Jeg ville...
... sige nej, hvis lækre Bruce W. kom og spurgte mig, om jeg ville være hans.
Hvorfor?
- Jeg har en lækker mand i forvejen, som jeg elsker højere end... alt.
Jeg er forelsket i dag. Og især her til aften, hvor vi har ligget og holdt om hinanden mens vi har set Youtube computer-videoer. Ahh... Det er lige før computere virker sexede på mig, når René ligger og forklarer mig de forskellige ting, og vi griner sammen, når der kommer en video frem med en, der taler viiirkelig dårligt engelsk og tydeligvis er dansker. Jeg elsker det. Jeg elsker at være sammen med René. Om lidt skal vi se en film, men vi har ikke besluttet hvilken. Det er så dejligt... Min yndlings-alt, og mig. Mon jeg nogensinde får skrevet mit kærlighedsdigt? 2 måneder. Det er den tid, jeg har tilbage! Haha. Det skal helt sikkert nok gå!
Jeg vender mig konstant om for at se på René, og han er så smuk. Selv bagfra. Selv hans skøre, lidt for lange, krøllede, lyse hår. Jeg elsker at ruske op i det, når vi ligger i ske og ser fjernsyn, eller når vi kysser hinanden. Jeg elsker når han kysser mig og siger "har jeg sagt at jeg elsker dig i dag?" Og selvom jeg svarer "ja, det har du" siger han "der sker ikke noget ved at sige det igen. Jeg elsker dig, Musen" - Åh! Jeg elsker det. Selvom han siger det 2-3 gange om dagen, er det specielt hver gang. Det giver en kilden i maven hver gang, selvom det er hver eneste dag i 5 år... Det er et minimum på 3.500 gange. Wauw... Sikke en masse kilden i maven, jeg har fået!
Jeg elsker den mand.
3.500 kys til dig, René
Ingen kommentarer:
Send en kommentar