Jeg ordnede min medicin i går. Jeg smed alle æskerne ud og satte elastikker om blisterpakningerne, så de kan blive holdt sammen pr. pakke. Det har jeg gjort, fordi jeg altid har gang i flere pakker af den samme medicin ad gangen, og at jeg aldrig har helt styr på, hvor mange piller jeg egentlig har. Det bliver langt nemmere på denne måde! Hvis det utrolige skulle ske, at jeg ikke får spist det hele, kan jeg jo se udløbsdatoen på selve blisterpakningen. Der står det nemlig også. Jeg har en time tilbage til at få ringet til neurologisk ambulatorium, men jeg tror, at jeg stadig har kramper, og jeg vil gerne have René til det. Men OK - jeg kan vente et kvarters tid og se, om kramperne er væk, og så ringe selv. Hvis jeg har en hel time at løbe på...
Der skal også bestilles Sertralin til René. Det må han selv gøre, jeg ved ikke helt, hvornår hans psykiaters sekretær har telefontid. KBJ har fra 14-16 i dag, men selvom de ligger i samme klinik, har de hver deres sekretær, og de har vist også forskellige åbningstider. Men det må stå på et af Renés aftalekort. Ellers må jeg ringe til KBJs sekretær og bestille det. Det kan jeg jo blive nødt til, for jeg har glemt at bestille det, og det skal bruges i dag.
Jeg har besluttet mig for at bruge mine briller noget oftere, indtil jeg tilsidst har vænnet mine øjne og ører til at der sidder briller på. Jeg jo mine yndlingsbriller, de petroleumsfarvede, men jeg har også de sorte og de leopardplettede. Jeg er ikke i nød efter briller, sådan set. Spørgsmålet er snarere, om styrken stadig passer? Det virker sådan, men jeg sidder jo bare her, der kan jeg jo ikke rigtig afprøve det. Uh! Nå, der er stadig kramper... Måske jeg bare skulle overlade det dér med at ringe, til René. Så må han sgu ud af fjerene. Man kan heller ikke sove så længe, det er jo fuldstændig absurd. Hehe.
Jeg skal i bad i dag, også, men jeg venter nogle timer. Men René er i gang med at ringe til neu.amb. Så kan jeg måske blive sat lidt op i Zonegran. Hvis de ringer tilbage i dag, vel at mærke. Det kan man aldrig vide. De har jo ret travlt. De havde travlt før, og da Kurt døde, fik de endnu mere travlt. De er ellers meget flinke derinde :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar