Altafgørende møde i morgen

You know you can never make me love you more

René skal til møde i morgen. Med sine sagsbehandlere. 

Jeg frygter det en del, fordi jeg ikke ved, hvad mødet drejer sig om. Men han har overstået praktikken, så jeg vil tro, at de enten har fundet ham et flexjob, eller siger at han skal søge pension. Men jeg ved det ikke, plus at jeg ikke kender udfaldet... Jeg er glad for, at det er allerede klokken 10 i morgen formiddag. Så kan vi gå tidligt i seng, og så kan jeg sende René afsted i morgen formiddag.

 

 Jeg lytter til Marilyn Manson, både det nye og det gamle, for jeg elsker hans stemme. Den er så fantastisk. Jeg kan faktisk ikke finde et ord, der beskriver den. Sexet, måske. Den er så freaking sexet at det er en af grundende til, at jeg elsker musikken så meget. Men grunden til, jeg overhovedet lytter til musikken, er teksterne og den cool musik, sat sammen med den cool stemme. Jeg har besluttet mig for at give "The High End Of Low" og "Born  Villian" en ny chance. Jeg gider ikke "EAT ME, DRINK ME" for den er simpelthen for dårlig. Men de sidste to plader, får en ekstra chance. Og hvis de stadig ikke kan erobre mit hjerte, ja, så har jeg stadig alt det gamle. Hæhæ.

Jeg har ingen hårelastikker. Jeg er nødt til at have løst hår (men ikke så løst at det falder af), og det ryger ind foran munden konstant, jeg får mad i det - det er så freaking enerverende. Jeg vil ikke have kort hår, jeg vil bare gerne have nogle elastikker. End of story. Eller som min mor ville sige: "End of history" (hun er ikke helt så god til engelsk, som hun gerne vil være).

... I really needed someone to save me...