Rusten.
Jeg er rusten i dag. I går ringede Kim og spurgte om vi ville komme og spise der i dag, søndag. René spurgte mig, om jeg kunne klare det, og jeg svarede ja, i troen om at jeg ville få det bedre. Desværre er det blevet en smule værre, jeg har nok sovet på ryggen, og nu er jeg ikke i stand til at sidde hos Kim & Majbrit så længe. Derfor bliver jeg hjemme, og René tager afsted. Det har vi aftalt, efter lidt pres fra min side. Jeg mener, at når vi har sagt ja, kan vi ikke komme en time før og sige nej. Derfor tager René et skud Metadon og er klar, når en fra familien kommer og henter ham. Kim, Majbrit eller Casper.
Men jeg sveder stort, hver gang jeg skal lave noget, fordi jeg skal udholde store smerter. Det er ikke optimalt. Faktisk er det sådan lidt som kebab i skoene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar