Følsomme mig

Lots and lots of blogs!

Jeg har brugt dobbelt så mange penge på bryllupsgaven til René, som jeg havde sagt. Hvis den skulle købes i England, ville den koste omkring 500 kroner. I Danmark koster den 1.000 kroner, men jeg fandt den på tilbud til 799 kroner. Han er skuffet over, at jeg ikke "bad om lov" til at bruge 800 kroner, og det er måske fair nok - vi har en aftale om at snakke om tingene, hver gang vi bruger penge. Men jeg kendte udfaldet på den snak allerede inden den fandt sted, og de havde - som jeg skrev - kun 1 kopi tilbage i Danmark til den pris. Jeg kunne faktisk kun finde den på den side, som havde tilbuddet. Katja lægger ud, og den sidste del af gaven udkommer til september, men nu ved jeg ikke sådan helt, om jeg kan købe den, fordi jeg har brugt så mange penge på den anden del. Men, tænker jeg, bryllupsdagen er først i november, så jeg har også oktober til at købe den i. Jeg synes at det er i orden at han er skuffet, for jeg burde have sagt det - det var jo en fordobling af det, vi havde aftalt, og jeg sagde det ikke inden. Jeg er så "heldig" at jeg ikke ved, sådan præcist, hvem der følger med, så jeg kan ikke fortælle jer, hvad jeg har købt.

Men det skal nok gå i orden. For jeg har både september og oktober til at fikse det - se, så var det jo en god ting, at jeg fik købt størstedelen af gaven her nu, teknisk set i september - især fordi der som sagt kun var én skide kopi tilbage. Jeg var inde og tjekke efter Katja havde købt den, fordi jeg tænkte at det "bare" var noget de skrev for at få folk til at købe den. Men der stod, at den var udsolgt. Så det var ikke noget, der "bare" stod der. Jeg har været heldig. Tak til Katja. Hehe. Det var fandeme også et helvede at få min profil ændret til hendes adresse (der var ikke nogen C/O adresse eller "anden leveringsadresse") - det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå, når jeg skal ind og lave den om til min egen - næste gang, jeg skal bestille derfra. Hvis jeg skal det, det er ikke en side, jeg bruger normalt.

René sidder og ser et engelsk talkshow på Youtube, og han fortalte mig (jeg hører musik, så jeg kan ikke høre fjernsynet) at der var et kærestepar, der havde et barn på 2 år sammen, og hun havde et barn på 3-4 år fra et tidligere forhold, og manden var som en far for denne søn, ligesom for sin egen søn. De blev uvenner, og hun slyngede i hovedet på ham, at hans søn måske ikke var hans søn. Han var stormet ud af huset og hjem til sin mor, og efter en uges tid havde han kontaktet talkshowet (et engelsk Jerry Springer) fordi han gerne ville have en DNAtest. Den viste, at det ikke var hans søn, og han brød grædende sammen. Jeg så det ikke. Jeg hørte det ikke. Men da René fortalte mig det, flæbede jeg. 

Jeg synes at det er ved at blive en tand for meget. Jeg græder over alt. Engang imellem græder jeg over at jeg græder. Jeg har overvejet om der er noget galt - I ved, noget psykolog-stuff. Jeg tror det bare ikke. Jeg føler ikke, at jeg har nogle uløste problemer. Dem, jeg har, snakker jeg med KBJ om, eller folk omkring mig. Jeg er faktisk ret heldig. Men jeg tor ikke, at jeg har brug for hjælp, hvad det dér angår. Jeg er en meget følsom person. Meget sensitiv. Det er derfor, tror jeg. Jeg tror at det er derfor, jeg flæber over ALT, for jeg har altid gjort det. Jeg er en tudemarie. En tuderikke. Haha. Men jeg er irriteret over det. Det er alt for ofte enormt upassende. Man kan endda opdage, at jeg sidder og tuder over noget, folk har skrevet til mig personligt eller noget, der står i deres blog, selvom jeg ikke kender vedkommende i virkeligheden. Det er simpelthen så mærkeligt. Men igen; jeg er åbenbart ekstremt følsom. Film. Jeg græder over enhver film/serie - enten fordi der sker noget godt, eller fordi der sker noget bæ. Men jeg græder stort set aldrig over musik, som ellers er min store passion. Hm. Sådan er det jo bare.