Jeg spiser ikke. Jeg spiser aftensmad, men ganske lidt, og det gør jeg kun, fordi jeg ikke kan holde sulten ud længere. For jeg synes faktisk, at mad er rigtig ulækkert og uappetitligt. Jeg har ikke sagt det til René, og jeg ved ikke, om jeg skal. Lige nu tror han, at det er fordi jeg ikke er sulten. Det er jeg som regel heller ikke... Men sådan hen ad 19-20 tiden begynder jeg at kunne mærke sulten. Det er derfor, vi ofte spiser så sent. I går spiste vi jo først omkring midnat. Jeg kan ikke lide at gå rundt i butikkerne og kigge på mad, men René siger, at jeg skal med ned og købe ind, og det er helt okay med mig, for så får jeg min daglige motion.
Men jeg har ikke sådan rigtig sagt det til nogen før. Jeg plejer at lyve om det, fordi folk bliver pissesure på mig, hvis jeg ikke spiser. Så jeg plejer at sige, at jeg har spist. Det er kun aftensmaden, jeg ikke kan undvære, og ikke kan skjule. Jeg har ikke anoreksi eller bulimi, det er slet ikke derhenne af. Jeg kan bare ikke lide tanken om mad, ford den giver mig kvalme. Det er ikke fordi jeg føler at det er vigtigt for mig at tabe mig, eller andre mærkelige ideer. Jeg synes bare, at tanken om mad giver mig kvalme. Jeg drikker ikke særlig meget, for når der kommer væske ned i en helt tom mave, kan det godt gøre ondt og svide en del. Uanset hvad det er, man fylder i.
Alt i alt, forsøger jeg at skjule, at jeg ikke har spist og drukket, og jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg skal "come clean" og fortælle sandheden til René. Jeg ved det ikke. Han bliver skidesur, hvis han finder ud af, at jeg har skjult det for ham. Så det er nok bedst at sige det til ham? Jeg må tænke over det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar