10 timer

Haha...

... Jeg har, uden at have en eneste idé om hvordan, slået min venstre storetå så meget, at neglen er flækket stort set halvt igennem, og faktisk burde rives af. Jeg mindes ikke at have stødt tåen overhovedet. Men det må jeg jo have gjort. René har forsøgt at reparere den. Jeg ved ikke, hvor godt det gik, men vi må jo se på det, når der skal skiftes plaster.

Og jeg har fået bevilliget kronikertilskud i dag. Jeg havde det før, men skulle genansøge det, for det gælder kun i 5 år. Men jeg har søgt, og jeg har fået det bevilliget igen, 5 år. Min CTR saldo udløber til september, men er lige ni på lige et par hundrede under 50.000 kroner - for at få kronikertilskud, skal man have lige knapt 17.000 kroner på sin CTR saldo. Men jeg har en egenbetaling på ca. 3.500 kroner, som jeg betaler til apoteket via PBS. Så får de et fast beløb hver måned, og jeg henter al tilskudsberettiget medicin gratis, og skal ikke stå og betale mange penge, når jeg skal hente min medicin. Abilify koster 2.500 kroner for en kasse, og Seroquel koster også er par tusinde for en pakke.

Men jeg gik i seng 13:30, for jeg var dødtræt, og René hoppede med. Så vi sov fra klokken 13:30 til... klokken 20:00. Haha. Nu er klokken 21:45, og vi er ved at lave aftensmad. Det var jo slet ikke meningen. Vi plejer at spise mellem 17-19, alt efter hvor sultne vi er. Men kvart i ti er måske liiige i overkanten. Hehe. Jeg er dog glad for, at minipizzaer er så nemme at lave. Det kan jo stort set ikke blive nemmere! Og som en ekstra gode, stod jeg op under tilberedelsen OG opvasken inden spisetid - uden at få så ondt, at jeg var nødt til at sætte mig ned! Så her om lidt er maden færdig, og så kan jeg være stolt af mig selv, fordi der er så stor fremgang med ryggen. Ja.. Altså... Det er vel ikke noget man er "stolt" over, men jeg er i hvert fald glad for, at der er sådan en markant bedring i ryggen. Det er fandeme cool. Så kan jeg måske komme med ned og handle i morgen! Det vil være awesome! Jeg har siddet spærret inde alt, alt for længe. Bare... Ja. Jeg vil ud og mærke vinden i håret. Blive irriteret over solens bagende varme. Jeg vil bare fejre, at jeg endelig er ved vejs ende. Hvad tog det? Halvanden uge? Det er fandeme også meget, når man er vant til at være ude hver dag. Jeg synes at det er voldsomt, og jeg er GLAD for, at jeg har fået det så godt. Men det ville alle nok være. Hehe

Nå. Men jeg slutter nu. Jeg har spist, jeg har lavet sodavand og har i det hele taget bare gjort klar til hygge. Jeg ved godt, at det er mærkeligt at skrive sin blog over 10 timer - men jeg har haft så mange småting, der skulle ordnes - plus min lur. Haha.

Take care