Blyanter er ikke altid optimale

Så bliver det bare ikke meget bedre!

Ibumetin sammen med Tradolan har reddet mig! Jeg har stort set ikke ondt længere, selvom jeg i morges havde endnu mere ondt end i går. Det er sgu da perfekt! Jeg elsker Tradolan.

Men tankerne fortsætter. Jeg har lige set et program om at finde et "andet hjem" på en planet i vores solsystem. Jeg tænker det her: Vi bygger et rumskib, som rent faktisk kan klare turen, og finder en planet, vi kan leve på, og slår os ned. Pludselig kommer der en anden race end os (rumvæsener) og siger "Hey. Her bor vi, og vi boede her først". For vi ville ikke sige "Det må I sgu undskylde. Vi finder et andet sted". Vi ville bekrige dem, indtil de var døde, klar til brug som slaver eller måske endda bare slå os ned som "fremmede".

Hvis de var døde, ville vi vise ære overfor de soldater, der havde slået dem ihjel, vi ville hædre alle, der havde med det at gøre, og leve som vi har levet på Jorden. Ville vi bruge dem som slaver? Jeg ved det ikke, men danskere har før haft slaver. Hvorfor ikke rumvæsener, som ikke vidste, hvordan de skulle vinde en krig imod os. Ville vi slå os ned som fremmede, ville vi gøre det, som vi er så pisseirriterede over, at fremmede gør hos os. Vi ville faktisk bare gøre alt det, udlændinge ikke må hos os. Hvorfor? Alle lande er deres eget.

Hvordan ville verden se ud, hvis alle lande havde slået sig sammen til én stor "union" (i mangel af bedre ord) og der ikke var noget, der hed Amerika, Danmark, Haiti, Rusland... Hvis alle var slået sammen til ét kæmpemæssigt land? Der ville ikke være nogen grund til at bekrige hinanden, og ting som at forske i at bygge et rumskib ville være delt over verden, og ikke noget, der var skjult, så et andet land ikke kunne finde ud af planerne og komme til en anden planet først. Så var der ikke noget "først". Det ville være optimalt.

Men som det ser ud nu, er det land for land, forstået på den måde, at hvis danskerne opfinder en måde at bygge et rumskib på, er der ingen andre der må se planerne. Sådan vil det være uanset hvilket land man kom til. Vi ville alle, hver især, have planer gemt for resten af verdens  lande. For det gælder om at være først. Jeg forstår ikke trangen til at være nummer 1 i ting som at bygge rumskibe, der kan fungere, både i teorien og i virkeligheden. Hvorfor kan vi ikke være sammen om det? 

Det er ikke altid, konkurrence er optimalt.

Faktisk er det lidt som evnen til at kunne "blyant-testen"

(at have så lange kasser at man kan holde en blyant under dem uden at tabe den)