Glad alligevel

Yeah. Det gode har overvundet mig i dag, alligevel.

Jeg blev megauvenner med René på vej ned for at købe ind, og han daskede mig hårdt på armen. Jeg sagde at han skulle lade være med at slå, og han sagde nej. Så skred jeg hjem.

Men da jeg kom hjem,var jeg ikke sur længere, og da René kom hjem, var han heller ikke sur længere.

OG! Det må man slet ikke glemme! Alle mennesker, jeg kender, har det godt for tiden!

(Bortset fra René.)

Selv min mor lyder gladere når jeg ringer til hende. Det plejer hun ikke. Arbejdet tager hårdt på hende.

Og min far, som stadig ikke har svaret på min mail, han har det også godt.

- Mange mennesker har det virkelig skidt.

Og det er forfærdeligt for dem. 

Men når dem, jeg kender har det godt, kan jeg ikke lade være med at være glad alligevel.

Solen skinner desværre, og det er alt for varmt

- men jeg tør at gå ned og handle mens jeg har fedtet hår og lugter af selvdød gnu.

Det er jo fordi jeg ikke kan vaske mit hår selv, men jeg tror, at jeg går i bad senere, og spørger René om hjælp. Hvis nogen ikke aner hvad jeg snakker om, har jeg forstuvet min tommelfinger, og det gør, at jeg har ondt i stort set hele armen og hele hånden. Men mon ikke det går! Nu har jeg i hvert fald fået ynket!

Yeah. Det skal også til - hehe.