

Jeg fabler altid om min skizofreni, jeg har endda en blog kun om det. Jeg har ikke noget herhjemme, der kan krydsrefereres, så jeg kan se en sammenhæng mellem noget som helst. Jeg sad derfor og spekulerede på, om det ikke er på tide at slette skizofrenibloggen og i stedet bare indsætte en blog om helbredet generelt? Ikke om mig vægttab og alt det dér, for jeg har ingen sygdom, hvor den slags er vigtigt. Den nye blog vil være som en journal, som der kun bliver skrevet i, når der er ændringer af den ene eller anden art. Dvs. både om epilepsi, skizofreni og medicin. Jeg gider ikke at koncentrere mig om én ting. Jeg kan lige så godt tage det hele med, for de påvirker jo hinanden rigtig meget. Det er jo selvfølgelig primært for mig selv, for hvis jeg skal gøre det i en fil, glemmer jeg det, men hvis jeg skal skrive en blog, er det nemmere at huske. Jeg har jo bloggen liggende åben som faneblad. Så kan jeg lige tjekke fanerne igennem, og se at den er der, og så skrive, hvis der har været ændringer i situationen. Jeg går stærkt ud fra, at det vil være nemmere for mig at regne ud, hvordan tingene hænger sammen. I er selvfølgelig også velkommen. Det vil I altid være :)

Denne side skal I kende







Ukendt titel (jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive)

Jeg har fået mit gamle keyboard tilbage. Det grå. Totalt cool. Jeg tænkt på det længe, for jeg tænkte ikke over konsekvenserne, da jeg byttede det til det sorte. Det er grå HP keyboard passer nemlig til min computer, og der er taster på, som jeg desperat har manglet. F.eks. Play, stop, pause og volume tasterne. Dem var der nemlig ikke på det sorte keyboard. Men nu har jeg dem igen! Yeah. Sejt.

Mit vand har forladt mig :( Ikke engang i toilettet er der vand. Der er ikke noget opslag nogen steder. Der er ingen ejendomsfunktionærer nogen steder. Vi har ikke et "akutnummer" - hvis noget er i stykker, skal vi selv betale for reparation, hvis det skal ske uden for ejendomsfunktionærens arbejdstid. Hvis vores vandrør springer klokken 20, skal vi ringe til en VVS-gut, og så skal vi selv betale hele gildet og får ikke refunderet vores penge. Hvis det er noget, som kan vente, ordner ejendomsfunktionæren det.

Og det, som er værre, er at jeg ikke kan lave sodastreamers og fylde mit køleskab op med dem, så de er kolde hver gang, man tager en.  Jeg er begyndt at hælde dem på ½-liters flasker. Og det er virkelig lækkert, så er det nemmere at vælge imellem de forskellige flavours (saftevand, men lidt smukt kan det vel altid lyde?) - det har været en stor succes. Men nu er vi løbet tør for sodastreamers OG tør for vand. Nedtur. Men så kan jeg da i det mindste glæde mig over, at min patron holder meget længere :)

Jeg vil straks gå i køkkenet og se på, hvilken løsning der kan være bedst for os begge to. Ellers må vi drikke mælk. Jeg bryder mig ikke om mælk, min familie har aldrig drukket mælk, for ingen af os bryder os om det. Men jeg elsker kærnemælk. Som i virkelig elsker. Jeg tager et glas kærnemælk, og så skal jeg stille kartonen i køleskabet - men den er tom. Jeg drikker det simpelthen så hurtigt at jeg bliver ruineret, hvis jeg skal drikke det. Men i det mindste er der meget lidt fedt i kærnemælk. Folk siger "Hvorfor drikker du kærnemælk? Det er jo vildt usundt" - Men nej, det er det ikke. Det har omkring 1% fedtindhold, lidt under, men lad os bare sige 1%. Hm? Min morfar var mejerist. - og i øvrigt står det på kartonen ;)

Men-men. Min computer er færdig med at opdatere, og derfor skal den genstartes. Det er en gyldig grund til at afslutte dette indlæg, som ikke handler om en skid, andet end at jeg ikke at noget vand. Det er så også irriterende nok. Jeg er fandeme irriteret.

Ikke psykotisk. Eller? Jeg kan ikke finde rundt i det længere

Jeg snakkede tingene igennem i går. Ja, med René, altså. René og jeg snakkede om min situation i går. Han sagde, at hverken han eller KBJ mener, at jeg er psykotisk, men at grunden til, at jeg skulle stige i medicin var for at modvirke noget andet medicin, der gør, at jeg syntes (og stadig synes) at mad er ulækkert og klamt, og jeg ikke har lyst til at spise det. Det er Zonegran, der har den bivirkning, og Seroquel skal modvirke den. På neurologisk sagde hende, der ringede, at vi er nødt til at se tiden an, for kun hvis det bliver rigtig sygeligt eller hvis jeg går ind i en massivt, uplanlagt vægttab pga Zonegran, skal det forløb stoppes. Men jeg er steget (fra i lørdags) i Zonegran, fordi jeg har fået flere myoklonier. Og 4 dage forinden øgede KBJ Seroquel-dosen med 200mg pga. spisesituationen. Haha... Jeg bliver sindssyg af al den medicin. Min mor siger, at jeg dør langsomt, hvis jeg stopper med at spise, og kun drikker vand. Det var noget med at kroppen behøver et eller andet... Noget. Jeg lyttede ikke efter, for jeg spionerede på, hvad Renés "Criminal Minds"-afsnit gik ud på. Jeg må ikke se det, fordi jeg får det pissedårligt af det.

Nå. Det korte af det lange er: Der er ingen, der synes at jeg er psykotisk, at jeg virker psykotisk, lægger op til en psykose eller er på vej ud af en. En veninde siger at jeg bliver træt op til og under en psykose, men min egen - og Renés - erfaring er, at det først er bagefter, jeg bliver ekstraordinært træt. Denne træthed, jeg føler pt., er jeg ret sikker på, kommer af medicinen, selvom jeg ikke er helt sikker på, hvilket af præparaterne, det er. Smart nok at skrive den slags ned, hm? Haha...

Men jeg har været oppe i en times tid eller halvanden nu, klokken er næsten halv otte, og jeg kan godt mærke, at jeg er dødsenstræt. Øjnene glipper, der falder minutter ud her og der, og der er uforklarligt mange, meget lange mellemrum. Min tommelfinger hviler ofte på space. Anyways; jeg skal i seng. Jeg kan sætte uret til en klokken 8, så har jeg kun fået en halv time - det er jo passende.

mandag den 21. januar 2013

Dette er en undskyldning til dem, jeg engang har kendt

Jeg indrømmer det. Ikke mere udenomssnak. Ikke flere løgne. Jeg vil ikke ikke længere føre jer bag lyset. Jeg indrømmer det blankt:

Jeg har engang haft (og har stadig) rigtig, rigtig mange plader med dødsmetal og sagt til folk, at det var cool. Men sandheden er: Jeg har aldrig brudt mig om dødsmetal. Og jeg vil gerne indrømme overfor jer, som jeg gik i klasse med i folkeskolen, at jeg rigtig godt kunne lide Take That (som de var i 90'erne), og at jeg bare sagde at jeg at de var klamme for at gøre jer til grin.

Undskyld til Niels, som fik vabler i nakken temmelig ofte, fordi jeg borede mine negle ind i hans hud. Undskyld til Henrik, fordi jeg ikke greb ind da alle de andre mobbede ham, og især fordi han blev nødt til at skifte skole. Undskyld til Jesper L fordi jeg røvgrinte af ham, da han i skole med smarte øjenbryn, og at jeg kun grinte fordi alle de andre grinte - jeg var ligeglad.

Undskyld til Klavs som jeg mere eller mindre skubbede ind i et forhold han måske/måske ikke ønskede. Undskyld til Lars, fordi jeg grinte, da Flemming hev hans bukser ned.  Undskyld til Flemming fordi jeg behandlede ham som lort, selvom jeg var forelsket i ham, men alle andre troede at jeg var forelsket i Dennis. Undskyld til Lille-Louise fordi jeg stjal 50 kroner fra dig, og undskyld til Katja, fordi jeg begærede dit Roxette-bånd så meget, at jeg stjal det. Jeg er glad for, at du stjal det tilbage, og at vi stadig kan grine ad det. Undskyld til min mor, fordi jeg løj overfor hende, da jeg skar i mig selv første gang, og gav Camilla og Tanjas kanin skylden.

Undskyld til den gamle, gnavne Ole, der insisterede på at have parkeringspladsen lige foran sin forhave. Når han var kørt, løb jeg ind til Michael, der flyttede sin bil over på Oles plads. Ole blev rasende hver eneste gang, og hver gang Michael kørte, var Ole ude og flytte sin bil tilbage, hvor den hørte til. Alle i Maglekæret havde stor morskab over dette.

Hvis DU gik i skole med Rikke Aa, eller kendte Rikke Aagren i 80-90'erne, så er du højst sandsynligt en af dem, som hører ind under her. Og du skal vide, at jeg mener den undskyldning, jeg hermed har givet dig.

At give sig til kende

Øv! Det var meningen, at ejendomskontoret skulle have en venlig hilsen fra en glad beboer. Intet mere, intet mindre. Men jeg har både skrevet navn og adresse på. De kom jeg i tanke om for 5 minutter siden. Det er altså bare øv. Men så må de finde sig i, at jeg har give mig til kende.

Yes man eller Den Almægtige?

Jeg fatter det bare ikke? Hvordan kan man være så træt? Dette indlæg har stået åbent i 2 timer. Jeg åbnede "Nyt indlæg" men blev pludselig så træt, at jeg måtte lægge mig. Jeg sidder bare og falder i søvn. Alle mulige mærkelige steder.  Og jeg skal altså i bad. Jeg er bange for at falde i søvn derude. Jeg var ved at falde i søvn på vej ned og købe ind i fredags. Jeg gik og hang og mine øjne glippede. Måske jeg skulle snakke med lægen om nogle  blodprøver? Eller skal jeg forsøge at få justeret medicinen? Det kan være medicinen, en medicinsk kombination, eller det kan være mangel på et eller flere vitaminer og mineraler. Jeg ved det ikke. Men jeg føler bare, at jeg lige så stille er ved at dø.

***

Nå... Der røg lige en halv time mere foran computeren. Nå, men jeg har været ude at gå en tur, for jeg er nødt til at holde mig i gang, selvom jeg har seriøse smerter i hofte og lænd. Det må jeg bare bide i mig og komme ud for at strække benene. At sidde og sove og sidde igen er jo lige til en blodprop. Derfor må jeg gå så meget, jeg kan - også selvom det ikke er lange ture. De skal nok komme igen. Lige nu er de bare på hold.

Jeg sidder og skriver lidt, hører lidt musik og overvejer, om jeg skal se en film. Mit valg er mellem "Yes Man", "Bruce Den Almægtige" og "Year One". Hehe. Men jeg har også lyst til at læse lidt. Den er svær. Jeg synes, at det er interessant at der er så mange ting, jeg har lyst til, for normalt er det eneste, der stensikkert er noget, jeg gider at lave, at lytte til musik. Jeg dør inden i, hvis musikken ikke er der. Musikken er bare... Jeg kan ikke bestå uden. 

Hm, der ramte klokken midnat. Haha. Jeg kan se, at jeg heller ikke har noget Wi-Fi signal. Det hele går bare, som det skal, hm? Hehe...

søndag den 20. januar 2013

Samfundets skyld - eller din egen?

Vi har altid så travlt med at lægge ansvaret fra os, ikke? Det er aldrig "vores egen skyld". Det er altid andres skyld at det er, som det er. Jeg har i mange år brugt min sygdom. "Det er fordi jeg er psykisk syg". Den bruger jeg ikke længere, men jeg kan se, at det gør Hamid. Der er sågar en her i mit hjem, der har skudt skylden over på andre: "Jeg har altid fået skylden. Hver gang der er sket *det og det*, har jeg fået skylden" - den slags ting. Tanken bag det er, at det er sådan lidt "sejt" at være så bredskuldret, at man kan tage skylden for alt.  "Min far har altid holdt med de andre, det er kun min mor, der troede på mig".

Men også andre steder. Nu hørte jeg sangen "Samfundets skyld" af TV-2 lige før, og det er en tankevækkende sang - og de ting, den handler om, er ting, der faktisk er rigtige. Det er netop sådan, det er. Det er altid "de andres skyld". Man tager aldrig ansvaret selv, og siger "hey - det er sgu min skyld. Sorry guys".

Jeg er da glad for, at René dengang tilbage i 2001 sagde til mig, at jeg led af voldsom selvmedlidenhed. Jeg var så stolt over, at jeg ikke mente at andre var skyld i min situation. Det er ikke sådan, at jeg ikke længere har selvmedlidenhed. Det har jeg. Og masser af det. Men nu er jeg klar over det. Nu kan jeg godt lige skrue lidt ned for "charmen" (hehe) når det er nødvendigt. Man behøver ikke at tale om alt det dårlige altid. Der er så mange positive ting - og det er dem, man skal holde fast i.

Og har I lagt mærke til det? Hvis der sker noget virkelig godt for os, eller vi er i en sindssygt god periode af vores liv - så tænker vi ikke "Det er samfundets skyld" eller "Det er på grund af samfundet"  eller blot "Det er med hjælp fra samfundet" - for så tænker vi på os selv og vores egen lille glæde, selvom det måske - måske - gør, at en anden får en lidt dårligere behandling. Måske kun forsvindende lidt, og måske slet ikke - men det er slet ikke til at sige.

Jeg synes, at Steffen Brandt havde fat i det helt rigtige, da han skrev "Samfundets skyld", og jeg tænker, at det er sørgeligt, at det er sådan. Ikke at Steffen Brandt har ramt plet - men at det er sådan i det hele taget. Vi bør være mere taknemmelige overfor den hjælp, vi modtager, både i gode og dårlige perioder. Ikke nødvendigvis fra "samfundet", men måske overfor ens mor, som fylder køleskabet op med tilberedt mad, der bare lige skal i mikroovnen, fordi man er syg. Eller ens bedste veninde, der kommer forbi, og man sidder med alt sit tøsefnidder, fordi man er forelsket i en virkelig dejlig mand, eller klassens lækreste dreng. Måske bare ejendomsfunktionæren, som er oppe klokken 5 om morgenen og skovler sne, så du kan komme ud af din opgang og hen til din bil, som du så kan starte og køre væk i.

Og de ting, man modtager, kan man give videre, eller tilbage, og kan derved måske hjælpe i en dårlig situation. Huske at give mor en buket blomster, være der for veninden, hvis manden  har en anden, eller sende en hilsen via ejendomskontoret, så ejendomsfunktionæren møder på arbejde og kan gå i gang med et smil på læben.

De ting er dem, jeg tænker på nu, og jeg vil faktisk skrive en lille hilsen til ejendomskontoret derovre. De vil sikkert blive glad for den. Det er da i hvert fald, hvad jeg håber på - haha.

lørdag den 19. januar 2013

Only after dark

Åh, jamen...! Jeg sidder jo og skriver på min storslåede kærlighedshistorie, den er multimega fed, og derfor har jeg smidt en af  'yndlingsene' på! Jeg elsker at høre den. Har engang set filmen, men nu er jeg blevet bange for den. Jeg husker den som okay, men jeg kan faktisk ikke huske andet end "okay".


Jeg har skrevet næsten 4 sider. Jeg synes at jeg har lavet en god playliste til historien, jeg skifter lidt engang imellem, men den her sang er så fed, så fed. 

Men jeg har haft en god eftermiddag. Jeg faldt i søvn foran min computer, René faldt i søvn i sengen. Jeg vågnede som den første af os klokken 14:44. Jonna skulle komme klokken 15:00, så jeg måtte vække René, han ville ikke vågne, der skulle skæres æbler, der skulle både kluns og makeup på, og håret skulle sættes. Bordet skulle ordnes, køkkenet skulle lige tørres over - jeg er SÅÅ glad for, at jeg fik gjort rent i nat. Og at jeg vågnede tilfældigt et kvarter før Jonna skulle være her. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor René snakkede som et vandfald om ligegyldige ting - som han plejer :) Hehe... Hun kommer igen på lørdag. Det bliver rart.

Jeg synes at det er sådan lidt åndssvagt at jeg har glemt om jeg har svaret på de 2 e-mails, jeg fik i forgårs, når jeg bare kan gå ind i "sendt", men at jeg ikke har gjort det, frem for at sidde og spekulere på, om jeg mon har svaret.

Jeg har meget svært ved at skrive i dag. Det er sådan set ligegyldigt hvad det er. Jeg falder faktisk i søvn foran skærmen. Derfor lytter jeg til ekstrahøj og farlig (lydmæssigt) musik, som kan tage det dér fra mig. Jeg er fandeme så træt. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er så træt? Jeg tror dog alligevel godt, at jeg ved det. Det er Seroquel, der gør det. Denne ubehagelige træthed er nemlig kommet samtidig med, at jeg gik op i dosis. Jeg er så træt - hele tiden, faktisk. Lige nu er klokken lidt i ti (22), og jeg har lyst til at gå i seng. Og jeg tror faktisk at jeg vil gøre det. Der er ikke noget ved at side og nikke konstant, mine fingre lægger sig på keyboardet og så jeg vågner har jeg tastet en million k'er ind, eller lavet mellemrum på fem sider. Jeg kan sgu ikke klare det her. Jeg må enten ud af Seroquel, ellers må der være en anden løsning :/

Og hermed... Godnat!

Præstationsangst eller psykose?

Jeg stod og skrubbede toilettet. Ganske almindeligt Closan toiletrens. Pludselig fik jeg en fornemmelse af, at jeg var overvåget, at nogen havde forsøgt at gøre toilettet rent før mig, men at det ikke var lykkes, og det samme med håndvasken. Det var som om jeg skrubbede og skrubbede, men der skete bare intet. Jeg skrubbede som en gal. Pludselig gik det op for mig, at de rengøringsmidler, jeg brugte, ikke var skrappe nok. Jeg har nogle meget harske nogle, som jeg har fået af en rengøringsassistent, men som de ikke må bruge længere fordi de er så giftige. Jeg tænkte at jeg lige ville give toilettet en ekstra gang med Closan og håndvasken en ekstra tur med lagereddiken. Og da jeg skyllede efter i desperation, var det som om alt det, jeg havde tænkt, forsvandt som... ja. Toilettet havde egentlig ikke været beskidt før jeg gik i gang, og der sad bare lidt kalkpletter på håndvasken, som jeg havde fået af med lagereddike. Men det er som om jeg godt kan lide at gøre rent. Altså, ikke bare "lalalala" men virkelig bare... Gøre rent med knofedt eller hvad man nu sagde i gamle dage (uh, det rimer!) Lige nu ved jeg bare ikke helt sådan liiige hvad jeg skal gøre rent. Her er mørkt og René sover. Jeg har "støvsuget" mit køkken- og badeværelsesgulv med en engangskarklud opvredet i vand bundnet fast til en gulvskubbe med elastikker  - det er det eneste alternativ, jeg havde, men tilsyneladende fik jeg da taget en del :) Det meste, faktisk. Okay, okay, jeg fik taget det hele, så beskidt var her heller ikke. Men at komme ud og se sig i et spejl uden tandpastagejl på, vaske sine hænder i en ren håndvask under en afkalket vandhane, kigge i et toilet uden en eneste brun kant, gå på et pletfrit gulv ud i køkkenet, hvor alt er vasket af og det skinner som i en reklame for Cillit Bang. Alt sammen med ganske almindelig lagereddike og opvaskemiddel. Nå, ja, og så toiletrens. Brugte i øvrigt lige lidt sprit til at rense selve toiletbrættet. Det er meget rar at vide, at det er rent :) Men en let opvaskemiddelopløsning er god til spejle. Og vinduer og brilleglas osv. Lagereddike kan også bruges til at fjerne kalk på armaturer, så de bliver pæne og skinende igen! Jeps - rengøringstips fra Rikke Poulsen, der har MINUS forstand på rengøring :)

Klokken har sneget sig op på 20 i fem, så det er næsten dumt at gå i seng. Og René vækker mig klokken 9. Dårlig stil. Jeg kan lægge en seddel ved hans computer, men jeg kan ikke garantere, at han læser den - og så kan han jo sagtens bare tænke "Hun gik nok ikke så sent i seng". Jeg er stadigvæk ikke så træt. En hovedpine er begyndt i det små - men det er langt fra sikkert, at den udvikler sig til en regulær hovedpine. Jeg sidder og tænker på, om en seng mon ikke er det, jeg har brug for, men samtidig er jeg er altså også bare hooked på at sidde her, allerførst på morgenen, alene i mørket og lytte til Type O Negative. Men når det går som det gør, så jo.. Jeg må nok hellere gå i seng. Når jeg bliver bange for rengøringsmidler...

Storslået kærlighedshistorie? "Unavngivet 2"

Fredag. Eller måske er det mere natten til fredag, for jeg har ikke været i seng endnu, og klokken er lidt over 2. Jeg skal snart i seng, René har lige taget sin sovepille. Vi kan lige så godt gå i seng samtidig, når nu vi sidder i det samme rum. Jeg er dog ikke træt, og jeg har på ingen måde lyst til at gå i seng. Men Jonna kommer klokken 3 (15), og jeg kan jo ikke sidde og halvsove, når hun er her. Jeg har virkelig bare ikke lyst til at gå i seng. Jeg tror sgu, at jeg bliver oppe. Jeg kan gå i seng, når jeg får lyst.

Jeg har besluttet mig for at gøre lidt rent, mens René sover. Jeg skal også have skrevet på min storslåede kærlighedshistorie, som går under arbejdstitlen: "Unavngivet 2". Men når René går i seng og falder i søvn, gør jeg rent, for jeg gider ikke at høre på alt hans pis i morgen. Hvis han står op i morgen og begynder at bitche, kan han gøre det rent selv - for så har jeg taget MIN del af slæbet. Haha.

Jeg har tænkt mig at gå i bad, også, hvis jeg kan magte det. Lige nu lugter jeg ikke, men jeg var i bad i formiddags (fredag). Jeg har egentlig ikke tid til at gøre rent, synes jeg, fordi jeg har så mange ting, jeg skal skrive. Altså... Jeg er nødt til begge dele, jeg vil bare så gerne skrive. Kender I ikke det?

Kender I det, at man har fundet en ting charmerende hos sin partner, som man lige pludselig, lørdag den 19. januar klokken 02:40 indser, at man faktisk bliver frastødt over, og måske endda synes at det er en smule klamt? Hm. Det er nok bare mig, og det er nok bare en fase.

Men nu er klokken snart 3... burde han ikke være faldet i søvn nu? Han er uberegnelig, hvad den slags angår. Han tog pillen lidt i 2, så den burde virke inden for 30 minutter, og nu er der som sagt gået en halv time mere.

I morgen vil jeg være smuk. Det har jeg besluttet mig for. Jeg være smuk og dejlig, så jeg kan have det godt med mig selv. Og René sagde i dag, at jeg er smuk og lækker, både med og uden makeup. Jeg blev glad. Det gør man vel altid? Jeg sidder her og venter som en gal på, at René skal gå i seng. Jeg er begyndt at falde i staver foran mit keyboard, selvom jeg ikke er træt. Jeg får af og den slags "udfald", man kan vel bare kalde det, at jeg sidder og stener. Det kan jo ske for enhver.

Og hermed vil jeg opdatere ugens regnskab :)

Sov godt eller fest godt igennem!

Og herefter kommer rengøringstornadoen i form af MIG! :D

fredag den 18. januar 2013

Kærlighed på alle planer - men især til René

Love eternal - Lust infernal
Bleeding - Burning
Needing - Yearning

Jeps. Jeg er stadig på Type O Negative vognen, som jeg har været hele dagen. Jeg elsker det band. Jeg snakker ikke om den så tit, fordi jeg ikke har et tydeligt billede af den, men jeg har en tatovering i nakken, skrevet med min egen skrift, hvor der bare står: ' Love eternal - lust infernal '  - det er noget, jeg har fået skrevet, fordi det er noget, som betyder en del for mig. "Love eternal" er faktisk (for mig) en kærlighedserklæring til manden, jeg elsker, og "Lust infernal" betyder (for mig) at der altid vil være noget imellem os. Ikke nødvendigvis seksuelt, men f.eks. livet - eller hinanden. Så noget i retning af "Jeg vil elske dig for evigt, og vores gnist vil altid bestå". Det er ikke det, der er ment med det, der står skrevet i selve teksten. Men det er sådan, jeg har valgt at det skal være - og for mig handler den om René. Jeg fik den lavet som en hyldest til René, inspireret af min hengivenhed til Peter, som også har skabt Type O Negatives logo, som jeg selvfølgelig har på min arm.

Men de ord, "love eternal, lust infernal" er fra sangen "Blod & Fire". Det har altid været en af de bedste, en af dem, man virkelig straks husker.  Jeg elsker historien bag det hele, selvom det var så utrolig smertefuldt og nedværdigende. Det var sindssygt og psykotisk. Men det var også smukt, og det var romantisk, det var det hele. Også selvom jeg måtte vente i 6½ år. Mon jeg nogensinde var kommet videre? Jeg ved det ikke. Jeg saver ham sådan, selvom han sidder lige bag mig. Men jeg er i gang med at skrive, og jeg er slemt forelsket i min historie, så jeg kan ikke bare gå. Men jeg kan godt lige gå hen til ham et øjeblik. Min dejlige mand.

At falde i søvn foran computeren - efterhånden et hverdagsfænomen

Jeg er i gang med at finde en ejer til mit sindssygt billige Mango-ur. Det kostede 300 kroner, tror jeg, hos en guldsmed i Solrød, hvor jeg boede før. Normalt er til digitalure, og jeg ved ikke, hvorfor jeg købte det, men jeg har da haft det på en... 10 gange eller noget.  Men jeg vender altid tilbage til digitalure. Jeg vil også gerne have et snart igen, for det, jeg har, er ikke cool længere.






Som I nok kan se, er der ikke mere batteri på lortet. Det er et sært ur, og jeg bryder faktisk ikke engang om det. Har jeg mon nogensinde gjort det? Jeg overvejer at investere i et med velcrolukning. Det er nemlig blæret. Men jeg tror, at min veninde muligvis gerne vil have det. Jeg krydser fingre. For det er seriøst ikke min stil. Men hvis jeg ikke finder en ejer, vil jeg da gå med det selv. Mit digitalur er alligevel også løbet tør for batteri og trænger til en ordentlig skrubning. De ure med plasticrem skal altså bare have en ordentlig tur med neglebørsten. De døde hudceller sætter sig jo i en hver "crack", og det går slet ikke. Har de først sat sig fast... Så måske skulle jeg alligevel beholde dette ur? Ej. De er nu altså ikke min stil.


Jeg er gået i gang med min storslåede kærlighedshistorie i dag. Den skal nok blive god! Jeg glæder mig til at komme længere ind i den! Klokken er snart aftensmadstid, og jeg er bestemt ikke "in the mood". Jeg har spist 4 kæmpe stykker franskbrød. Og - fedt nok - sidder jeg og sover foran computeren. Det er simpelthen så nederen!

Kærlighed på højt plan

Jeg vil skrive om kærlighed. Det har jeg ofte gjort. Men droppede det, fordi det er plat. Og det er det. Men nu er det på tide at være plat igen. Jeg vil skrive den bedste kærlighedsroman nogensinde forfattet - og jeg vil ikke vise den til nogen. Ikke en eneste. Jeg vil bare leve med glæden og begejstringen over mit enorme skrivetalent - inden i. Jeg har ingen plan. Tingene kommer, når jeg begynder at skrive. Det er sådan jeg normalt arbejder, og det fungerer udmærket.

Ellers har jeg ingen udtalelser i dag. Jeg bliver nødt til at droppe min afstemning på den anden blog, for jeg glemmer faktisk altid at stemme... Det er lidt pinligt... :(

torsdag den 17. januar 2013

Jeg er SÅ træt

Jeg har taget det til mig. Det min farmor sagde til mig i forgårs. "Du har godt af at tabe dig". Hun har helt 100% ret. Jeg har en idé om, hvordan jeg skal opnå vægttabet, men det bliver selvfølgelig ikke noget, man kan følge på en blog. Ikke fordi jeg skammer mig over det. Overhovedet. Men folk, jeg kender, som læser med, skal ikke vide noget om, at jeg skal på slankekur. Det er bedre, at de ser det stille og roligt. Det vil være så cool. Så de 2 madder, jeg netop har tyret ned, er. Mhm..

Men det hjalp lidt at sov. Og lige nu er jeg så monstertræt, at jeg kunne sidde og sove. Oh wait - I already did. Jeg faldt i søvn mens jeg sad på wc'et og tissede. Det kan sgu godt være, at en lur er det, jeg har brug for nu.  Jeg skal muligvis lige hoppe i seng :)

At sove på sofaen

Øv. Jeg mener virkelig  ØV. Jeg har engang i tidernes morgen fået en Bibel, som jeg er glad for, og som jeg læser i. Ikke fordi jeg er religiøs, men fordi jeg synes at Bibelen er en spændende bog. En god fortælling. Og i går skete der så det, at jeg fik næseblod (?!) - lige ned i min Bibel. Heldigvis kan jeg sagtens læse den.

Jeg sover bare så pikkedårligt i den monsterseng, René har skabt! Måske sover han godt, men han også mere plads end jeg har. Jeg har simpelthen så ondt, jeg kan ikke tåle at sove på den. I nat bliver jeg altså nødt til at sove på sofaen. Ja. gu' er det røv. Men vi kan alligevel ikke holde om hinanden, for vi kan ikke ligge den vej. Vi er nødt til at sove med ryggen mod hinanden, for ellers triller vi ud. Jeg magter det ikke. Det gør jeg ikke. Jeg er nødt til at sove et sted, hvor jeg ikke får så ondt i ryggen, at jeg knapt kan gå.

Min farmor sagde til mig i går: "Jamen, skat, det er jo ikke godt, at de giver dig piller fordi du spiser mindre - du har godt af at tabe dig"- og hun har ret. De skulle ikke have lavet en plan om øgning af medicin uden at spørge mig først. Det er faktisk rimelig respektløst. Hmpf! Jeg burde stoppe med at tage deres lortemedicin. René & KBJ. De ved lige præcis hvordan jeg har det? Mhm. Det tvivler jeg da ikke på. Men de trækker deres lortemedicin ned over mit hoved.

 I går... Mærkelig dag. Jeg var så forvirret og kunne ikke tale rent. Jeg havde svært ved at skrive, og jeg var så træt. Jeg faldt i søvn mens jeg vaskede op og mens jeg sad og spiste aftensmad. Omkring 22:30 gik jeg i seng, og klokken ca. 03:35 vågnede jeg igen - på grund af smerter. Lige nu er jeg også meget, meget træt, og jeg overvejer mig at kaste mig på sofaen.

Det vil jeg gøre. Klokken er jo trods alt også kun 04:45 :)

tirsdag den 15. januar 2013

And... Batman dies in shame

Snooork! Jeg har kun set 1½ time af "The Dark Knigth Rises", for jeg faldt i søvn.  Hold kæft en kedelig film! Ej, men altså!

Haha...

Jeg er goddamn sulten! Jeg må spise noget. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil spise et naanbrød med grøn pesto og mozzarellaost på. Jeg har aldrig smagt det før, så jeg håber, at det smager godt!

I dag har jeg fotograferet mig selv. Jeg syntes at jeg manglede et forfærdeligt billede i min samling. Haha. Jeg ser sgu forfærdelig ud på næsten alle billeder. Det her er et af "jeg har været narkoluder i 40 år" billederne. Haha. Tjek det lige engang:
Haha. Ej, jeg kan sgu ikke lade være med at grine! Det her slags billeder er grunden til, at det er sjovt at tage billeder af sig selv!

Men! Jeg har fundet på en ny frisure til mig selv. Det er irriterende, at pandehåret altid hænger ned foran øjnene, og ikke kan nå om bag ørerne. Derfor måtte jeg jo skride til handling! Min frisure ser således ud:
Det er sådan set bare pandehåret, som er sat på skrå, og der er en hestehale bagved. Pandehåret er rimelig kort, men jeg satser på at have samme frisure, som jeg havde i 2008:
Dette billede er så det eneste af disse tre, som ikke er taget i dag, men 1. november 2008. Det var i øvrigt en dejlig dag. Men den frisure vil jeg have igen! Burde i øvrigt gå mere med de briller...

Og nu går jeg en tur!




Afledningsmanøvre

Ingen kramper? Cool. Kunne det ikke være fedt, hvis jeg aldrig fik kramper igen? Det gør jeg. Især nu, hvor min daglige medicindosis er steget. Jeg håber at neu.amb. ringer i dag.

Åh... Peter... Lytter til Type O lige nu, "Highway Star", og jeg elsker den. Jeg elsker ikke alle sange, Type O Negative har lavet - men det er tæt på. Peter er ikke den eneste årsag - det er hele bandet samlet. Eller... Var. Jeg er stadig begejstret når jeg hører Petes stemme, for den er erotisk og farlig på samme tid. Melankolsk og indbydende. Ja. Hvad den stemme dog ikke er.  Jeg kan godt lide den måde, hans små støn og vejrtrækninger kommer med, for det gør musikken levende. Det gør den erotisk. Det er faktisk ret godt. Lige nu lytter jeg til  "Christian Woman" (ikke den "Butt-Kissing-Sell-Out-Version", for nu at bruge deres egen titel - men den lange version; den, der er på pladen). Jeg kan godt lide, at den er delt over i bidder, og jeg synes at "Jesus Christ looks like me" er pretty cool. Men hele sangen er jo genial, den er et mesterværk uden lige - og Pete var i stand til den slags. Han var i stand til at skrive sange med flere lag. Som en lagkage, en kæmpemæssig lagkage, hvor alle lagene smager fantastisk, og det er umuligt at vælge en, der er lidt bedre end den anden, selvom der er forskelligt fyld på alle lagene. Det er alligevel utroligt, ikke?

Jeg skal dog lige stoppe den her (lagkagen), indenfor den næste halvanden time, fordi jeg skal i bad. René har jo repareret sengen (sammen med Anders) som han gerne ville have det. Fair nok. Man sov i den første nat, skulle lige vænne sig til den - og nu har jeg sovet i den 2. nat, og min krop er totalt radbrækket, jeg har SÅ ondt i ryggen. Det er mærkeligt, at René ikke har det, egentlig... Måske jeg skulle spørge ham direkte.  Det kan jo teknisk set godt være, at jeg har ligget på den "forkerte side" for længe. Kender I ikke det? At man kan få lidt ondt i musklerne, hvis man ligger på den samme måde i lang tid? Jeg mener selv, at jeg gik forholdsvis tidligt i seng i går, allerede omkring klokken 00:30, og jeg har sovet på samme side frem til klokken 06:30, da jeg vendte mig. Seriøst. Seriøst, seriøst. Vi bliver NØDT til at købe en ny seng. Det her går ikke længere. Den dér seng fra helvede, René sluppet løs, kan ikke fungere, og vi må altså finde på en anden løsning. Jeg snakker med René om det, når han står op. Men jeg tror faktisk altså bare, at det er musklerne, for nu er smerten i lænden væk igen. Så musklerne skal bare strækkes ud eller sådan noget. Det er sikkert en rigtig god ide med et bad - men jeg skal vente til René står op, fordi han er bange for, at jeg glider derude (kramper), ikke kan komme op igen, og han ikke kan hjælpe mig, fordi han sover og ikke kan høre, når jeg kalder på ham. Det er sket før.

Nå ja, og når han så kommer ud, skal han have rundstykker, så går der tid med det, så går der længere tid, før jeg kan komme i bad, og jeg er ved at få et sammenbrud. Jeg bliver nødt til at koncentrere mig om alt muligt andet. Men det lyder som om han er ved at vågne selv, deromme (bag mig). Ellers har han mareridt.

mandag den 14. januar 2013

Himmel eller helvede og massiv træthed

When you get to Heaven - you will wish you're in hell
- Marilyn Manson

Tænk engang. Jeg har faktisk siddet her og sovet. Ja. Både mens René fortalte mig noget, mens jeg vaskede op og mens jeg skrev bloggen før denne. Jeg er så megatræt, men det er bedre at vente lidt med at gå i seng, så jeg ikke vågner midt om natten og ikke kan sove igen. Uha uha. Det vil ikke være så godt.

Jeg er så træt... haha. Det er nærmest helt grotesk...! Jeg tror aldrig, at jeg har været så træt før.  Jeg stod endda ikke specielt tidligt op.

Og til jer, der undrer jer over det: JA, det sner i Køge - lige deromkring hvor jeg bor :) Burde gå ud i det, men jeg orker bare ikke andet end at gå i seng :)

Jeg blev sgu høj - det havde jeg aldrig troet, jeg skulle blive

For helvede! Mere medicin! Jeg forstår det bare ikke! Jeg får SÅ meget i forvejen! En stor dosis Abilify og en stor dosis Seroquel Prolong. Hvorfor skal jeg stige?! Hvad er der galt i, at man synes at mad er fælt, at stanken af menneske er fæl, og at man får psykisk sammenbrud, hvis pillerne ikke ligger lige i blisterpakningerne? Hvorfor skal jeg have mere medicin for det! ARGH! Det er fandeme medicin det hele! De kan ikke løse alt med medicin, og det her behøver ikke engang at blive løst, for der er slet ikke noget problem! Jeg skulle aldrig have fortalt det til René. Man kan altid være dum bagefter. Men det er fandeme for åndssvagt. Jeg gider ikke engang at gå ud og nyde snestormen, fordi jeg er totalt nede over det her. Og så er jeg begyndt at stinke, og jeg skal i bad inden for ret kort tid, ellers bliver jeg sindssyg. Jeg kan selvfølgelig også bare lige vaske mig under armene. Jeg har lugtet til resten af min krop, og det er mine armhuler, der stinker. Så de skal vaskes, og der skal ny deodorant på. René siger, at de dufter af deodorant stadigvæk, men det er løgn, altså, jeg har selv en næse, og hvis jeg ikke havde, ville jeg se pænt mærkelig ud.

Jeg har føler lidt at jeg har spist mad i dag (aftensmad) for to dage, og at jeg ikke behøver at spise i morgen. Men det tænkte jeg også i går, og René sagde at jeg ikke havde spist ret meget, at jeg skulle spise. Så jeg har spist igen i dag. Og jeg kommer sikkert også til det i morgen. Det gør heller ikke noget, altså, jeg kan godt spise aftensmad. Jeg synes bare, at jeg af og til spiser liiige lovligt meget mad, selvom  René siger noget andet. Jeg bliver nødt til at lytte efter, hvad han siger, fordi han truer med at få mig indlagt, hvis jeg ikke gør det. Jeg vil ikke indlægges, koste hvad det vil. Koste hvad det vil...

Men nok om det. Jeg skulle bare ud med galden, for jeg har ingen at snakke om det med lige nu. Det er ret trist. Jeg synes at det er cool med Marilyn Manson, jeg lytter til deres musik nu, I'm lovin' it, og jeg kender det jo ind og ud, jeg har hørt det i årevis, meget af det, i hvert fald. Første gang, jeg lyttede til deres musik, eller i hvert fald Marilyn Manson som frontfigur, var i 1996, da jeg elskede "Antichrist Superstar". Faktisk syntes jeg, at det var bæ. Jeg hørte det nogle gange, og mens jeg lå og græd på min sofa, forstod jeg den pludselig. Lige pludselig gik det bare op for mig, hvad den plade var, hvad den stod for. Den gled ind i mig, fyldte mit blod, brusede igennem mine årer, og jeg blev næsten høj. Jeg satte mig op og tørrede mine tårer væk og fra den dag elskede jeg hans musik.

Og det lytter jeg så til, nu, mens jeg skal til at ordne køkkenet. Og når jeg har gjort det, går jeg muligvis i seng, hvis jeg stadig er lige så træt, som jeg er nu.

Held og lykke til alle jer, der skal til gynækolog i morgen.

Rikkes fristed

Jeg vil gerne lige sige, fordi jeg tænker som jeg gør, at de ting, der er skrevet i de forskellige indlæg, ikke nødvendigvis er i kronologisk rækkefølge, men bare skrevet ned efterhånden som jeg kommer i tanke om dem. Der er masser og masser af stavefejl, men eftersom jeg altid først ser dem EFTER indlæget er postet, gider jeg ikke at ændre dem.

Jeg har været i bad, og det er ret fantastisk i min verden, fordi der er begyndt at gå kortere tid mellem mine bade - og det er simpelthen så lækkert. Jeg hader stanken af menneske. Jeg bliver nødt til at dufte af noget - kender I ikke det? Stanken af hud, af sved... Det er fandeme så klamt. Jeg stiler mod at gå i bad hver dag. Hvis jeg kan slippe afsted med det, vil jeg gerne i bad både morgen og aften. Vi betaler jo vandet over huslejen, så jeg skal ikke betale direkte for mit vandforbrug. Men hvis René ikke accepterer 2 bade er det vel okay. Så bliver det aftenbade. Så er min seng ren, når jeg skal sove.

Briller! At være på eller ikke på...

Jeg ordnede min medicin i går. Jeg smed alle æskerne ud og satte elastikker om blisterpakningerne, så de kan blive holdt sammen pr. pakke. Det har jeg gjort, fordi jeg altid har gang i flere pakker af den samme medicin ad gangen, og at jeg aldrig har helt styr på, hvor mange piller jeg egentlig har. Det bliver langt nemmere på denne måde! Hvis det utrolige skulle ske, at jeg ikke får spist det hele, kan jeg jo se udløbsdatoen på selve blisterpakningen. Der står det nemlig også. Jeg har en time tilbage til at få ringet til neurologisk ambulatorium, men jeg tror, at jeg stadig har kramper, og jeg vil gerne have René til det. Men OK - jeg kan  vente et kvarters tid og se, om kramperne er væk, og så ringe selv. Hvis jeg har en hel time at løbe på...

Der skal også bestilles Sertralin til René. Det må han selv gøre, jeg ved ikke helt, hvornår hans psykiaters sekretær har telefontid.  KBJ har fra 14-16 i dag, men selvom de ligger i samme klinik, har de hver deres sekretær, og de har vist også forskellige åbningstider. Men det må stå på et af Renés aftalekort. Ellers må jeg ringe til KBJs sekretær og bestille det. Det kan jeg jo blive nødt til, for jeg har glemt at bestille det, og det skal bruges i dag.

Jeg har besluttet mig for at bruge mine briller noget oftere, indtil jeg tilsidst har vænnet mine øjne og ører til at der sidder briller på. Jeg jo mine yndlingsbriller, de petroleumsfarvede, men jeg har også de sorte og de leopardplettede. Jeg er ikke i nød efter briller, sådan set. Spørgsmålet er snarere, om styrken stadig passer? Det virker sådan, men jeg sidder jo bare her, der kan jeg jo ikke rigtig afprøve det. Uh! Nå, der er stadig kramper... Måske jeg bare skulle overlade det dér med at ringe, til René. Så må han sgu ud af fjerene. Man kan heller ikke sove så længe, det er jo fuldstændig absurd. Hehe.

Jeg skal i bad i dag, også, men jeg venter nogle timer. Men René er i gang med at ringe til neu.amb. Så kan jeg måske blive sat lidt op i Zonegran. Hvis de ringer tilbage i dag, vel at mærke. Det kan man aldrig vide. De har jo ret travlt. De havde travlt før, og da Kurt døde, fik de endnu mere travlt. De er ellers meget flinke derinde :)

søndag den 13. januar 2013

Seriøst irriterende telefon! (og Batman) (og Pieman)

Ih! Anders har lavet min (det er også Renés) seng! En ganske almindelig boksmadras på 140x200cm er ikke bygget til 2 mennesker på 100+ kg - og slet ikke i 6 år. Den har holdt til en del, både søvn og "det frække", og nu kunne den altså ikke længere. Vi har sovet i stuen i et par dage. Men i dag kom Anders på besøg og lavede den! Den har fået helt nyt liv - er endda blevet lidt højere! Genial seng. Og den burde kunne holde til mere nu. Den er langt bedre støttet end før.  Plus at den har fået sin "hårdhed" tilbage, så nu ligger man ikke og synker ned i sengen. Nu ligger man ordentligt, på en hård  madras. Det er altså skønt.

Jeg er netop (næsten - for et par timer siden) blevet færdig med at se "Batman Begins". Det er en rigtig god film. Det vidste jeg nu godt, men det er altid rart at gense en cool film. Christian Bale er en udmærket Bruce Wayne, og jeg må indrømme, at han som Batman er pænt cool, selvom "Batman" er et tåbeligt navn - men det har man jo vidst i mange, mange år - siden tegneserierne. Hehe. Men det er jo noget andet når det er tegneserier. Det var da de begyndte at blive filmatiseret, det gik galt. Jeg har dog en fornemmelse af, at disse tre film, der er i denne serie, er gode. Jeg har kun set den første, jeg ser  2'eren i morgen og 3'eren i overmorgen. De virker langt federe end de gamle film. Men ellers vil jeg da ytre, at Val Kilmer er en udmærket Batman :) Og Pieman og Cupcake-kid er faktisk også udmærkede superhelte (hehe) - Yeah, you know who I'm talkin' 'bout!

Men for nu at være lidt seriøs. Jeg har lige opdateret min telefon. Og jeg opdagede, at jeg ikke engang har musik på den. Sikke en skandale! I hvert fald i gemalens øjne. Så jeg må jo se at få lagt lidt musikalske toner ind på telefonen. Jeg havde det på HTC'en, men jeg har aldrig Samsung'en med. Den er nemlig elendig. Hør her, mennesker: Køb IKKE Samsung Galaxy SIII medmindre I har en form for holder/beskytter, der kan hjælpe jer med at undgå at trykke på diverse knapper!!! Man kan pille bagsiden af og sætte en holder på, der lukker rundt om skærmen også. Og hvis I taber den, og skærmen flækker, mener jeg, at det koster 1.200 for en ny, inklusiv arbejdsløn for at de sætter den på. Telefonen er superglat, den ryger ret hurtigt ud af hånden. Jeg skal SÅ meget bruge 100 kroner på en beskytter til den, så jeg kan undgå at trykke på knapper - og så kan jeg også høre musik... Selvom jeg aldrig har telefonen med... Ak ja. Hvad man dog ikke før for den, der har forstand på den slags. (hæhæ)

Jeg sidder og fryser, jeg har strømper på som jeg burde tage af, jeg drikker cola og lytter til musik. Vi har haft en slikaften, fordi vi skulle se "Batman Begins" - for at fejre, at det var den første, for der bliver ikke slik de to næste dage. I hvert fald ikke den slags slik. ARJ! Den slags siger man ikke på bloggen! Nå, men altså, jeg kunne ikke spise mig slik op, fordi det til sidst gav mig kvalme. Jeg spiste 1/4 plade chokolade og jeg spise ½ pose chips - og nu har jeg smidt resten ud. Slikaften er kun én aften, den skal ikke fortsætte i morgen, bare fordi jeg har slik tilovers. Sådan fungerer det bare ikke. Så ud med det. Ind med de gode værdier i livet. Hehe. Lækkert. Jeg glæder mig til at finde på, hvad morgendagens middag skal være - men det venter jeg med, til jeg står op i morgen.

Jeg skal have pakket medicin, for i morgen har jeg sikkert kramper - det er jo næsten begyndt at blive hverdag igen. Og det skal ikke være en del af min hverdag, så jeg ringer til neu.amb. i morgen, og spørger om jeg må blive sat 100mg op i Zonegran. René og jeg har drøftet det, og vi synes begge to, at det er den bedste løsning. Jeg har simpelthen for mange kramper. Det gider jeg ikke. Ikke, hvis jeg kan blive fri  - og det vil jeg tro, at en stigning i Zonegran kan hjælpe med.

- Og vores solsystems største stjerne er så stor, at det tager 1.100 år for et passagerfly at runde den 8 gange med 900 km/h. Så er det ligesom sagt.