Hej. Det er mig, Rikke, der skriver for at fortælle jer, at jeg har fundet ro. Jeg behøver ikke længere at være trist over studenter.
Hvorfor? Det spørger du sikkert dig selv om. Der er en ganske ligetil og nem forklaring. Jeg er klar over det, og jeg har accepteret det. Jeg forstår godt, hvorfor jeg er sådan, og det er fint med mig. Jeg ville gerne have været det modsatte. Men sådan er det bare ikke. Det må jeg lære at leve med, for jeg er jo selv skyld i det. Jeg kunne have "sprunget ud" noget før. Jeg kunne have kæmpet imod. Andre skizofrene har gjort det. Andre skizofrene har taget en uddannelse. Så jeg konkluderer at det er MIG, den er gal med. Og siden mit forrige indlæg, har jeg tænkt. Det er på den måde, jeg har forstået og accepteret det. Jeg ER vitterligt dum. Ikke sagt for at få trøstende ord med på vejen, men sagt fordi det er sandt.
(undskyld, Cecilie)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar