Vi har altid så travlt med at lægge ansvaret fra os, ikke? Det er aldrig "vores egen skyld". Det er altid andres skyld at det er, som det er. Jeg har i mange år brugt min sygdom. "Det er fordi jeg er psykisk syg". Den bruger jeg ikke længere, men jeg kan se, at det gør Hamid. Der er sågar en her i mit hjem, der har skudt skylden over på andre: "Jeg har altid fået skylden. Hver gang der er sket *det og det*, har jeg fået skylden" - den slags ting. Tanken bag det er, at det er sådan lidt "sejt" at være så bredskuldret, at man kan tage skylden for alt. "Min far har altid holdt med de andre, det er kun min mor, der troede på mig".
Men også andre steder. Nu hørte jeg sangen "Samfundets skyld" af TV-2 lige før, og det er en tankevækkende sang - og de ting, den handler om, er ting, der faktisk er rigtige. Det er netop sådan, det er. Det er altid "de andres skyld". Man tager aldrig ansvaret selv, og siger "hey - det er sgu min skyld. Sorry guys".
Jeg er da glad for, at René dengang tilbage i 2001 sagde til mig, at jeg led af voldsom selvmedlidenhed. Jeg var så stolt over, at jeg ikke mente at andre var skyld i min situation. Det er ikke sådan, at jeg ikke længere har selvmedlidenhed. Det har jeg. Og masser af det. Men nu er jeg klar over det. Nu kan jeg godt lige skrue lidt ned for "charmen" (hehe) når det er nødvendigt. Man behøver ikke at tale om alt det dårlige altid. Der er så mange positive ting - og det er dem, man skal holde fast i.
Og har I lagt mærke til det? Hvis der sker noget virkelig godt for os, eller vi er i en sindssygt god periode af vores liv - så tænker vi ikke "Det er samfundets skyld" eller "Det er på grund af samfundet" eller blot "Det er med hjælp fra samfundet" - for så tænker vi på os selv og vores egen lille glæde, selvom det måske - måske - gør, at en anden får en lidt dårligere behandling. Måske kun forsvindende lidt, og måske slet ikke - men det er slet ikke til at sige.
Jeg synes, at Steffen Brandt havde fat i det helt rigtige, da han skrev "Samfundets skyld", og jeg tænker, at det er sørgeligt, at det er sådan. Ikke at Steffen Brandt har ramt plet - men at det er sådan i det hele taget. Vi bør være mere taknemmelige overfor den hjælp, vi modtager, både i gode og dårlige perioder. Ikke nødvendigvis fra "samfundet", men måske overfor ens mor, som fylder køleskabet op med tilberedt mad, der bare lige skal i mikroovnen, fordi man er syg. Eller ens bedste veninde, der kommer forbi, og man sidder med alt sit tøsefnidder, fordi man er forelsket i en virkelig dejlig mand, eller klassens lækreste dreng. Måske bare ejendomsfunktionæren, som er oppe klokken 5 om morgenen og skovler sne, så du kan komme ud af din opgang og hen til din bil, som du så kan starte og køre væk i.
Og de ting, man modtager, kan man give videre, eller tilbage, og kan derved måske hjælpe i en dårlig situation. Huske at give mor en buket blomster, være der for veninden, hvis manden har en anden, eller sende en hilsen via ejendomskontoret, så ejendomsfunktionæren møder på arbejde og kan gå i gang med et smil på læben.
De ting er dem, jeg tænker på nu, og jeg vil faktisk skrive en lille hilsen til ejendomskontoret derovre. De vil sikkert blive glad for den. Det er da i hvert fald, hvad jeg håber på - haha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar