Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 12. august 2012

HAIR! (ikke musicalen)

Hår.
Jeg reder mit hår, når jeg kommer ud af badet, mens det er vådt.
Jeg kommer ikke i bad hver dag, dels pga smerter, dels pga manglende overskud.
Af og til går der op til 4-5 dage imellem (jaja, jeg ved godt, at det er fælt), og i de 4-5 dage bliver mit hår ikke redt. Dels fordi det ser mærkeligt ud, når krøllerne bliver redt i tør tilstand, dels fordi mit hår bliver enormt elektrisk af det. Derudover gør det mere ondt at rede det når det er tørt end når det er vådt.

Men René sagde til mig i dag, at jeg fælder mere end normale mennesker, og at det skyldes at jeg reder mit hår så sjældent. Han siger, at jeg skal rede det hver dag, hvis jeg vil undgå at fælde. Derfor vil jeg i morgen gå i bad, hvis min ryg kan klare det, og rede mit hår bagefter. Og derefter vil jeg rede det hver dag, indtil jeg skal i bad igen, men lige putte lidt vand i, så det ikke bliver elektrisk. Se, om det har en virkning på mit latterligt voldsomme hårtab. 

Der er tale om ca. 1½ håndfuld  hår, hver gang jeg vasker og reder det. Er det meget? Det er det vel ikke, hvis det sker så sjældent? Jeg var gået i gang med at øve mig i at komme i bad i hvert fald hver 2. dag. Men lige nu har jeg jo skadet ryggen - men det gik faktisk ret godt i en uges tid. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at komme i bad i morgen. Det skal jeg, for selvom mit hår ikke er fedtet, så lugter jeg lidt af sved, og det er lige så slemt for mig som fedtet hår.

Jeg ser edderkopper over det hele. Er det normalt? Når jeg kigger på dem, forsvinder de. Det er sådan, at jeg ser dem, som sorte pletter direkte formet som edderkopper - men de er der ikke, når jeg ser direkte på dem. Måske skal jeg lige snakke med René. Det kan jo godt bare være belysningen herinde eller noget. René siger psykose. Jeg smutter over på Tales of a schizo - Øv bøv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar