Hvorfor mon jeg er aggressiv overfor René? Snerrer og går konstant i forsvarsposition? Jeg kan ikke selv genkende det. Det er helt fremmed for mig. Jeg føler mig på ingen måde aggressiv, og jeg synes bestemt ikke at jeg snerrer. Jeg forsvarer mig selv når han gang på gang sviner mig til. Han gør det på en lusket måde. Så jeg ikke skal opfatte det som en sviner, men bare sådan tilfældig snak. Men efter så mange år, kan jeg godt kende forskel. Og han jeg kan godt høre, når han sviner mig til. "Jeg kan bare slet ikke klare at komme ud og se køkkenet i den stand, jeg vil gerne hjælpe dig med opvasken, men når der ser sådan ud, bliver jeg skør, og vender mig om og går. Det er derfor jeg ikke har fået morgenmad i dag. Vil du ikke smøre et par madder til mig?" Så siger jeg "Der er ingen der har forhindret dig i at skylle af efter dig selv, og du kan selv smøre dine madder." Så svarer han "Det er sgu da dig, der skal ordne køkkenet. Og madderne smager altså bedre, når du har smurt dem." Og hvad gør jeg? Smører hans madder og ordner køkkenet. Jeg gør alt, hvad han beder mig om, selvom jeg ofte siger til ham, at jeg ikke er hans slave. Han siger "Jeg ville gerne gøre det selv, men jeg har altså rigtig ondt i dag" Og så gør jeg det alligevel.
Men aggressiv? Nej. Han mistolker mine signaler. Og jeg snerrer ikke af ham overhovedet. I så fald har vi i hvert fald forskellige definitioner af "snerre". Jeg har til gengæld de samme følelser overfor René. Han er aggressiv og snerrer. Måske det er på tide at få snakket om det? Jeg hiver ham med op til KBJ når jeg skal derhen den 10. september. I hvert fald, hvis vi ikke kan løse problemet på egen hånd. Men mon ikke vi kan klare det selv?
Jeg er sikker på, at vi nok skal løse det her.
Enten selv, eller med KBJ i baghånden
Ja. Sådan bliver det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar