Uden diskussion

Det er en skør idé at snige sig ud for at vaske. Derfor valgte jeg at lade være. Jeg vækkede René først, og han sagde, at han ikke synes, at vi skulle derover. Så derfor gik vi i seng. Jeg sov såmænd meget godt. Jeg ved ikke med René. Jeg vækkede ham klokken 9. Hæhæ.

Det er "sjovt", egentligt, at jeg får mareridt hver gang jeg sover på ryggen? Jeg synes at det er mystisk. Eller... Hm. Der er nok en grund. Men den smider jeg ikke ud her. Men så er det jo i hver fald afklaret.

Jeg er ved at lave morgenmad til René, og bagefter går jeg i bad. Jeg kunne godt tænke mig at være velduftende. Altså; jeg stinker ikke, jeg kan bare bedre lide duften af deodorant end duften af "ingen deodorant" - ikke nødvendigvis svedlugt. Der skal bare være duft. Og det er der ikke nu. Og derfor går jeg i bad om lidt :)

Jeg sidder og lytter til musik, og stemmen hypnotiserer mig, for jeg savner den så frygteligt meget, selvom den er her, lige i mit øre. Jeg er måske nok kommet over "det". Men jeg kan stadig ikke forstå at det er sket, og at der aldrig kommer "mere". At alt bare er slut. At alting bare er... som støv i vinden. Åh... Jeg ville så gerne kunne række ud og i det mindste forsøge at hjælpe. Ikke lade det hele stoppe nu, her, netop hvor tingene gik som de skulle. Jeg sidder og lytter til stemmen nu, og jeg er nok ikke helt ovre det, for jeg tænker på det hver eneste gang jeg lytter til et ord. Den smukke stemme, bare gået helt til spild - verden er blevet fattig. Uden diskussion.