En gave. Ikke bare en gave. Den perfekte gave. Den eneste, tænkelige gave - eller ingen gave overhovedet. Jaja, jeg er tidligt ude. Den skal først bruges den 1. november. Men fordi det skal være den perfekte gave, bliver jeg nødt til at tænke godt og grundigt over det. Seriøst. For hvis der ikke er en perfekt gave - så er der ingen gave overhovedet. Lyder det mærkeligt? Nå. Men det er sådan, sagen er. Okay. Jeg har fundet den perfekte gave. Tror jeg. Indtil videre. Den koster knapt £52. Det er til at overkomme. Det er fandeme ikke særlig mange penge for den gave, jeg har valgt. Jeg kan selvfølgelig ikke skrive om den herinde, eftersom René muligvis for en gangs skyld skulle læse med. Men det er en fuckerfed gave - for René! Ej, nu glæder jeg mig helt! Jeg køber den i næste måned, inden den bliver udsolgt. Den skal købes i England, men derfor kan den jo godt blive udsolgt. Det ville bare være SÅ nederen. Måske skulle jeg bestille den nu? Har jeg råd? Hmm... Jeg ved det faktisk ikke, men det er da til at finde ud af. På den anden side kan jeg vinde ved at vente til september, tror jeg, men jeg ved det ikke, og det vil være pisseærgerligt at miste den fordi jeg går rundt og spekulerer i hvor meget jeg kan få, og ikke om jeg har råd til det i denne måned.
Nå, René siger, at vi først har råd til at bruge 500 kroner + fragt til september, så jeg satser stærkt på, at de har den på det tidspunkt også! Jeg går og tænker lidt over, hvordan vi skal fejre dagen i år. Skal vi tage ud at spise, eller skal vi lave mad sammen, skal jeg lave mad, skal vi bestille mad...? Jeg vil allerhelst lave maden selv, og gøre noget virkelig ekstraordinært ud af det, så det er noget ganske særligt. 5 år er et specielt tal - i hvert fald for mig. 3, 5, 10, 12½ og så deropad med de sædvanlige specielle år. Men et eller andet sted, er de vel alle sammen specielle? Den 1. november er en torsdag, så jeg vil sende et brev til René. Nej, jeg lægger det bare i postkassen. Men jeg skriver et brev til René om min kærlighed til ham. Eller måske et digt af en art? Hmm... Haha - der er stadig laaang tid til, men jeg kan ikke lade være med at tænke over det allerede nu. Der er jo så ikke råd til gaven før næste måned. Hvis jeg køber den i Danmark kommer den til at koste det dobbelte. Jeg overvejer at fortælle ham om det. Altså, ikke hvad det er, men at den koster dobbelt så meget i DK som den gør i England. Er det ikke vildt, alligevel? I England 490 kroner + fragt, i Danmark 1220 kroner + fragt. Vildt. Jeg er fascineret af den ekstreme prisforskel. I kan nok se, at jeg er nødt til at få fat på den hurtigst muligt. Jeg må dog vente, til der er penge på kontoen.
Jeg er har endelig fået taget opvasken, og jeg har fået snakket lidt med René, både mens jeg vaskede op og mens jeg rensede og smurte hans gnidningssår (det er det samme som brandsår, bare forårsaget af to stykker hud, der gnider mod hinanden. Det er normalt øverst på indersiden af lårene, mellem balderne og under brysterne. Jeg tror, at det er de steder, der er mest almindelige. Haha. Men René har fået dem i lysken, og de skal jo selvfølgelig renses og smøres med stødpudesalve. Det gør jeg 2 gange om dagen. Det hjælper meget godt, tror jeg, for det mindsker det røde en hel del. Hm.
Klokken er halv to om natten, og jeg burde gå i seng nu, få en god, lang nats søvn. Men jeg har ikke lyst til at gå i seng, selvom jeg er lidt træt. Okay, meget træt. Det er medicinen, jeg har taget, tror jeg. Under alle omstændigheder er det ved at være sengetid for mig, og jeg bør vitterligt hoppe i seng nu. Måske jeg bare skulle bide min "jeg er ikke ret"-ting i mig og indse, at halv to om natten er et godt tidspunkt at gå i seng på. René burde ringe til lægen, men han er vist ikke på vej i seng, og lægen har kun telefontid mellem 8-9. Det drejer sig om medicinen. Så det er ret vigtigt. Men det er det vel egentlig sædvanligvis, når man vælger at gå/ringe til lægen. Det er bare fordi, der er gået 1½ døgn siden jeg skrev - og så længe er der aldrig gået før. Derfor tror jeg, at det er bedst lige at kontakte lægen telefonisk i morgen tidlig.
Der er faktisk også kun 3 uger til, at vi senest får svar på vores klage til kommunen ang. rengøringshjælp. Og 6 dage til Renés afgørelse (tror jeg!) på situationen. Men i hvert fald bliver der lagt en spilleplan.
Jeg er helt ør i hovedet og har ondt i røven. Eller... nej, altså... Jeg har ondt i balden, ikke i røven. Men det er sgu da i det mindste i det rigtige "area". Meeen.... Det er sgu nok blevet min sengetid. Jeg har trods alt ligget vågen det meste af natten. i morgen, onsdag, har jeg planlagt at... ikke noget. Psh.
Ej jeg sidder og glipper med øjnene foran min skærm. Det går bare ikke. Jeg må i seng, inden jeg falder helt i søvn. Så godnat til jer alle.
Later!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar