Dette er en undskyldning til dem, jeg engang har kendt

Jeg indrømmer det. Ikke mere udenomssnak. Ikke flere løgne. Jeg vil ikke ikke længere føre jer bag lyset. Jeg indrømmer det blankt:

Jeg har engang haft (og har stadig) rigtig, rigtig mange plader med dødsmetal og sagt til folk, at det var cool. Men sandheden er: Jeg har aldrig brudt mig om dødsmetal. Og jeg vil gerne indrømme overfor jer, som jeg gik i klasse med i folkeskolen, at jeg rigtig godt kunne lide Take That (som de var i 90'erne), og at jeg bare sagde at jeg at de var klamme for at gøre jer til grin.

Undskyld til Niels, som fik vabler i nakken temmelig ofte, fordi jeg borede mine negle ind i hans hud. Undskyld til Henrik, fordi jeg ikke greb ind da alle de andre mobbede ham, og især fordi han blev nødt til at skifte skole. Undskyld til Jesper L fordi jeg røvgrinte af ham, da han i skole med smarte øjenbryn, og at jeg kun grinte fordi alle de andre grinte - jeg var ligeglad.

Undskyld til Klavs som jeg mere eller mindre skubbede ind i et forhold han måske/måske ikke ønskede. Undskyld til Lars, fordi jeg grinte, da Flemming hev hans bukser ned.  Undskyld til Flemming fordi jeg behandlede ham som lort, selvom jeg var forelsket i ham, men alle andre troede at jeg var forelsket i Dennis. Undskyld til Lille-Louise fordi jeg stjal 50 kroner fra dig, og undskyld til Katja, fordi jeg begærede dit Roxette-bånd så meget, at jeg stjal det. Jeg er glad for, at du stjal det tilbage, og at vi stadig kan grine ad det. Undskyld til min mor, fordi jeg løj overfor hende, da jeg skar i mig selv første gang, og gav Camilla og Tanjas kanin skylden.

Undskyld til den gamle, gnavne Ole, der insisterede på at have parkeringspladsen lige foran sin forhave. Når han var kørt, løb jeg ind til Michael, der flyttede sin bil over på Oles plads. Ole blev rasende hver eneste gang, og hver gang Michael kørte, var Ole ude og flytte sin bil tilbage, hvor den hørte til. Alle i Maglekæret havde stor morskab over dette.

Hvis DU gik i skole med Rikke Aa, eller kendte Rikke Aagren i 80-90'erne, så er du højst sandsynligt en af dem, som hører ind under her. Og du skal vide, at jeg mener den undskyldning, jeg hermed har givet dig.