Jeg kan af og til godt blive lidt vred. Bare sådan en lille smule. Og jeg er vred nu. Bare lidt. For mine kartofler kan bare ikke koge færdig. Jeg skal bruge dem NU, men de elsker mig ikke. Og så har jeg lavet en spinatdressing, som jeg vist har puttet liiige en tand for meget hvidløg i. Men den smager nu udmærket :) Husk det: ca. 200g hakkede, friske spinatblade, ½ liter tykmælk (eller noget andet), 1 spiseske stærk chilisauce, 2-3 fed hvidløg og salt + peber efter behov - den er i vinkel! Det smager godt med kød/fjerkræ til. Jeg plejer at bruge skinkeschnitzler eller koteletter (mest skinkeschnitzler), stegt på panden. Og så serveret med kogte kartofler og den dér dressing... Mmm... Men ellers kylling eller kalkun.
Jeg er glad for, at Jonna var her i dag, for hun gav mig ret i, at det er rigtigt af mig, når jeg hjælper andre, selvom jeg ikke selv har overskud. Hun forstår nemlig godt, at det giver en glæde, at hjælpe andre. Det opfylder behov, som man har. Jeg har i hvert fald. Og jeg har mange bolde i luften - jeg opmuntrer en del mennesker, men jeg holder af dem alle, og hvorfor skulle jeg ikke det? René er sådan "Du skal ikke stole på folk, du snakke med på nettet, de er fulde af løgn" - det kan være, at han har ret, men jeg er så svag, for jeg er selv ærlig, så jeg tror bare, at andre også er det. Jeg tror dog, at dem, jeg snakker med, er helt reelle. Det kan jeg sige, helt uden at vide det med sikkerhed. Jeg kan bare ikke se, hvad de skal få ud af mig? Støtte? Psh. Det kan de få af hvem som helst. Men de vil gerne have MIN støtte. Derfor konkluderer jeg, at de er reelle, hvor stupidt det så end må være.
Jeg er rimelig naiv af en født pessimist at være.... :S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar