At falde i søvn foran computeren - efterhånden et hverdagsfænomen

Jeg er i gang med at finde en ejer til mit sindssygt billige Mango-ur. Det kostede 300 kroner, tror jeg, hos en guldsmed i Solrød, hvor jeg boede før. Normalt er til digitalure, og jeg ved ikke, hvorfor jeg købte det, men jeg har da haft det på en... 10 gange eller noget.  Men jeg vender altid tilbage til digitalure. Jeg vil også gerne have et snart igen, for det, jeg har, er ikke cool længere.

Som I nok kan se, er der ikke mere batteri på lortet. Det er et sært ur, og jeg bryder faktisk ikke engang om det. Har jeg mon nogensinde gjort det? Jeg overvejer at investere i et med velcrolukning. Det er nemlig blæret. Men jeg tror, at min veninde muligvis gerne vil have det. Jeg krydser fingre. For det er seriøst ikke min stil. Men hvis jeg ikke finder en ejer, vil jeg da gå med det selv. Mit digitalur er alligevel også løbet tør for batteri og trænger til en ordentlig skrubning. De ure med plasticrem skal altså bare have en ordentlig tur med neglebørsten. De døde hudceller sætter sig jo i en hver "crack", og det går slet ikke. Har de først sat sig fast... Så måske skulle jeg alligevel beholde dette ur? Ej. De er nu altså ikke min stil.


Jeg er gået i gang med min storslåede kærlighedshistorie i dag. Den skal nok blive god! Jeg glæder mig til at komme længere ind i den! Klokken er snart aftensmadstid, og jeg er bestemt ikke "in the mood". Jeg har spist 4 kæmpe stykker franskbrød. Og - fedt nok - sidder jeg og sover foran computeren. Det er simpelthen så nederen!