Biller og mad!

Hm. Jeg mangler de sidste 3 låg. Så har jeg kogt alt mit Tupperware igennem, og kan vaske det af. Hvis nogen skulle sidde og tænke "Hva' fa'en?", kan jeg sige, at jeg i går fandt en bille i den anden ende af køkkenet, men som René er gået kold over, og vi derfor nærmest skal have revet køkkenet ned. Ej, så slemt er det ikke. Men jeg har selv foreslået at koge vores Tupperware af, for det er meget rart at vide, at det nu også er HELT rent, hvis nu der skulle have kravlet dyr rundt i. Vi fandt en tordenflue i kanten på en af beholderne - ikke nede i indholdet, som sagt, men i kanten. Så indholdet blev smidt ud, og beholderen kogte jeg af i går. Jeg har lige kogt de sidste 7 beholdere af, og nu mangler jeg som sagt de 3 sidste låg, så kan jeg tage opvasken. Godt!!! Det køkken har været en torn i øjet på mig i 3 dage. Jeg skulle have ordnet det, da jeg havde chancen i stedet for at være doven.

Og godt nyt! Det viser sig, at jeg - efter min bedste overbevisning - slet ikke spiser så lidt, som folk påstår. Selv René måtte i går indrømme, at jeg ikke sulter mig selv. Jeg har givet ham adressen på logbogen, så han kan gå ind og se, hvis noget er galt. Og som sagt kan jeg ganske tydeligt se, at jeg slet ikke sulter mig selv, og spiser lige så meget som alle andre mennesker. Godt nok på skøre tidspunkter - men jeg får det, jeg skal have. Så kan folk fandeme ikke klage over noget. Hæ.

Er det egentlig ikke sjovt, at der ikke er en skid fodkoldt, når man bor i et rækkehus, og der er jord under ens gulv? Og at der så er pissehamrendekoldt når man bor i en lejlighed med kælder neden under? Men sådan er det. Det er lidt som vores overbo. Han nyder sygt godt af Renés og mit varmeforbrug, for det fungerer sådan. Hvis der havde ligget en lejlighed under vores, var deres varme trukket op til os, og fjernet vores "fodkoldthed". Se, så er det nederen at bo i en boligblok med kælder. Haha. Meeen. Mon ikke det går?

René skulle være i gang med at pakke medicin, men han sidder og kigger på Youtube. Jeg har overdraget pillepakningen til ham, fordi jeg ikke kunne styre det længere. Jeg gik fuldstændig agurk hvis pillerne ikke var lige i blisterpakningerne. Hvis der skulle 3 piller i hver dag, og der var 7 i en blisterpakning, kunne det godt gå. Men hvis der skulle bruges 2 piller hver dag, og der var 14 tabletter i hver blisterpakning, gik jeg fuldstændig kold og blev aggressiv græd som pisket, og måtte klippe den ekstra pille fra, og enten smide den ud, eller gemme den til en dag, hvor jeg eventuelt kunne have glemt at tage medicin. Til sidst blev jeg skør, altså, jeg tænkte kun på pillerne. Så jeg sagde til René at han skulle gøre det.

Og nu er Youtubevideoen slukket, pillerne bliver pakket ;)