Jesus Christ!!!
Når man har købt de forkerte hårelastikker, så har man fandeme et problem! Man kan ikke få håret ind i dem, kan man endelig får al håret ind i det, går der ½ time, så begynder det at glide ud igen. Hvorfor? Fordi man kun kan vikle den to gange rundt om håret, da den ellers springer eller flækker ens negle.
Dem her... Køb dem ALDRIG medmindre I har tyndt hår eller jeres unger har. Jeg må ind i Matas og købe dem, jeg plejer. De brune. Så ved man fandeme, hvad man har. Det er kvalitet. Det her... Bæ. Seriøst bæ.
Men ellers har jeg fået skrevet julebrevet til KBJ og omslaget til Renés gave. Det er genialt. Jeg elsker det, jeg har skrevet. Jeg synes selv, at jeg har lavet en god "grundtekst".
"Masser af julemænd med slikposer, som
er fyldt til randen med klementiner, fordi ungerne skal være sunde.
Mænd rundt omkring, der sælger brændte mandler. Kæmpe juletræer
med lys på, lys over alle gader, myldretid i alle butikker – og
alle med lange åbningstider. Pebernødder i massevis, klejner på
tilbud, kravlenisse-attack, gavepapir, klisterbånd, til og fra kort.
Mennesker i julehumør, der stresser sig selv halvt til døde, fordi
det er den 23. december og de endnu ikke har fået købt en speciel
gave, som er udsolgt i alle butikker. Masser af gaver, som man sidder
og siger ”Neeeeeej” til, og lader som om man er vildt glad for
dem, men allerede inden de er helt pakket ud, ved man, hvad de skal
byttes til. Skuffede mænd, der har købt sexet lingeri til deres
partner, som viser sig at være at for stort."
Der er ændringer i teksten, alt efter hvem den er til, og så er der alt det andet i julebrevet, personlige ting og ting fra det år, der er gået. Jeg synes at det er rart at have en grundtekst :)
Men nu skal jeg lave mad. Hvad pokker jeg skal finde på, er jo en gåde i sig selv. Men måske kommer der en idé til mig, når jeg står ude i køkkenet og kigger på, hvad vi har.
Nogen der kender det problem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar