Jeg havde egentlig skrevet herinde, at jeg ikke ville skrive om René (så vidt jeg husker), men jeg har vist brudt det flere gange, og det gør jeg også nu. Han har en knude-ting på maven, den vokser ikke ud, men ind. Altså, maven går ikke indad, men det føles som om der ligger en sten bag huden som vokser. René er bange for, at det er en kræftsvulst. Jeg var ikke bange før han sagde det dér. For han siger aldrig den slags. Han ved, at jeg går i panik. Men han sagde det. Ordet. Kræft. Han sagde "Jeg vil ikke dø fra dig". Jeg tror at han er bange. Men jeg har bestilt en tid hos lægen. Jeg vil meget gerne høre hans vurdering af sagen, og jeg kunne forestille mig, at René bliver sendt videre. Jeg vil gerne være med i processen, selvom jeg nok er lidt hysterisk, men jeg kan ikke holde ud at gå i uvished. For hvordan kan jeg være sikker på, at René siger HELE sandheden til mig? Jeg vil gerne selv være med. Og hvis det viser sig at være noget udskadeligt, jamen, så er det jo bare dejligt. Men jeg er bange. Meget bange.
Vi har snakket om det længe. Gået rundt og spekuleret på, hvad det mon kan være. Hans mor har kigget på det, og hun har heller ikke noget forslag. Men nu vil jeg have et svar. Nu har jeg ringet ned til lægen og bestilt en tid. Det bliver nødt til at blive undersøgt. De kan i det mindste tage en biopsi af det, hvis der ikke er nogen ligefrem grund. Jeg hader sygdom. Men jeg havde ikke spekuleret i kræft før René sagde det. Måske er det derfor, jeg er så bange for, at han har ret... :(
I har gjort det rigtige ved at ringe til lægen. Hvis man opdager en knude, skal man altid gå til lægen.
SvarSlet