Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 9. august 2012

Hvordan klarer I det?

Hvorfor?

Det er det helt store spørgsmål. Hvorfor, når jeg har taget de smertestillende piller klokken 7, og klokken er 8, ingen effekt overhovedet, vælger jeg at gå i bad? Sikke dog et smertehelvede! Det værste var, da jeg begyndte at blive "luftig" i hovedet. Svimmel, men så alligevel ikke helt. Men jeg kom igennem det. Og jeg kender faktisk godt svaret. Jeg har ikke været i bad siden den 3. august. Det har været pga smerter, men nu kunne det bare ikke gå længere. Jeg var nødt til at gå i bad. Jeg ville, hvis jeg havde vidst hvor ondt det ville gøre, i stedet have kastet mig dramatisk ud af mit vindue. Men det ville nok ikke ende min elendighed, eftersom jeg bor i en stuelejlighed. 

Seriøst. Jeg ved godt, at jeg er sprængfyldt med selvmedlidenhed, og jeg ikke engang kan sige "det her er altså anderledes" fordi jeg ALTID er fyldt med selvmedlidenhed. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan folk kan leve med det her - som f.eks. René. Jaja, han tager fast smertestillende medicin, det gør jeg ikke, men alligevel... Jeg forstår det sgu ikke. De har ikke noget valg, de kan ikke gøre mere. René kan ikke få mere medicin. Hver eneste fucking dag. Et eller andet sted må man jo beundre dem for deres udholdenhed og for at kæmpe for et godt liv. Men lige nu er jeg ikke dér, og jeg har fucking ondt! Så er det sagt.

Meeen... det føles skønt at kunne sidde her i rent tøj og med rent, velduftende hår og bare sidde og skrive. Min veninde kommer på mailen om ca. 1 time, og så kan vi snakke hele dagen! Hvis der altså ikke er for meget at lave (for hende). Så må jeg finde på noget andet at lave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar